Sådan kommer du i gang
- Start med at trykke på +Opret oppe til højre.
- Vælg Ny faktura.

Sådan laves fakturaen
- Vælg kontakten du vil sende til. Har du endnu ingen oprettet, kan du oprette et firma gennem CVR-registret med enten firmanavn eller CVR-nummer. Du kan også udfylde informationerne manuelt for en privatperson eller et firma udenfor Danmark.
- Sørg for datoen er den samme som dagsdato. Det er den indstillet til som standard, men hvis du gemmer din faktura og kommer tilbage til den en anden dag, er det ikke nødvendigvis tilfældet. Datoen SKAL være den dato, du sender fakturaen og må ikke frem eller tilbagedateres.
- Vælg et produkt, du har oprettet, eller lav et nyt. Du kan også skrive noget manuelt uden at lave et produkt til et engangssalg, men at oprette det som produkt er lettere på sigt, da du så kan genanvende det og holde øje med hvor meget du sælger af det givne produkt.
- Tjek om din total stemmer, husk også du kan give %-rabat på fakturaen, skifte i antallet af solgte enheder, enhedstype samt bogføringskontoen. Dette er vigtigt hvis du f.eks. sælger til et andet land end Danmark.
- Blyanten giver dig mulighed for at rette i både betalingsoplysninger, betalingsfrist samt rykkerkrav. Pas på med at ændre i rykkergebyr og rente med mindre du er sikker på hvad du gør – standardoplysningerne er indenfor lovens rammer. Vil du kræve noget højere, kræver det nogle særlige handelsbetingelser. Kontakt altid en advokat hvis du overvejer det.
- Ret i sidefoden hvis du ønsker at tilføje websted, telefon eller lignende.
Når du har gjort dette er fakturaen klar til godkendelse. Fakturaen afsendes ikke før du aktivt beder Dinero om det – det sker i næste step.
Du kan få et overblik over alle dine godkendte fakturaer og fakturakladder ved at klikke på Salg → Alle. Her vil dine fakturakladder ses øverst markeret med grå farve.

Overvej evt. muligheden for at dine kunder kan betale med Mobilepay. Så får du normalt pengene hurtigere end ved bankoverførsel og al bogføringen af betalinger sker automatisk.