Sommetider betaler du for omkostninger, som skal viderefaktureres til din kunde. Det er altså omkostninger, som du har lagt ud for, men egentlig skulle være betalt af din kunde.
Det kalder man et udlæg til viderefakturering – og i denne guide forklarer vi dig, hvordan du håndterer det i Dinero.
Følgende forudsætninger skal være opfyldt for, at der er tale om et udlæg til viderefakturering:
- Bilaget skal være købt og stå i din kundes navn.
- Der må ikke være en gevinst på dit udlæg.
- Kunden skal have de originale bilag (en kopi af bilagene skal gemmes – fx. i Dinero)
Reglerne for udlæg til viderefakturering
Der skal ikke moms på viderefaktureringen, hvis…
- Dit udlæg overholder ovenstående forudsætning for udlæg til viderefakturering.
- Købet er i sig selv momsfritaget – f.eks. tog, taxa eller fly. Dette gælder også, selvom udgiften ikke kan viderefaktureres som udlæg.
Du kan se i denne guide, hvordan du laver en faktura uden moms. Bemærk at det skal være momsfritaget. Det vil sige f.eks. EU-køb opkrævet med omvendt betalingspligt på momsen, ikke er medtaget heri.
Der skal moms på viderefaktureringen, hvis..
Hvis dette er tilfældet, vil det i stedet blive betragtet som et almindeligt vare- eller ydelseskøb, hvorfor du vil skulle købet som varekøb og derefter fakturere kunde, som hvis det var dine egne varer eller ydelser.
Ja, der skal moms på kørsel. Kørsel betragtes ikke som et udlæg til viderefakturering, men som en almindelig ydelse, du sælger til kunden. Du kan tage udgangspunkt i statens takster og lægge moms oveni – du kan finde taksterne i guiden her. Men den endelige pris aftaler du selv med kunden.
Sådan bogfører du dit udlæg
Denne del skal du kun gøre én gang.
Du skal starte med at oprette to konti – er du i tvivl om, hvordan du gør, kan du se denne guide.
Følgende konti oprettes:
- Kontonummer: 1045 | Kontonavn: Faktureret udlæg | Moms: Ingen moms
- Kontonummer: 2045 | Kontonavn: Udlæg til viderefakturering | Moms: Ingen moms
Her vises for 1045 og 2045 oprettes på samme måde.


Når du opretter et købsudlæg, skal du huske at bogføre det på kontoen “Udlæg til viderefakturering”.
Du opretter et køb helt som normalt.
I rubrikken “beskriv hvad du har købt” skriver du udlæg til viderefakturering eller lignende, og under konto vælger du nu manuelt kontoen “Udlæg til viderefakturering”.

Ved fakturering til en kunde skal du lave en faktura som normalt og lave en ekstra linje på fakturaen med det fakturerede udlæg.
Sørg for at bruge kontoen “Faktureret udlæg” som du kan skifte på den blå skrift ved kontonavnet. Du kan også lave et produkt du kalder “Udlæg” som altid bogfører på denne konto hvis du vil spare tid.
Husk også at vedhæfte kvitteringer til kunden her, da det som nævnt i reglerne er et krav for viderefaktureringen.

Tips & bonusinfo
- Har din medarbejder lagt ud for firmaet? Så se hvordan du bogfører både udgiften og udbetalingen af udlægget her
- Har du som enkeltmandsvirksomhed lagt ud med din private konto, for udgifter relateret til virksomheden? Se hvordan du bogfører udgiften samt udbetalingen af udlægget her
Var denne artikel nyttig?