Søg patent – Guide til patentansøgning og regler

Med et patent får du eneretten til at udnytte din idé kommercielt. Du kan bruge patentet selv, give et licens til en anden virksomhed eller sælge det. Med de rigtige patentrettigheder giver du dig selv og din virksomhed de bedste betingelser for succes og vækst. Søg patent på dine gode idéer, så du er et skridt foran konkurrenterne.


Indlægget er en del af vores ny virksomhed-univers

Vi har lavet en komplet guide til dig, hvor du finder alt om at søge patent samt gældende regler på området. Hvis du vil direkte til et afsnit, kan du klikke på et af nedenstående link for at komme direkte til afsnittet.

I dette blogindlæg bruger vi patent generelt om rettigheder. Du kan dog kun få patent på en idé eller opfindelse. Hvis du vil beskytte fx et navn eller et design, skal du ansøge om henholdsvis en varemærkeregistrering og en designbeskyttelse. 

Hvad er et patent?

Et patent giver dig rettigheden til at udnytte en idé kommercielt, og du kan samtidig sikre dig, at andre ikke bruger den. Når du får et patent, kan andre nemlig hverken producere, sælge eller importere din opfindelse i de områder, patentet dækker.

Der er to formål med patentsystemet. Et patent giver patentholderen en tidsbegrænset eneret til at udnytte idéen, men det kommer også samfundet til gode, da den skal offentliggøres, så den bliver tilgængelig for alle. 

Et patent indebærer nemlig en omfattende beskrivelse af idéen, og der er tre overordnede betingelser, der skal være opfyldt, før du kan søge patent på din idé.

De tre hovedbetingelser for at kunne søge patent – idéen skal:

  • Være ny
  • Adskille sig væsentlig fra anden kendt teknik
  • Kunne udnyttes kommercielt

Ovenstående tre ting skal være gældende på ansøgningsdatoen, hvis du vil søge et patent.

Hvad kan jeg få patent på?

Der er tre overordnede rettigheder, du kan få patent til. Det er vigtigt, du sætter dig ind i de forskellige muligheder, da det kan føre til unødig lang behandlingstid og manglende beskyttelse, hvis du ikke ansøger korrekt. 

Søg patent, og beskyt:

  • Din opfindelse
  • Dit navn og logo
  • Dit design

Du kan også søge patent på en idé, som er afhængig af andre patenter for at kunne fungere. Hvis du ikke selv ejer patentet på disse eller har samtykke fra panthaverne, kan du ikke udnytte din egen idé – men du sikrer dig mod, at andre omvendt udnytter din idé.

Ansøgningsprocessen for de forskellige rettigheder er forskellige. Hvis du er i tvivl, kan du læse mere om de forskellige processer senere i indlægget. Kontakt Patent- og Varemærkestyrelsen for at tale med en ekspert, og få gratis juridisk vejledning.

Du kan selvfølgelig ikke få patent på noget, en anden allerede har patent på. Derfor er det en god idé at tjekke, om din idé er ledig, inden du sætter gang i patentansøgningsprocessen, som du kan læse mere om senere i indlægget. 

Fordele for dig og din virksomhed – Derfor skal du søge patent

Der er flere ting, du får ud af at patentere din idé eller opfindelse. Brug af rettigheder giver din virksomhed en række fordele, du kan udnytte til at komme et skridt foran konkurrenterne og skabe vækst. 

Fordele ved brug af rettigheder:

  • Vækst – ved at gøre brug af rettigheder forbedrer du mulighederne for vækst
  • Stop efterligninger og kopier – sikr dig imod, at andre udnytter din idé
  • Handel med rettighed – sælg dit patent eller indgå profitable licensaftaler
  • Udvikling af forretningen – fasthold, og udvikl din position på markedet

Når du søger et patent, giver det dig (og kommende investorer) mere sikkerhed, ligesom du får eneret på at udnytte den. Det hjælper dig også med at synliggøre værdien, så du lettere kan tiltrække investorer. Du får også mere sikkerhed i samarbejder. Du bør dog altid oprette en NDA.

Du får samtidig en vare, du kan handle med. Du kan fx sælge rettigheden til patentet, ligesom du også har mulighed for at licensere den til andre eksempelvis i form af en franchise. Så søg patent, hvis du har fået en god idé, du gerne vil beskytte.

Dit patent gælder typisk kun i Danmark. Derfor skal du som regel efter godkendelse søge om patent i udlandet. Du kan fremskynde behandlingen i andre lande med en PPH-aftale (Patent Prosecution Highway), hvis du allerede har fået vurderet patentansøgningen i et land.

Du kan se alle dine rettighedssager online med IP Client, som er en service, Patent- og Varemærkestyrelsen stiller gratis til rådighed.

Søg patent – Sådan får du et patent i Danmark og udlandet

Det er en kompliceret proces at lave en patentansøgning eller ansøgning til design, varemærke og brugsmodel. Derfor anbefaler vi, at du får hjælp af en erfaren rådgiver tidligt i processen. 

