Pengestrøm

Pengestrøm er det samme som den engelske betegnelse cash flow. En pengestrøm er en betegnelse for den økonomiske aktivitet, der foregår i en virksomhed eller på din private konto. Det er alle de indbetalinger og udbetalinger, der finder sted. Altså den strøm af penge, der ryger henholdsvis ud og ind.

  • Læsetid: under 2 min.

  • Sidst opdateret 24/11/2021


Hvad er pengestrøm?

Hvad enten du ser på din virksomheds økonomi eller på din egen private konto, foregår der aktiviteter, når du enten får penge ind eller sender penge ud. En pengestrøm er en betegnelse for alle de indbetalinger og udbetalinger, der finder sted. Det er altså med andre ord den strøm af penge, der strømmer både ind og ud.

Med en pengestrømsopgørelse har du mulighed for at danne dig et overblik over, hvordan økonomien i din virksomhed eller i din egen husholdning ser ud. Ved at se på alle de indbetalinger og udbetalinger, der finder sted, kan du se, hvor meget du har tilbage at gøre med.

Hvad kan du bruge pengestrøm til?

En pengestrømsopgørelse har til formål at give dig vished om, hvordan din økonomi har det. Har du enormt mange udbetalinger i en periode, hvor der stort set ingen indbetalinger kommer ind, vil du muligvis have behov for ekstern finansiering. Det kan du eksempelvis danne dig et overblik over med en pengestrømsopgørelse.

Det er altid fornuftigt at give din økonomi et sundhedstjek og se på den aktuelle likviditet, og det kan en pengestrømsopgørelse bidrage til.

Hvad er likviditet?

Likviditet henviser til, hvorvidt en virksomhed er i stand til at betale sine udgifter. Er en virksomhed likvid, er det et tegn på, at den har en sund økonomi. At være likvid betyder, at en virksomhed har tilstrækkeligt overskud i finanserne til, at den kan dække alle sine kortfristede gældsforpligtelser og betale de penge, som den skylder til sine kreditorer.

Er en virksomhed ikke likvid, kan den ikke betale sine kreditorer eller leve op til sine kortfristede gældsforpligtelser. Her begynder det at være mere kritisk, og det kan være nødvendigt at indhente finansiering udefra.

Hvem ser på en virksomheds likviditet?

Der er flere end virksomheden selv, der har en interesse i at vide, om en virksomhed er likvid eller ej. Skal en virksomhed gøre sig håb om at indhente finansiering fra investorer, skal økonomien gerne se fornuftig ud. Likviditet er blandt andet et af de punkter, som mulige investorer typisk vil tage et kig på.

Skal en virksomhed ud at låne penge i banken, kan virksomhedens likviditet også være afgørende. Det vil være afgørende for, hvor højt et beløb som virksomheden kan låne. Des bedre likviditet des mindre risiko er der for banken ved at låne en virksomhed en stor sum penge.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram