Du kan se alle frister frem til afregningsperioden for december 2026 her på siden.
Betalingsfristen for A-skat afhænger af størrelsen på virksomheden
Der er forskellige betalingsfrister for virksomheder. Der skelnes nemlig mellem små og mellemstore virksomheder og store virksomheder. Grænsen går ved størrelsen på virksomhedens samlede AM-bidrag og/eller A-skat. Vi har derfor også givet dem forskellige afsnit, så du kan se de præcise tidsfrister i en simpel oversigt.
Hvis din virksomhed har AM-bidrag på under 250.000 kroner og A-skat på under 1 million kroner pr. år, hører den under små og mellemstore virksomheder. Hvis virksomheden enten har et AM-bidrag eller A-skat over de to beløb, er der tale om en stor virksomhed.
Er du i tvivl, kan du på virksomhedens registreringsbevis i TastSelv Erhverv se, om din virksomhed er vurderet som lille (små og mellemstore virksomheder) eller stor. Hvis du bruger lønsystemet i Dinero, får du alle tallene serveret, så de er lige til at indberette og betale.
Hent vores digitale regnskabskalender, hvor vi har samlet alle relevante frister til dig – også A-skat.
Betalingsfrist A-skat – små og mellemstore virksomheder
Som udgangspunkt er indberetningsfristen for A-skat og AM-bidrag d. 10 i måneden efter – ligesom med betalingsfristen. Men hvis d. 10 falder i en weekend, rykkes din betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag til den kommende mandag.
Indberetnings- og betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag i 2025 og 2026 for små og mellemstore virksomheder:
| Afregningsperiode | Indberetningsfrist | Betalingsfrist |
| Januar 2025 | 10. februar 2025 | 10. februar 2025 |
| Februar 2025 | 10. marts 2025 | 10. marts 2025 |
| Marts 2025 | 10. april 2025 | 10. april 2025 |
| April 2025 | 12. maj 2025 | 12. maj 2025 |
| Maj 2025 | 10. juni 2025 | 10. juni 2025 |
| Juni 2025 | 10. juli 2025 | 10. juli 2025 |
| Juli 2025 | 11. august 2025 | 11. august 2025 |
| August 2025 | 10. september 2025 | 10. september 2025 |
| September 2025 | 10. oktober 2025 | 10. oktober 2025 |
| Oktober 2025 | 10. november 2025 | 10. november 2025 |
| November 2025 | 10. december 2025 | 10. december 2025 |
| December 2025 | 19. januar 2026 | 19. januar 2026 |
| | |
| Januar 2026 | 10. februar 2026 | 10. februar 2026 |
| Februar 2026 | 10. marts 2026 | 10. marts 2026 |
| Marts 2026 | 10. april 2026 | 10. april 2026 |
| April 2026 | 11. maj 2026 | 11. maj 2026 |
| Maj 2026 | 10. juni 2026 | 10. juni 2026 |
| Juni 2026 | 10. juli 2026 | 10. juli 2026 |
| Juli 2026 | 10. august 2026 | 10. august 2026 |
| August 2026 | 10. september 2026 | 10. september 2026 |
| September 2026 | 12. oktober 2026 | 12. oktober 2026 |
| Oktober 2026 | 10. november 2026 | 10. november 2026 |
| November 2026 | 10. december 2026 | 10. december 2026 |
| December 2026 | 18. januar 2027 | 18. januar 2027 |
Vær opmærksom på, at betalingsfristen i januar falder anderledes end de andre måneder.
Betalingsfrist A-skat – store virksomheder
Indberetningsfristen for A-skat og AM-bidrag for store virksomheder er sidste dag i måneden – ligesom betalingsfristen også er sidste dag i måneden.
Indberetnings- og betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag i 2023 og 2024 for store virksomheder:
| Afregningsperiode | Indberetningsfrist | Betalingsfrist |
| Januar 2025 | 31. januar 2025 | 31. januar 2025 |
| Februar 2025 | 28. februar 2025 | 28. februar 2025 |
| Marts 2025 | 31. marts 2025 | 31. marts 2025 |
| April 2025 | 30. april 2025 | 30. april 2025 |
| Maj 2025 | 28. maj 2025 | 28. maj 2025 |
| Juni 2025 | 30. juni 2025 | 30. juni 2025 |
| Juli 2025 | 31. juli 2025 | 31. juli 2025 |
| August 2025 | 29. august 2025 | 29. august 2025 |
| September 2025 | 30. september 2025 | 30. september 2025 |
| Oktober 2025 | 31. oktober 2025 | 31. oktober 2025 |
| November 2025 | 28. november 2025 | 28. november 2025 |
| December 2025 | 30. december 2025 | 30. december 2025 |
| | |
| Januar 2026 | 30. januar 2026 | 30. januar 2026 |
| Februar 2026 | 27. februar 2026 | 27. februar 2026 |
| Marts 2026 | 31. marts 2026 | 31. marts 2026 |
| April 2026 | 30. april 2026 | 30. april 2026 |
| Maj 2026 | 29. maj 2026 | 29. maj 2026 |
| Juni 2026 | 30. juni 2026 | 30. juni 2026 |
| Juli 2026 | 31. juli 2026 | 31. juli 2026 |
| August 2026 | 31. august 2026 | 31. august 2026 |
| September 2026 | 30. september 2026 | 30. september 2026 |
| Oktober 2026 | 30. oktober 2026 | 30. oktober 2026 |
| November 2026 | 30. november 2026 | 30. november 2026 |
| December 2026 | 30. december 2026 | 30. december 2026 |
Hvornår har du overholdt tidsfristen for A-skat?