Patent- og Varemærkestyrelsen har en guide til valg af IP-rådgiver, du kan bruge til dette. Det er fx vigtigt at sikre sig, at du laver en ansøgning til den rettighed, der beskytter dig bedst. 

En patentansøgning består af følgende bilag:

  • Ansøgningsblanket
  • Beskrivelse
  • Eventuelle tegninger
  • Patentkrav
  • Sammendrag af ansøgning på max. 150 ord

Du kan søge patent på engelsk, dansk, norsk og svensk. Det kan dog være en fordel at lave patentansøgningen på dansk, da du senere kan blive bedt om at oversætte hele ansøgningen eller dele af den. Vær opmærksom på, at der er formelle krav til formatet.

Link til online ansøgningsblanketter:

I de kommende afsnit kan du læse mere om, hvordan ansøgningsprocessen for blandt andet opfindelser, navn og logo samt design er. 

Opfindelser – proces for patentansøgning

Det allerførste, du skal tage stilling til, er, om du skal ansøge om patent eller en brugsmodel. Det er hurtigere at søge om brugsmodel, selvom der er flere skridt i processen. Retten til en brugsmodel kaldes ofte for det lille patent, da det er lettere at få.

Vi tager dig gennem ansøgningsprocessen trin for trin nedenfor.

Ansøgningsproces for patent:

  1. Udfyld ansøgningen – skal indeholde en beskrivelse af opfindelsen, patentkrav samt en kortfattet sammenfatning af ansøgningen
  2. Behandling af ansøgning – du kan forvente svar på første behandling efter ca. 6,5 måned (kræver typisk tre behandlinger, før det er godkendt – kan dog tage 1-3 år)
  3. Godkendelse af patent – patentet gælder i op til 20 år, og du skal betale et gebyr hvert år for at beholde rettigheden. Du bestemmer selv, hvordan du vil bruge det

Når du har fået patentet, er det dit eget ansvar at finde ud af, om andre virksomheder krænker det. Vil du gerne have et internationalt patent? Så skal du senest 12 måneder fra første ansøgningsdato havde søgt om dette. 

Ansøgningsproces for brugsmodel:

  1. Opfylder du kravene – det er afgørende, at opfindelsen er ny og adskiller sig tydeligt fra kendt teknik på området
  2. Udfyld ansøgningen – skal indeholde både en teknisk beskrivelse og formularer
  3. Behandling af ansøgning – der vurderes kun, om brugsmodellen opfylder de formelle krav til ansøgningen, medmindre den skal afprøves
  4. Godkendelse af brugsmodel – du kan nu sælge eller licensere din rettighed til andre. Det er dog først, når du har fået den afprøvet, at du reelt ved, hvor stærkt idéen er beskyttet

Du skal senest 12 måneder fra første ansøgningsdato have indsendt anmodning om beskyttelse i udlandet, hvis du ønsker det. Hvis ansøgningen godkendes, gælder din rettighed med tilbagevirkende kraft fra ansøgningsdatoen. 

Det er ikke muligt at søge brugsmodelbeskyttelse i alle lande.

Beskyt navn og logo med et patent

Hvis du har et navn og/eller logo, du gerne vil beskytte, skal du søge om at få det varemærkebeskyttet.

Inden du gør det, er det dog vigtigt, at du undersøger, hvad der er beskyttet i forvejen, da du ikke kan få patent på navn, firmanavn og logo, hvis det ligner eksisterende varemærker.

Ansøgningsproces for navn og logo (varemærker):

  1. Udfyld ansøgning – skal indeholde dit varemærke, liste med forklaring af, hvad du vil beskytte varemærket for samt oplysninger om, hvem der skal eje det
  2. Behandling af ansøgning – det tager 8-12 uger at vurdere, om din ansøgning opfylder kravene til beskyttelse, og om det ligger for tæt på eksisterende varemærker
  3. Godkendelse af varemærke – du skal bruge varemærket aktivt for at beholde rettigheden. Du skal samtidig betale et fornyelsesgebyr hvert 10. år. 

Når du har fået varemærkebeskyttet dit navn og logo, kan du bruge det på flere måder. Du kan fx sælge det videre eller stoppe andre, som krænker dit patent. Du kan lave en normal ansøgning samt ansøge via fast track – der er fordele og ulemper ved begge. 

Et software-patent er en kompleks ting

Du kan ikke få patent på software-kode i Danmark. Der er dog stadig muligheder, hvis du gerne vil have et software-patent. Du skal altid huske på, at når du får patent på noget, så offentliggører du også, hvordan din løsning ser ud. Ønsker du det?

Din kildekode er automatisk beskyttet af ophavsretten. Det betyder, at den ikke må kopieres. Andre kan dog komme rundt om ophavsretten ved at skrive koden på en anden måde, mens softwaren kan det samme. Selvom funktionaliteten er den samme, krænkes ophavsretten typisk ikke. 

Derfor er det ofte en kompleks ting at søge patent på software – eller computerimplementerede opfindelser, som faktisk er det rigtige navn for denne type patenter. 

Det kræver i langt de fleste tilfælde opfindelseshøjde – altså, at der er tale om nytænkning i metodisk eller teknisk henseende. Men det er ikke muligt at få patent på opfindelser, der alene udgør programmer til computer. Det kræver mere end bare kode at få et patent på software.

En anden ulempe i forhold til software-patenter er, at det heller ikke er muligt at få patent på matematiske metoder alene. Der er dog et lille smuthul, da du godt kan få patent på samspillet mellem kode og matematik. Det kan fx være en algoritme.

Det springende punkt er, at softwaren skal være en del af en større teknisk løsning. Det kan både være ren software eller fysiske elementer, der styres af softwaren.

Søg patent på innovative elementer og funktioner i din app 

Det er ikke muligt at få patent på en app, da det som betragtes som et stykke software, som det ikke er muligt at få patent på i Danmark og i Europa. Du kan heller ikke få patent på generelle funktioner. Der gælder andre regler i bl.a. USA.

Der er dog andre muligheder, hvis du vil beskytte en app. Du kan fx godt patentere din apps måde at udføre en funktion på i Danmark, ligesom du også kan patentere delelementer i appen, som fx tekst, teknisk funktion, video, navn, logo og ikon.

Alternative muligheder til at få patent på app involverer typisk en ny og innovativ måde at få forskellige elementer til at interagere og kommunikere på. Det kan fx være en app, der giver brugeren mulighed for at overvåge og fjernstyre en vaskemaskine – her vil det være måden, de forskellige enheder kommunikerer på, der kan søges patent på. 

For at få et app-patent gælder de almindelige krav til et patent også. De fleste ansøgninger falder typisk på, at der er tale om manglende opfindelseshøjde – altså, at den ikke er tilstrækkelig ny.

Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet en video omkring patenter på app. Her fortæller en specialist i immaterielle rettigheder, hvad der er værd at vide, hvis du vil beskytte en app.

Beskyt dit design med et patent 

Du kan godt få designbeskyttelse, selvom det ligner et allerede eksisterende design. Du skal dog være opmærksom på, at du kan blive anklaget for at krænke en beskyttelse, så du skal betale erstatning til ejeren af designpatentet eller trække produktet tilbage.

Krav for at få designbeskyttelse:

  • Designet skal være nyt – der må ikke være offentliggjorte identiske design
  • Individuel karakter – designet skal på væsentlige punkter adskille sig fra nuværende produkter med designbeskyttelse

Der er en række trin, du skal igennem for at få patent på design

Ansøgningsproces for design:

  1. Produktangivelse – skriv, hvad dit design er, og hvilken kategori den passer i. Du skal også indsende billeder fra flere vinkler, hvor designet er tydeligt
  2. Behandling af ansøgning – du kan forvente svar inden for ca. tre uger
  3. Godkendelse af design – et designpatent gælder i op til 25 år, hvis du betaler et fornyelsesgebyr hvert 5. år

Du skal selv holde øje med, om folk kopierer dit design eller krænker din rettighed på andre måder. Du skal søge separat om at få dit design beskyttet i udlandet – både i EU og resten af verden.

Husk et datobevis. Når du viser dit design offentligt, har du 12 måneder, inden du skal indlevere en ansøgning om designbeskyttelse – en såkaldt skånefrist.

Hvordan tager man patent på en idé?

Har du fået en god idé og overvejer, hvordan du får sikret rettighederne til den? Så er det vigtigt først og fremmest at beskytte idéen med den rigtige rettighed.

Sådan får du den optimale beskyttelse af din idé:

  • Find ud af, om du skal søge patent, brugsmodel, varemærke eller designbeskyttelse
  • Indsend ansøgningen så hurtigt som muligt
  • Overvej, om du også skal have en international beskyttelse af din idé
  • Brug det aktivt

Når du har fundet ud af, hvilken slags immateriel rettighed du skal søge, anbefaler vi, at du finder det relevante afsnit i blogindlægget. Vi har beskrevet ansøgningsprocessen trin for trin for de fleste ting, så du er godt rustet til at søge patent.

Hvis du er i tvivl, har Patent- og Varemærkestyrelsen lavet en praktisk test, hvor du kan finde ud af, hvilken beskyttelse der passer til din idé. Tag testen her.

Kan du få patent på dit produkt? 

For at få patent på et produkt gælder to hovedregler. Du kan få patent på et helt nyt produkt, samt hvis du har taget et allerede kendt produkt og anvendt det på en ny måde eller i en ny sammenhæng. Der gælder selvfølgelig også de almindelige regler for patenter. 

Det er ikke nok, at du blot har lavet småforbedringer til et eksisterende produkt. Det skal være tilstrækkeligt nyt og innovativt, så det adskiller sig fra den kendte teknologi i væsentlig grad, før du kan få patent på dit produkt. 

Slogans kræver særpræg for at få patent

Slogans er en lidt speciel størrelse, når det kommer til patenter. De kategoriseres ofte som en type varemærker, men det er dog ikke helt dækkende. 

Et slogan består typisk af en sammensætning af ord eller en hel sætning. Det kan dog også bestå af enkelte ord og simple udtryk.

