Systemintegration

En systemintegration får systemer til at tale sammen, så de automatisk kan overføre data mellem sig og meget andet. Det effektiviserer en masse processer, samtidig med at det frigiver ressourcer og øger fleksibiliteten. Du kan lave en integration mellem alle systemer og platforme – fx er der mange virksomheder, som har lavet en systemintegration til Dinero for at gøre livet endnu nemmere for dem selv og deres kunder.

  • Læsetid: 4 min.

  • Sidst opdateret 17/07/2023


Hvad er en systemintegration?

Med en systemintegration forbinder du systemer, så de kan tale med hinanden. Der er flere forskellige måder at gøre det på, men en af de de mest populære måder er ved hjælp af et API (Application Programming Interface) eller en integrationsplatform.

Moderne virksomheder bruger forskellige systemer til at håndtere alt fra bestillinger og lagerstyring til betaling og kundeservice. Der er typisk tale om separate systemer, der ikke taler sammen, og derfor kan det være svært at få det samlede overblik og optimere sine processer og skabe den bedste kunderejse. 

Det er her, systemintegrationen kommer ind i billedet. Der er nemlig flere fordele ved at integrere systemer – uanset om det er som en del af en supply chain eller virksomhedens egne systemer. Systemintegrationer er også en essentiel del af digitale transformationer.

Fordele ved systemintegration:

  • Effektivisering af processer
  • Frigivelse af ressourcer
  • Bedre beslutningsgrundlag
  • Mindre administration
  • Øget sikkerhed
  • Bedre styring og kontrol
  • Mindre manuelt arbejde
  • Øget fleksibilitet
  • Minimering af forsinkelser
  • Bedre overblik
  • Minimerer risikoen for fejl
  • Forbedret kundeoplevelse

Det er ikke besværligt at lave en systemintegration mellem forskellige systemer. Det kræver dog, at du har viden om, hvad du kan og vil forbinde med hinanden. Du skal fx vide, hvilke datapunkter du har brug for, samt hvad der er mulighed for at sende og modtage i de forskellige systemer.

Hvis du bruger et program, som ikke har en systemintegration til et specifikt system, kan du spørge folkene bag, om der er mulighed for at få udviklet en. Det vil nemlig også være i deres interesse at lave en integration til andre systemer, hvis flere efterspørger det.

Du kan integrere alle systemer

Der findes i udgangspunktet ikke det system, du ikke kan integrere med et andet. Der kan dog være forskel på, hvordan du kan gøre det, samt hvor besværligt og tidskrævende det vil være. 

Virksomheder har helt naturligt forskellige behov og forudsætninger. Der findes mange løsninger derude, men det kan ofte være en idé at lave sin egen systemintegration (eller få hjælp til det), da du på den måde får en integration, der matcher dine behov 100%.

Med en systemintegration kan du forbinde:

Ovenstående er ikke en udtømmende liste. Det er blot et udvalg af systemer, som har én eller flere integrationer, der er med til at skabe en problemfri proces, som minimerer risikoen for forsinkelser og fejl.

Hundredvis af integrationer

Der er allerede hundredvis af virksomheder, der har lavet deres egen systemintegration til Dinero. De gør det nemt at forbinde bank, løn, kasseapparat, betalingsløsninger, booking og meget andet med dit regnskab. Se alle integrationer.

ERP-systemintegration

Du kan forbinde alle ERP-systemer til dit CMS-system, så de kommunikerer sammen i real-tid. Nogle har denne funktion bygget ind i systemet, mens andre gør det muligt at lave sin egen systemintegration via en API-løsning.

Systemintegrationer til Dinero via API

Du kan fx forbinde Dinero med dit system med vores smarte API-løsning. Der er allerede mange virksomheder, som bruger vores API til at sende data direkte over i deres regnskab, så de sparer mange timer med den daglige bogføring – de kan også få data den anden vej, hvis de fx vil have deres regnskabstal integreret med andre systemer.

Der er altså rig mulighed for at forbinde dit ERP-system med andre systemer og programmer med en simpel systemintegration. 

Lav en systemintegration til Dinero

Du kan nemt lave din egen integration til Dinero via vores API Developer Portal. Her får du adgang til de mere end 80.000 danske virksomheder. Læs mere her.

Vi har ikke ressourcerne til at lave en systemintegration – hvad gør vi?

Der kan være flere gode grunde til, at ressourcer til en systemintegration ikke prioriteres højt. Det er typisk manglende ekspertise og erfaring i at lave integrationer, der holder folk tilbage. Hvis det er tilfældet, kan du som regel få lavet en god systemintegration til fornuftige penge.

Der er selvfølgelig nogle systemintegrationer, som har en stor kompleksitet, der kræver flere ressourcer og kompetencer end de fleste. Men hvis du fx vil forbinde dit eget system med et regnskabsprogram, kræver det ofte  ikke det store for at komme i gang.

Men ligesom med alt andet, der kræver tid og penge, er det vigtigt, at du laver en objektiv analyse af, hvad det kræver at lave en systemintegration, der kan alt det, du ønsker.

Analysen giver også et godt udgangspunkt for selve arbejdet med systemintegrationen, da du får en liste med de ting, den skal kunne, samt hvad der skal være styr på af datapunkter m.m. for at lave en succesfuld integration.

Oftest stillede spørgsmål

Med en systemintegration får du to systemer til at tale det samme sprog, så du effektiviserer arbejdsgange og minimerer manuelt arbejde. Du kan integrere alle systemer med hinanden – fx findes der mange systemintegrationer til et regnskabsprogram som Dinero.

Du laver typisk en systemintegration ved at forbinde dem via et API, der gør det let at få de to systemer til at tale sammen ved at forbinde datapunkter i de to systemer. Mange systemintegrationer kræver ikke de store ressourcer, men i nogle tilfælde kræver det en del ressourcer og kompetencer.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram