Hvad er varekøb?

Varekøb og varesalg

Generelt er der stor forskel på, hvordan et varekøb forløber. I nogle virksomheder bliver der for eksempel købt varer ind, i takt med at kunderne køber ind, og ordrerne langsomt udvikler sig. I det tilfælde vil varekøb faktisk skulle bogføres som et vareforbrug, fordi der ikke er et eksisterende varelager.

Varelageret er derfor alfa og omega for din bogføring af varekøb og vareforbrug, hvorfor det er essentielt, at du løbende gør varelageret op mindst en gang om året.

Det er vigtigt at skelne mellem kreditor og debitor, når vi generelt snakker varekøb og varesalg. Ofte vil et varekøb nemlig være et køb, der bliver foretaget hos en leverandør, der også betegnes som kreditor. Et varesalg er derimod et salg til en kunde – det vil sige, at kunden her er debitor.

Derfor skal et bogholderi have en konto for kreditor, som din virksomhed med andre skylder penge til, samt en konto for debitor. Det vil sige en konto, der registrerer varesalget for debitoren.

Løbende varekøb

Det er meget forskelligt, hvordan et varekøb forløber. Men du kan vælge at bogføre dit varekøb løbende i driften på din standardkontoplan. Gør du det, er det vigtigt, at du laver en periodeafslutning mindst en gang årligt. Her skal du altså optælle varelagerkontoen fysisk.

Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør, anbefaler vi, at du tager kontakt til en revisor, der kan hjælpe med at guide dig i den rigtige retning.

Varekøb på kredit

Som vi allerede har været omkring, er det væsentligt at skelne mellem debitor og kreditor. Kredit og debet er fordelt på hver side af balancen og resultatopgørelsen i bogholderiet, som i dette tilfælde er dobbelt. Det vil sige, at debet og kredit er en væsentlig del af selve bogføringen for de økonomiske posteringer.

Kredit er altså de penge, der tilskrives en konto – kredit bliver derfor brugt til en kreditkonto. Trækker du penge fra kontoen, skal du dermed kreditere beløbet ved en debetkonto og omvendt debitere beløbet ved en kreditkonto.

Mere konkret er kredit dine indtægter i resultatopgørelsen, hvilket også kaldes for passiver i balancen. Passiver er de penge, der finansierer aktiverne.

Debet er derimod dine omkostninger i resultatopgørelsen samt aktiver i balancen – det vil sige virksomhedens værdi. Således har alle virksomheder en debetsaldo, der er forbeholdt omkostninger, hvorimod selve omsætningen figurerer på en kreditsaldo.

Her er det generelt vigtigt, at du ved varekøb på kredit sørger for at sætte pengene ind på en kreditsaldo.

Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at ved kredit vil en kreditsaldo stige samt falde, når kontoen debiteres. Det er vigtigt, at der både debiteres og krediteres lige store beløb. Ved varekøb på kredit er der derfor tale om en saldo, der stiger, hver gang du krediterer kontoen.

Formel til varekøbsberegning

En varekøbsformel bruger du, hver gang du skal bogføre dine varekøb. Formelen for varekøb ser således ud:

Vareforbrug + ultimolager – primolager. 

Ultimolager er de sidste 10 dage i måneden – det vil sige fra d. 20. til den sidste dag i den pågældende måned. Et ultimolager er derfor størrelsen på lagerets beholdning, som er tilgængelig ved regnskabsårets slutdato. Ultimolageret måles for det meste i enten kroner eller valuta.

Primo er derimod de første 10 dage i måneden. Et primolager er derfor lagerets værdi i starten af regnskabsperioden og måles også i kroner eller valuta. Både primo og ultimo bruges typisk i forbindelse med regnskabsmæssige sammenhænge og har altså til formål at sige noget om to eksakte tidspunkter.

Bogføring af varekøb 

En bogføring af varekøb kan forløbe på flere måder. Det kan for eksempel være, at indkøbte varer lægges på lager med det samme og ikke skal videresælges i første omgang. Det kan også være, du ønsker at sælge varerne direkte fra lager.

Omvendt kan du også købe varer, der skal sælges videre med det samme. Nedenfor finder du den typiske struktur, som tit starter med bogføring af varekøb til varelageret efterfulgt af salg. Dog kan processen forløbe på flere forskellige måder og er derfor nødvendigvis ikke lineær. 

Har du selv valgt at kaste dig ud i bogføringen af dit varekøb, er det vigtigt, at du kender til de generelle momsregler for varekøb. På nuværende tidspunkt er det vigtigt, du sørger for at samle dine varekøb på en separat konto for vareindkøb, så du får et specifikt overblik over dine udgifter.

Bogføring – varekøb – varelager

Tager vi udgangspunkt i, at du har købt varer, som udelukkende skal på lager og ikke sælges videre med det samme, er det vigtigt, du gør opmærksom på det, når du bogfører. På den måde bliver det tydeligt, at varerne stadig har værdi for virksomheden.