For at få patent på slogan kræver det bl.a., at det:

  • Ikke blot er beskrivende – det gælder fx “slidstærke arbejdsbukser”
  • Ikke vildleder forbrugeren – fx indeholder ordet “sølv” om uægte smykker
  • Ikke er i strid med dansk lovgivning
  • Ikke indeholde officielle statskendetegn – fx en krone eller et flag

Det er vigtigt, at et slogan er særegen nok, hvis du skal kunne få patent på det jf. varemærkeloven § 13, stk. 1, nr. 2 og nr. 3. Afslag på patent på slogan skyldes som regel, at det anses for “at være uden særpræg” – altså ikke unikt. 

Patent- og Varemærkestyrelsen har lavet en artikel om “slogans, slagord og “payoffs”. Her kan du læse mere om patent på slogan. Du kan også finde uddybende information om mærkerne (slogans) på listen nedenfor, som er blevet enten afslået eller registreret. 

Eksempler på godkendte slogans i Danmark:

  • For dig som kræver lidt mere
  • Where is the next opportunity
  • Forever living products
  • Standarder er ikke noget, vi bruger, det er noget, vi sætter
  • Starting out strong

Eksempler på afslåede slogans i Danmark:

  • Because health matters
  • Blot til lyst
  • Råd til livet
  • We make fishing more profitable

Jo mere salgsfremmende indholdet er, jo sværere er det typisk at få patent på et slogan. Der er dog mange faktorer, som spiller ind på den endelige beslutning. 

Kaldes også for et IP-patent

Kært barn har mange navne – det gælder også patent, som dækker over flere ting og også selv går under navnet IP-rettigheder og IP-patent.

IP er en forkortelse for Intellectual Property Rights, som kan oversættes til immaterielle rettigheder eller intellektuelle ejendomsrettigheder på dansk.

Der er ingen forskel på et almindeligt patent og et IP-patent. Når du får et patent, får du nemlig den immaterielle rettighed til en idé. Med rettighederne kan du bestemme, hvem der må bruge idéen, og hvordan de må bruge den.

Hvordan overdrages et patent?

IP-rettigheder er vigtige for danske virksomheder. Danske virksomheder innoverer nemlig meget, og patenter gør det muligt at øge konkurrenceevnen og få afkast på større investeringer. Derfor har Erhvervsministeriet lavet en IP Handlingsplan.

Når du har fået et patent, er det dig, der ejer rettighederne til den idé eller opfindelse. Det er nemlig en formuerettighed, som er overdragelig. Derfor kan du handle med patentet og overdrage det til andre. Faktisk overdrages patenter ofte til andre på forskellige måder.

Sådan kan du overdrage et patent:

  • Licens – en samarbejdspartner betaler penge for at kunne benytte sig af patentet
  • Delvist salg – du overdrager dele af patentet til en tredjepart
  • Totalt salg – du sælger rettighederne til idéen/opfindelsen til en tredjepart

Det er ikke et krav, at overdragelsen er registreret i patentregistret, hvor de fleste forhold om patenter noteres. Men hvis overdragelsen skal noteres hos Patent- og Varemærkestyrelsen, skal der indsendes dokumentation, hvor bl.a. navnene på indehaver og erhverver fremgår.

Hvor længe gælder et patent?

Et patent gælder typisk i 20 år, og det er gældende fra indleveringen af patentansøgningen.  Ofte skal der betales et årligt gebyr (årstakst) for at opretholde gyldigheden. Størrelsen på gebyret varierer meget – forvent alt mellem 500 – 5.100 kroner om året per patent.

Der er forskel på varigheden af et patent og brugsmodel:

  • Patent – gælder i op til 20 år
  • Brugsmodel – gælder i op til 10 år

Når de 20 år er gået, er det som regel tilladt for enhver at anvende opfindelsen, uden at de krænker nogen rettigheder. I særtilfælde kan Patent- og Varemærkestyrelsen dog udstede et såkaldt beskyttelsescertifikat, så det patenterede produkt også er beskyttet efter de 20 år.

Brugsmodeller skal også fornys med jævne mellemrum. Rettigheden skal første gang fornys efter tre år. Du kan læse mere om fornyelser i næste afsnit.

Hvis du har søgt om en varemærkeregistrering gælder det i 10 år ad gangen, men du kan dog forlænge det ved at betale et fornyelsesgebyr. Det er datoen fra indlevering af patentansøgningen, der tælles fra. 

Har du søgt patent på et lægemiddel, kan der gælde særlige regler. Da lægemiddelpatenter ofte tager lang tid at få godkendt, kan beskyttelsen af de aktive ingredienser typisk forlænges med op til 5 år – det sker med et såkaldt supplerende beskyttelsescertifikat (SPC).

Designbeskyttelse gælder i op til 25 år. Du skal dog betale et fornyelsesgebyr hvert 5. år, hvis du ønsker dit varemærke beskyttet i hele perioden. 

Fornyelse af patent skal ske med jævne mellemrum

Når vi snakker fornyelse af et patent, er det vigtigt at skelne mellem det årlige gebyr for opretholde samt fornyelse af patent, når det udløber efter fx 20 år. For fornyelse af varemærker gælder der særlige regler.

Overordnede regler for fornyelse af patent:

  • Patent skal fornys hvert år ved betaling af en årstakst – kan ikke forlænges efter de 20 år
  • Brugsmodeller skal fornys efter 3 år – kan ikke forlænges efter de maksimale 10 år
  • Varemærker skal fornys hvert 10. år (ved indbetaling af fornyelsesgebyr)

Som udgangspunkt er et patent gyldigt i 20 år. Det kræver dog, at patentet fornys ved at betale et årsgebyr. Hvis der ikke betales, vil patentet bortfalde, og alle kan derefter gøre brug af det.

Du kan have patent på en brugsmodel i op til 10 år. Når der er gået 3 år, skal du dog forny brugsmodelretten, hvis du stadig ønsker patentet. Du kan forlænge for en periode på 3 år – og når forlængelsen er udløbet, kan du forlænge yderligere 4 år, så det i alt er 10 år.

Varemærker skal forlænges, inden registreringsperioden (beskyttelsen) er udløbet. Hvis perioden udløber, før du har fået fornyet varemærket, har du dog stadig mulighed for at forny registreringen inden for seks måneder. Du skal dog betale et forhøjet gebyr for den sene betaling. Designbeskyttelse gælder i op til 25 år, men skal fornyes hvert 5. år.

Priserne varierer meget – brug beregnerne

Inden du indsender en patentansøgning, er det en god idé at undersøge priser. Det kan nemlig hurtigt løbe op i mange penge, når du skal søge patent – men det kan samtidig også være en dyr fornøjelse, hvis du ikke får patentbeskyttet din idé. 

Få eventuelt din revisor til at lave en kvalitativ værdiansættelse af et potentielt patent. Så har du bedre mulighed for at vurdere, om det potentielt er investeringen værd.

Start derfor med at få en professionel vurdering af prisen på din patentansøgning. Her er Patent- og Varemærkestyrelsen en oplagt mulighed for sparring. Deres rådgivere er underlagt tavshedspligt, så du kan snakke om helt specifikt med dem.

Du kan også bruge deres online prisberegnere:

  • Beregn pris på patent
  • Beregn pris på varemærke (midlertidig utilgængelig)
  • Beregn pris på designbeskyttelse (midlertidig utilgængelig)

Prisen på et patent afhænger af mange ting. SDU har regnet sig frem til, at det samlet koster omkring 500.000 – 700.000 kr. at have et patent, hvis du har ansøgt i et vestligt land. 

Typiske priser på patentansøgning:

  • Patentansøgning – 30.000 – 80.000 kr.
  • PCT-ansøgning (international) – 40.000 – 60.000 kr.

Hvis du søger patent i flere lande, koster det derudover mellem 50.000 – 100.000 kr. i hvert land. Oveni dette kommer vedligeholdelsesafgifter, du skal betale i hvert land, hvis du fortsat vil have et gældende patent. Udgifter ifm. rettighedskrænkelser kommer også oveni.

Der er forskellige gebyrer for IP-rettigheder. Det gælder alt fra et ansøgningsgebyr og grundgebyr til gebyrer for international ansøgninger og publicering. Se gebyrer for bl.a. patenter, brugsmodeller, varemærker og design – nationalt såvel som internationalt – via linket.

Når dit patent udløber, kan du som regel nedskrive værdien af det med prisen, du har betalt for at få. Der gælder dog særlige regler for dette.

Søg i database – er der allerede patent på din idé?

Der er taget patent på rigtig mange ting i tidens løb. Derfor er det en god idé at se, om din idé er ledig, inden du går i gang med at søge patent. 

Der er forskellige patentdatabaser rundt om i verden. Hvis du er i tvivl om, hvordan du laver en god søgning i ind- og udenlandske databaser, kan du kontakte Patent- og Varemærkestyrelsen, som kan hjælpe dig i gang/videre – du kan også bestille en kvalificeret søgning.

Oversigt over alle større internationale databaser samt den samlede danske database.

OmrådeLink
Danmark
Samlet databasePatent- og Varemærkestyrelsen
Europa
OpfindelserEPO online
Navn og logoeSearch plus og TMview
DesignDesignView
Internationalt
OpfindelserEspacenet og WIPO Patentscope
Navn og logoMadrid Monitor og WIPO Global Brand Database
DesignWIPO Hague Express
Nationalt
USAUnited States Patent and Trademark Office
JapanJapan Platform For Patent Information
KinaChina National Intellectual Property Administration
TysklandGerman Patent and Trademark Office
FinlandFinnish Patent and Registration Office
AustralienIP Australia

De konkrete patentregler kan ses i patentloven

Reglerne for patenter er baseret på patentloven. Her kan du se alle de konkrete paragraffer og bestemmelser omkring fx patenters omfang og gyldighed. Der er også andre bestemmelser, som knytter sig til patentloven, der udgør en del af patentreglerne.