Hvornår overholder du egentlig tidsfristen for A-skat? Det er ret ligetil.
Du overholder indberetningsfristen for både store og små og mellemstore virksomheder, hvis du har en kvittering for indberetningen senest kl. 23:59 på dagen, hvor fristen udløber.
Du overholder betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag, hvis beløbet bliver trukket på din virksomheds konto senest den dag, fristen udløber.
Vær opmærksom på, at der kan være nogle tjenester, fx Nets’ Leverandørservice, som kræver, at du selv godkender betalingen i TastSelv Erhverv inden kl. 16 bankdagen før sidste betalingsfrist for A-skat og AM-bidrag.
Hvis du overskrider betalingsfristen for A-skat
Skattestyrelsen laver et midlertidigt skøn for dig, hvis du ikke overholder tidsfristen for A-skat, moms etc. Det kaldes en foreløbig fastsættelse og koster 800 kroner hver gang. Hvis du ikke har nogen A-skat eller andet, der skal indberettes for perioden, skal du stadig indberette “0”.
Overskrider du betalingsfristen for A-skat, AM-bidrag, moms etc., beregner Skattestyrelsen automatisk renter, som bliver tilskrevet din Skattekonto.
Du har mulighed for at søge om fritagelse for afgiften, renter og gebyrer, hvis du har overskredet indberetnings- og betalingsfristen for A-skat og andet. Du skal dog først indbetale den A-skat, AM-bidrag, moms etc., du skylder, inden du kan ansøge. Der skal være tale om tungtvejende argumenter for at få fritagelse.
Vi har lavet en guide til bogføring af A-skat, AM-bidrag og ATP, du kan bruge, hvis du er i tvivl om, hvordan du bogfører dem.
Oftest stillede spørgsmål
Hvornår betales A-skat Indberetnings- og betalingsfristerne for store og små og mellemstore virksomheder er forskellige. Nogle betalingsfrister for A-skat og AM-bidrag er desuden udskudt på grund af coronavirus.
Hvis du har en lille virksomhed, er fristen typisk d. 10 i måneden efter, mens den for store virksomheder er sidste dag i den indeværende måned (afregningsperioden). Nogle frister for små og mellemstore virksomheder er dog anderledes, ligesom dem i januar altid er det.
Hvornår betales A-skat for små og mellemstore virksomheder? Hvis virksomhedens AM-bidrag er på under 250.000 kroner, og A-skatten er på under 1 million pr. år, er der tale om en lille virksomhed i Skattestyrelsens øjne.
Fristen er typisk d. 10 i måneden efter. Nogle måneder adskiller sig dog fra dette, ligesom flere betalingsfrister for A-skat og AM-bidrager udskudt på grund af coronavirus.
Hvornår betales A-skat for store virksomheder? Der er tale om en stor virksomhed, hvis virksomhedens AM-bidrag er over 250.000 kroner og/eller A-skatten er på over 1 million kroner.
Fristen for store virksomheder er altid den sidste dag i måneden. Det gælder både indberetnings- og betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag. Nogle betalingsfrister for store virksomheder er udskudt på grund af coronavirus.
Hvornår overholder jeg betalingsfristen for A-skat? Du skal senest have betalt A-skatten på dagen, hvor betalingsfristen udløber. Fristen for indberetning er 23:59 på selve dagen for fristen, hvilket betalingsfristen også er. Her skal du dog tage højde for banken og eventuelle tjenester/lønsystemer, som kan forsinke betalingen eller kræve manuel godkendelse.
Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder tidsfristen for A-skat? Du skal betale en afgift, hvis du ikke overholder indberetnings- eller betalingsfristen for A-skat og AM-bidrag. Der bliver også beregnet renter, som tilskrives din Skattekonto.