Derfor skriver du indkøbets beløb på kontoen, der er lavet specifikt til varelageret. I det øjeblik, du betaler, skal du sørge for at kreditere beløbet fra din bankkonto.

Salg af varer fra lager

Hver gang du sælger en vare, der er på lager, er det vigtigt, du sørger for at fjerne varen fra dit lager og dermed viser, at der har været en udgift, da du købte varen. Du bogfører ved at skrive beløbet på din varelagerkonto. Samme beløb skal skrives i debet i den endelige resultatopgørelse under de variable omkostninger.

Det er vigtigt, at det beløb, du flytter, er uden moms. Momsen er nemlig allerede trukket fra, da du købte varen og bogførte den på lageret efterfølgende – som vist ovenfor.

Hver gang du sælger en vare, er det vigtigt, du bogfører salget som en omsætning – det vil sige fakturaen til kunden. Det vil sige, at hvert enkelte salgsbeløb indtastes i kredit i omsætningen, mens de penge, der bliver overført til banken, skrives i debet i omsætningen.

Her er det vigtigt at påpege, at der skal medregnes en udgående moms ved salg, der skrives i omsætningen. Den faktura, kunden ender med at skulle have, skal derfor være tillagt momsen, hvorimod selve beløbet i din omsætning skal være uden moms. Al momsen skal derfor i stedet stå på en momskonto for udgående moms.

Indkøb af varer, der sælges videre med det samme

Hvis du står med en række varer, der skal sælges videre med det samme, og som ikke når at komme på lager først, bør du bogføre beløbet direkte i regnskabet. Her er det vigtigt, du bogfører som variabel omkostning, da der også er tale om en direkte omkostning.

Du slipper derfor for at bogføre ad to omgange, da varen ikke kommer på varelageret, hvorfor varelagerets værdi ikke øges yderligere.

Skriv beløbet i debet – altså varens beløb – på den konto, der hedder videresalg. Husk igen at bogføre momsen på en separat momskonto. Det beløb, du betaler til leverandøren, skal du desuden huske at bogføre i kredit på din bankkonto.

Varekøb i udlandet

Køber du varer i udlandet, og betaler du ikke med danske kroner, er det vigtigt at være opmærksom på valutakursen ved de pågældende varer. Det har nemlig større eller mindre indflydelse på varelagerets værdi, som også skal udregnes i regnskabet. 

Bogføring af varekøb i EU

Når du handler varer i EU, er det vigtigt, du er ekstra opmærksom på bogføringen. Her er det især vigtigt, du er opmærksom på at bogføre momsen med afsæt i de fakturaer, du har foretaget ved de pågældende køb i udlandet. For eksempel bør du oprette en konto for moms af varekøb fra udlandet. Heraf skal du beregne 25 % moms.

Er fakturabeløbet angivet i udenlandsk valuta, er det vigtigt, du sørger for at omregne til danske kroner, når du bogfører varekøbet. Derudover skal du generelt være opmærksom på flere faktorer, som vi gennemgår nedenfor.

Varekøb uden moms

Det er generelt vigtigt at være opmærksom på momsreglerne for et varekøb og dets definition for at være sikker på, du gør det rigtigt. I Danmark er moms nemlig en afgift, som bliver tillagt køb og salg ved stort set alle varer og ydelser på det danske marked.

Reglerne afhænger nemlig først og fremmest af, om køberen er en registreret eller momsfri virksomhed. Det er i den forbindelse vigtigt at nævne, at det kan variere fra virksomhed til virksomhed, hvilke regler der er opsat.

Her skal du være opmærksom på, at der både findes indgående og udgående moms. Indgående moms kaldes også for købsmoms og træder i kraft, hver gang du foretager et varekøb.

Udgående moms kaldes for salgsmoms og er altså den moms, der træder i kraft, når din virksomhed sælger et produkt. Her er det vigtigt at lægge momsen oven i regningen, så du får den reelle indtjening.

Varekøb uden moms er noget, de fleste erhvervsdrivende oplever i tide og utide. Handler du for eksempel med en privatperson, vil det ikke være muligt for denne at opkræve moms. Det skyldes, at der kan være tale om en virksomhed, der ikke er momsregistreret.

Her er det ekstra vigtigt, du sørger for at bogføre korrekt for at dokumentere for, at der er en forklarlig årsag til, at du har foretaget et varekøb uden moms.

Det kan også være, du handler med en virksomhed, som er momsfritaget. I den forbindelse vil der altså ikke være nogen udgående moms, hvorfor du ikke behøver at bogføre moms. 

Offentlige varekøb

Offentlige varekøb afspejler værdien af den offentlige sektors varekøb. Når der sker ændringer her, vil ændringerne være permanente de efterfølgende år.

Gennem de sidste år er der sket en udvikling inden for offentlige varekøb, som generelt stiger mere end resten af det offentlige forbrug. Det skyldes især en vækst i købet af serviceydelser, hvor selve købet af varer fylder mindre end ydelserne.

Udland

Har du interesse i at købe varer i udlandet, er det vigtigt, du opretter fem øvrige kontoer ud over de kontoer, du formentlig allerede har oprettet til henholdsvis ind- og udgående moms. De fem kontoer bør se således ud:

1. Konto for afgift af varekøb, når du handler i udlandet
2. Konto for køb af varer i andre EU-lande
3. Konto for salg af varer i øvrige EU-lande
4. Konto for salg af ydelser til andre EU-lande, som har omvendt betalingspligt
5. Konto for salg af varer til lande, der ikke er en del af EU.

Du kan også bogføre på andre måder, når du handler med udlandet eller sælger til udlandet. Dog kan disse kontoer være med til at give dig de korrekte oplysninger, der er påkrævet, når du senere skal indberette moms til en EU-salgsliste. 

Moms af varekøb i udlandet

Momsindberetningen af varekøb i udlandet kan indimellem være kompliceret at forstå. Det sker nemlig indimellem, at varekøb i udlandet ikke bliver bogført på de rigtige kontoer, hvilket giver store udfordringer.

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på momsreglerne, når du køber eller sælger varer i udlandet. Der er nemlig forskel på, om det er lande inden for EU eller uden for EU. Derudover kommer momsreglerne an på, om der er tale om salg eller vareindkøb med private eller virksomheder.

Når du i din virksomhed køber varer i udlandet, er det derfor vigtigt, du selv sørger for at beregne den danske moms, som skal betales ved hjælp af ovenstående kontoer. Er du i tvivl om, hvordan og hvorledes du gør, kan du læse meget mere på SKATs hjemmeside om moms ved køb af varer og ydelser i EU.

Varekøb inden for EU

Varekøbsdefinitionen inden for EU er forbundet med en omvendt betalingspligt på momsen. Det betyder med andre ord, at salgsmomsen – altså den udgående moms – skal regnes ind i din momsangivelse, hvorefter du har mulighed for at fratrække momsen som købsmoms.

Skulle det ske, at din virksomhed er momsfritaget, skal du stadig beregne og betale dansk moms af de varer, du køber i udlandet. Er den ikke momsregistreret, er det nødvendigt, at den bliver momsregistreret, da du skal betale uanset hvad. Dog slipper du for at betale moms, hvis du ikke er momsregistreret og laver et varekøb på under 80.000 kroner om året i EU-lande.

Varekøb i USA

Den 1. juli 2021 tråde nye momsregler i kraft. Indtil nu har der nemlig været en bagatelgrænse på 80 kroner, men den er forsvundet fra 1. juli 2021. Det vil sige, at de varer, der for eksempel er købt i USA, og som har en værdi på under 80 kroner, nu også bliver pålagt moms. Det gælder altså alle billige varer, der bliver købt uden for EU.

Det er derfor generelt vigtigt, at du sørger for at overholde alle tænkelige betingelser, når du handler med USA. Her bør du i høj grad holde øje med toldreglerne for import fra USA, så du undgår at skulle betale ekstra eller opleve forsinkelser.

Inden du køber varer i USA, er det derfor vigtigt, din virksomhed bliver importregistreret hos Erhvervsstyrelsen. Gør den ikke det, kan importen ikke gennemføres, og alle varer vil blive sendt i toldoplag med øvrige omkostninger for lageropbevaring. 

Moms af varekøb – Kina

Som virksomhed slipper du for at betale moms ved import fra Kina. Her er det dog vigtigt, at du er momsregistreret, og at dit momsnummer er angivet på fakturaen. Derudover bør du i samme ombæring tjekke den endelige værdi af told og moms, som der kan læses op på hos SKAT.

Momsværdien bliver dog ikke opkrævet, men du skal bogføre importmomsen. Det gør du i feltet ’varekøb uden for EU’.

Moms af varekøb i udlandet – privat 

Handler du privat varekøb i udlandet, skal du ligeledes være opmærksom på momsreglerne. Du skal nemlig altid betale udenlandsk moms af selve varen, men fortsat dansk moms af fragten. Vi anbefaler derfor, at du sørger for at læse alle momsregler ved køb af private varer hos SKAT.

Derudover bør du tjekke op på momssatsen i det pågældende land samt gange med varens værdi. Dog vil der de fleste steder allerede være tillagt moms, hvilket du kan se på varens salgspris.

Klage over varekøb 

Ønsker du at klage over et varekøb, kan du kontakte Nævnenes Hus eller et klage- og ankenævn i den pågældende kommune. Dog er det vigtigt at nævne, at du altid bør gå til den virksomhed, du har købt varen hos, først.

Er der ikke mulighed for at finde en optimal løsning, kan du efterfølgende kontakte Center for Klageløsning, som vil tage sig af din sag. Dog er det vigtigt, du selv sørger for at læse op på købeloven inden. 

Oftest stillede spørgsmål