Oversigt over patentloven:

  1. Almindelige bestemmelser § 1-6
  2. Patentansøgninger og deres behandling m.v. § 7-27
  3. International patentansøgning § 28-38
  4. Patentets omfang og gyldighedstid § 39-40
  5. Betaling af årsgebyrer § 41-42
  6. Licens, overdragelse m.v. § 43-50
  7. Patentets ophør, administrativ omprøvning m.v. § 51-55a
  8. Pligt til at give oplysning om patent § 56
  9. Straf- og erstatningsansvar m.v. § 57-65a
  10. Særlig enhed om håndhævelse og piratkopiering § 65b
  11. Forskellige bestemmelser § 66-74a
  12. Europæisk patent § 75-90
  13. Supplerende beskyttelsescertifikat § 91
  14. EF-patent m.v. § 92-97
  15. Gebyrer
  16. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
  17. Officielle noter
  18. Bekendtgørelse om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater
  19. Forordning om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler
  20. Forordning om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat for plantebeskyttelsesmidler
  21. Forordning om lægemidler til pædiatrisk brug

Love og regler kan ofte være komplicerede størrelser, da de typisk skal fortolkes, samtidig med at de indeholder diverse undtagelser. Derfor er det altid en god idé at få hjælp af en professionel rådgiver, inden du søger patent.

Patentrettigheder bruges erhvervsmæssigt

Når du får et patent, får du i bund og grund eneretten til at udnytte din idé erhvervsmæssigt. Du kan bruge patentrettighederne til fx at producere, sælge eller importere din opfindelse i de lande, hvor dine rettigheder dækker. 

En eventuel krænkelse bestemmes ud fra patentkravene – altså de tekniske krav, du har fået dit patent på baggrund af. Læs mere om krænkelse af patenter i næste afsnit.

Krænkelse af patenter skal forsvares

Hvis en anden krænker dit patent, kan du få nedlagt forbud mod fremstilling og salg af produktet. Du kan også kræve, at solgte produkter, der krænker dine rettigheder, kaldes tilbage og destrueres.

Du er i udgangspunktet berettiget til at få erstatning for krænkelsen, hvis det vurderes, at en anden virksomheds konkrete brug falder inden for dine patentrettigheder. Du kan tegne forsikring mod kopiering, som bl.a. dækker udgifter til retssager, hvis du ønsker det.

Du forsvarer dine rettigheder ved at kontakte domstolene, hvis andre bruger dit patent uden tilladelse. Er der tale om en krænkelse af nationale patenter, skal du tage kontakt til den relevante nationale domstol.

Hvis du skal til at søge patent, kan det være en god idé at lave en krænkelses-søgning inden. Her kan du finde ud af, om dit produkt krænker andres rettigheder. Det tager tid, men det kan i sidste ende spare dig for dyre (og spildte) omkostninger til produktion og retssager.

Patent- og Varemærkestyrelsen sikrer danske idéer

Patent- og Varemærkestyrelsen er en del af Erhvervsministeriet, og den arbejder for det innovative Danmark. Det gør den blandt andet ved at sikre, at danske virksomheder har patentrettighederne til deres egne idéer, så de har optimale betingelser for vækst.

Styrelsens primære opgaver er at skabe de bedste vilkår for danske virksomheders muligheder for at sikre deres rettigheder i Danmark og udlandet. De afdækker også virksomhedernes behov og vejleder i, hvordan de sikrer deres rettigheder bedst muligt samt udsteder patenter og registrerer design, varemærker og brugsmodeller.

Det er Patent- og Varemærkestyrelsen, der behandlinger ansøgninger om patentbeskyttelse, og du kan indlevere forskellige typer patentansøgninger:

  • Nationale patentansøgninger med/uden prioritet
  • Afdelte og udskilte ansøgninger
  • Videreførte internationale patentansøgninger (PCT)
  • Konverterede europæiske patentansøgninger

Afdelte og udskilte patentansøgninger er ansøgninger, der er afdelt eller udskilt fra en tidligere ansøgning, hvilket er muligt på baggrund af § 11 i patentloven. Der er forskel på udskilte ansøgninger og afdelte ansøgninger

Ankenævnet for Patenter og Varemærker

Ankenævnet for Patenter og Varemærker behandler klager over Patent- og Varemærkestyrelsens afgørelser. Klagefristen er typisk på to måneder, og ankenævnets afgørelser har opsættende virkning – det betyder, at fx patentet ikke er gældende, før klagen er behandlet.

Frem til slutningen af april 2018 var Ankenævnet for Patenter og Varemærker en del af Patent- og Varemærkestyrelsen. I dag hører ankenævnet dog under Nævnenes Hus.

Det behandler klager over:

  • Patenter
  • Brugsmodeller
  • Design
  • Varemærker
  • Supplerende beskyttelsescertifikater
  • Fællesmærker
  • Halvlederprodukters topografi

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ligger på lige omkring et halvt år. Ukomplicerede sager løses dog typisk hurtigt. Du bliver informeret om den forventede sagsbehandlingstid, når ankenævnet har modtaget din klage. 

Der er forskellige gebyrer afhængig af klagens natur:

  • Patentsager – klagegebyr på 8.000 kr.
  • Brugsmodelsager – klagegebyr på 5.000 kr.
  • Øvrige – klagegebyr på 4.000 kr.

Gebyret skal indbetales til en konto i Danske Bank. Læs mere om klagegebyr, frister og andet i ankenævnets digitale vejledning.

Alternativer til patent

Patenter bruges ofte bredt om beskyttelse af rettigheder. Men faktisk er blandt andet brugsmodel, designbeskyttelse og varemærkebeskyttelse ikke et patent – det er også derfor, det både er billigere og hurtigere at få disse end et patent.

Selvom en brugsmodel kaldes for det lille patent, er der ikke tale om, at du får patentrettigheder. Det er i stedet et alternativ til patent på lige fod med varemærkebeskyttelse. I dette indlæg bruger vi også ordet “patent” om disse, da mange bruger den brede betydning.

Et mere radikalt alternativ til patent kan være at offentliggøre din opfindelse. Når du har gjort det, er den nemlig ikke længere ny, hvilket betyder, at hverken du eller andre kan tage patent på den. Denne metode kaldes for patentprofylakse.

Dit patent skal gælde i de rigtige områder

Når du har besluttet dig for, at du gerne vil have patent på din idé, skal du beslutte dig for, hvor det skal gælde. Skal dit patent fx kun gælde i Danmark, eller vil du gerne have et gældende patent i flere forskellige lande. Der findes ikke et verdenspatent gældende globalt.

Når du søger patent, kan du typisk vælge, om det også skal gælde i andre lande. Hvis du har et gældende patent, kan du vælge at videreføre det til andre lande. Du skal dog være opmærksom på, at det koster ekstra, og der kan gælde forskellige regler i landene.

Et dansk patent er kun gyldigt i Danmark 

Som navnet antyder, gælder patenter i Danmark kun i Danmark – dog ikke Grønland eller Færøerne. Det skal du være opmærksom på, når du søger hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Du kan i forbindelse med ansøgningen til et dansk patent krydse af, om du også ønsket ét eller flere internationale patenter. Afhængig af ansøgningen og landene skal du enten søge i hvert enkelt land eller via en samlet ansøgning gennem et patentsamarbejde.

Et internationalt patent gælder kun i det enkelte land

Et internationalt patent gælder kun ét land/område – kaldet en territorial. Så hvis du fx har fået et dansk patent, gælder det kun i Danmark.

Det er ikke muligt at få et såkaldt verdenspatent, selvom mange tror, det er en mulighed. Internationale patenter skal opnås separat i hvert enkelt land. Mange landes lovgivning er dog samordnet, så det bliver lettere at opnå patent i flere lande. 

Det er dog også muligt at lave en regional ansøgning, der dækker over flere lande. Det er fx muligt i Danmark, hvor du kan søge om rettigheder i andre europæiske lande og resten af verden:

  • PCT (patentsamarbejdstraktaten)
  • EP (europæisk patent)
  • EUIPO (den europæiske varemærkeorganisation)

Du kan læse mere om de forskellige organisationer i de kommende afsnit. Husk, at du kan fremskynde behandlingen i andre lande, hvis du har en PPH-aftale.

Søg internationale rettigheder med et EP- eller PCT-patent

PCT står for Patent Cooperation Treaty. Der er tale om en international ordning, hvor du kan ansøge om patent i flere lande ved blot at aflevere en ansøgning i ét land. Så et PCT-patent er altså et patent, der er opnået gennem PCT-ordningen. Søg internationalt patent her.

Du kan søge patenter gennem PCT-ordningen i disse lande og områder
Lande og områder, som er med i PCT-ordningen.

Når patentansøgningen er indsendt, bliver den behandlet centralt for at undersøge, om der er grundlag for et patent. Du har 31 måneder til at indlevere ansøgningen til de individuelle lande, du ønsker patentrettigheder i, når din ansøgning er blevet godkendt i fx Danmark.

Et EP-patent minder på mange måder om et PCT-patent. En EP-ansøgning gælder dog kun i europæiske lande. Fordelen ved en EP-ansøgning er, at du krydser af, hvilke europæiske lande du gerne vil ansøge om patent i. Søg patent i Europa her.

Du har måske hørt om et EPO-patent? Det er der dog ikke noget, der hedder. EPO er Den Europæiske Patentmyndighed, der behandler og udsteder europæiske patenter (EP-patenter). 

Et EUIPO-patent beskytter dit varemærke i udlandet

EUIPO står for Den Europæiske Unions Konfor for Intellektuel Ejendomsret. Du kan få varemærkebeskyttelse i hele EU ved blot at sende en ansøgning til EUIPO. 

Ansøgningsprocessen er stort set som den danske, og du kan skrive ansøgningen på dansk, hvis du ønsker det – men du skal også angive et andet sprog i tilfælde af indvendinger. Det er én af mulighederne for international varemærkebeskyttelse.

Har du allerede et registreret varemærke i et land? Så kan du beskytte det internationalt ved at videreføre det gennem Madridprotokollen (WIPO), som er et internationalt system. Her angiver du, hvilke lande du ansøger i, og formuleringen skal følge den oprindelige ansøgning nøje.

Ansøgningen om videreførelse skal indleveres i det land, dit varemærke er registreret i – hvis det er i Danmark, skal den sendes til Patent- og Varemærkestyrelsen. Du kan blive godkendt i nogle lande og afvist i andre, da ansøgningen behandles særskilt i de enkelte lande.

Amerikanske patenter er danskernes foretrukne 

Danske virksomheder søger i større og større grad patenter i USA. Allerede i 2010 overhalede USA nemlig Danmark og EPO som det land, danske virksomheder foretrækker. Derudover bliver der indsendt flest ansøgninger til det europæiske patentkontor og Danmark.

Når du har undersøgt markedet og eksisterende patenter, er det tid til at ansøge. Processen minder om den danske, men der er flere ting, du skal være opmærksom på for at få den rigtige beskyttelse. Se processen fra start til slut.

For at få et patent i USA skal du sende en patentansøgning ind til US Patent and Trademark Office (USPTO). Det kan tage meget lang tid at få et patent i USA, men du kan forkorte sagsbehandlingen med en PCT-ansøgning. 

Det er blevet nemmere at få patent i Kina

Der var store ændringer på patent- og varemærkeområdet i Kina i 2018. Her blev en lang række myndigheder lagt sammen, så der i dag er to centrale, du skal kende til, når du søger patent i Kina:

  • Chinese National Intellectual Property Administration (CNIPTA) – håndtering og administration af patenter
  • State Administration for Market and Regulation (SAMR) – håndhævelse af rettigheder samt tilsynsmyndighed over for CNIPA

I Kina gælder “first-to-file”. Det betyder, at det som regel er den første, der ansøger, som får patentet eller varemærkebeskyttelsen. Det kan være en udfordring, da mange kinesiske virksomheder registrerer patenter og varemærker udelukkende med det formål at spænde ben for konkurrenter eller videresælge dem til overpris senere.

Du kan få tre typer kinesiske rettigheder:

  • Patent – gælder i op 20 år
  • Brugsmodel – gælder i op til 10 år
  • Design – gælder i op til 15 år

Du kan søge om et patent direkte i Kina med en PCT-ansøgning samt ved at videreføre et patent (i fx Danmark) til Kina.  Det er en god idé at få hjælp af en advokat med ekspertise indenfor kinesiske rettigheder til at hjælpe dig.

Et tip i forbindelse med at søge patent i Kina er også at indlevere en brugsmodelansøgning. Ligesom i Danmark er den lettere at få, og den yder samme beskyttelse som et patent i en eventuel retssag. Når du får patentet, kan du så lade brugsmodellen udløbe.

Du kan også forkorte sagsbehandlingstiden med PPH. Danmark og Kina har nemlig indgået en aftale, der gør sagsbehandlingen hurtigere og billigere, når du søger patent i Kina.

Dette indlæg er en del af vores ny virksomhed-univers

Oftest stillede spørgsmål

  1. Du søger patent i Danmark hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Du kan også beskytte fx dit navn, design, slogan og app.

    Du kan ansøge om internationale patenter på flere måder – typisk kan du lave en samlet ansøgning, der gælder i flere lande.

  2. Du kan få patent på din idé og opfindelse. Brugsmodel kaldes for det lille patent, men der er ikke tale om et patent – her er der i stedet tale om fx varemærke- og designbeskyttelse.

  3. Det er meget forskelligt, hvad det koster at få et patent. Du kan dog godt regne med, at det samlet koster mere end en halv million, hvis du har søgt i et vestligt land.

  4. Du kan ikke få patent på en app i Danmark og Europa, da det som udgangspunkt ikke er muligt at patentere software – hvilket en app betegnes som. Du har dog mulighed for at få patent på en funktion og delelementer i din app.

    Din kildekode er dog automatisk beskyttet af ophavsretten. Det betyder dog ikke, at andre ikke kan kopiere funktionen og funktionalitet.

  5. Nej, du kan ikke anmode om et verdenspatent. I stedet skal du ansøge om et patent i hvert enkelt land. Det er dog gjort nemmere med diverse patentsamarbejder og traktater.

  6. IPR står for Intellectual Property Rights og kan direkte oversættes til immaterielle rettigheder – der er altså ikke tale om fysiske ting. Du kan blandt andet licensere og sælge dine IP-rettigheder, hvis du ikke selv vil bruge dem.

Lasse Baagøe Hansen
Lasse Hansen Dinero
Lasse er content manager hos Dinero. Han hjælper med at gøre tunge og svære regnskabsbegreber og -regler letforståelige samt udtænker indhold, der gør regnskabet lidt lettere for dig, som gerne vil være iværksætter eller allerede er i gang med at udleve iværksætterdrømmen.

0 kommentarer

Skriv en kommentar

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram