EAN-nummer-register – find virksomheders og institutioners EAN her

Du skal bruge et EAN-nummer, hvis du vil sende ordrer og fakturaer til det offentlige. Flere private virksomheder har også et EAN-nummer, men det er ikke et krav, som det er til det offentlige.


Hvad er et EAN-nummer?

Et EAN-nummer bruges til at sende digitale fakturaer til fx offentlige institutioner – også kaldet e-fakturering. Det består af 13 tal i en ubrudt række, som skal angives i forbindelse med fakturering.

De 13 tal i EAN-nummeret er unikt for den enkelte virksomhed og afdelinger i en virksomhed. Derfor kan du sende fakturaer direkte til fx regnskabsafdelingen i en specifik virksomhed eller direkte til den rigtige del af kommunen. Fakturaer med EAN-numre er typisk nemmere for systemer at læse.

Et EAN-nummer-register til det offentlige og private

Der er ikke et samlet EAN-nummer-register i Danmark. Det største EAN-nummer-register i Danmark er Nemhandelsregistret, hvor alle offentlige institutioner er tilmeldt. Det offentlige modtager typisk kun elektroniske fakturaer – som du fx kan sende gennem Dinero. Du finder EAN-numre til alle regioner og kommuner længere nede på siden. 

EAN er en forkortelse for European Article Numbering, og det består af 13 sammenhængende cifre. Det kan sammenlignes med en elektronisk adresse, som bruges til elektronisk fakturering (E-faktura).

Når du søger i et EAN-nummer-register, vil du støde på et GLN-nummer. EAN er systemet, vi har brugt i Danmark til udveksling af elektroniske forretningsdokumenter. GLN (Global Location Number) er den globale udgave, som systemet har udviklet sig til. Så selvom mange kalder det et EAN-nummer, er det i virkeligheden et GLN-nummer, du skal bruge. Vi kalder det et EAN-nummer her på siden, da de fleste stadig bruger denne betegnelse. 

Tjek EAN-nummer for private virksomheder

Virksomheder er typisk tilmeldt et EAN-nummer-register på samme måde som offentlige institutioner. Det er dog langt fra alle virksomheder, som har et EAN-nummer. Du kan som regel finde det på virksomhedens hjemmeside, hvis de ikke er i fx Nemhandelsregistret. 

Det er virksomheden, GS1 Danmark, som tildeler numrene i Danmark. Tjek deres oversigt, hvis du vil se, om en specifik virksomhed har et EAN-nummer. 

Oversigt over alle regioner og kommuner i Danmark

Vi har samlet et komplet EAN-nummer-register over regioner og alle kommuner i Danmark. Her får du overblikket over deres EAN-numre og sider om e-fakturering.

EAN-nummer-register over danske regioner

EAN-nummer-register over alle danske kommuner

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjyland

Send E-faktura med Dinero

Du kan sende en EAN-faktura gennem Dinero. Det kræver bare, at du tilføjer nummeret, som du finder via et EAN-nummer-register. Det er nemt at lave en E-faktura i programmet og både Gratis- og Pro-brugere kan sende dem.

Hvis du får en fejl, når du sender din E-faktura i Dinero, kan det skyldes flere ting. Hvis du fx har tilføjet dit CPR-nummer i stedet for et CVR-nummer. Se de typiske fejl via ovenstående link.

Når du sender en faktura med EAN-nummer, bliver den sendt i OIOUBL-formatet, som ligner HTML med kodede linjer. Formatet er et krav fra IT- og Telestyrelsen. Når du har udfyldt og sendt fakturaen, som du plejer, laver Dinero den automatisk om til OIOUBL-formatet. Når modtageren får fakturaen, bliver den automatisk indlæst i deres bogføringssystem.

Spørgsmål og svar

Hvor finder jeg et EAN-nummer?

Du finder et EAN-nummer til alle regioner og kommuner på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Hvis du mangler et EAN-nummer til en privat virksomhed, kan du søge det frem på GS1 Danmarks hjemmeside. Virksomhederne har det typisk også stående på hjemmesiden.

Hvad skal jeg bruge et EAN-nummer til?

Du skal bruge et EAN-nummer til at sende digitale ordrer og fakturaer til det offentlige. Det gør samtidig bogføringen nemmere.

Hvordan får jeg et EAN-nummer?

Du får et EAN-nummer ved at købe et abonnement gennem GS1 Danmark. Når du har nummeret, skal du registrere det i enten Dinero eller i Nemhandelsregistret. 

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Lasse Hansen Dinero
Lasse er content manager hos Dinero. Han hjælper med at gøre tunge og svære regnskabsbegreber og -regler letforståelige samt udtænker indhold, der gør regnskabet lidt lettere for dig, som gerne vil være iværksætter eller allerede er i gang med at udleve iværksætterdrømmen.

Skriv en kommentar

12 kommentarer

    1. Hej Louise

      Du kan ikke mig bekendt se forskel på om et EAN-nummer tilhører en offentlig kunde eller privat virksomhed.

      De bedste hilsner, Lasse – Dinero Support

  1. Når nogen har misbrugt deres stilling og mine personlige oplysninger til at skaffe sig adgang til tilkendelse som digital værge for mig, hvorhenne og hvorledes kan jeg så anmelde dette, når personen jo har adgang til at følge med i mit digitale gøren ? mit tlf nummer er brugt som deres cvr nr for en ejendom, jeg boede til leje i. personen som har gjort dette, ejer ejendomme i svendborg og arbejder i en forvaltning i svendborg kommune.

    1. Hej Sara

      Hvis du mener der er sket noget ulovligt, så vil jeg altid anbefale du kontakter Politiet og anmelder det direkte hos dem. Det stort set det eneste du kan gøre, som jeg er bekendt med i hvert fald.

      De bedste hilsner, Lasse – Dinero Support

  2. I skriver EAN-nummer til en privat virksomhed, kan du søge det frem på GS1 Danmarks hjemmeside men når man følger linket så er der ingen søgemulighed

    1. Hej Claus

      Linket under “Tjek EAN-nummer for private virksomheder” skulle gerne føre dig direkte til GS1’s søgemaskine 🙂

      Her er linket fra teksten: https://gepir.gs1.org/index.php/search-by-party-name

      De bedste hilsner

      Lasse fra Dinero

  3. Hvis man ikke har modtaget en EAN faktura, som leverandøren oplyser, at de har sendt. Kan man så tjekke et sted, hvorfor vi ikke har modtaget den?

    1. Hej Annelise

      For at kunne modtage EAN-fakturaer, så skal man først og fremmest have et EAN-nummer, yderligere så skal du også have et system, der kan modtage EAN-fakturaer.

      Man kan ikke modtage EAN-fakturaer via Dinero, så her vil jeg henvise til f.eks. Sproom.net, hvor du kan oprette dig og modtage EAN-fakturaer.

      Hvis du modtager EAN-fakturaer via f.eks. Sproom.net, så skal du manuelt bogføre dem ind i Dinero som købsbilag.

      Håber ovenstående giver mening ellers skal du være mere end velkommen til at kontakte vores support på mail eller via vores live chat 🙂

      De bedste hilsner, Lasse – Dinero Support

  4. Hej,

    Jeg tror ikke helt jeg forstår dit spørgsmål, du må meget gerne uddybe så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Ellers er du mere end velkommen til at skrive til os på chatten eller support@dinero.dk.

    De bedste hilsner Alberina – Dinero support

    1. Hej,

      Jeg tror ikke helt jeg forstår dit spørgsmål, du må meget gerne uddybe så vi kan hjælpe dig bedst muligt. Ellers er du mere end velkommen til at skrive til os på chatten eller support@dinero.dk.

      De bedste hilsner Alberina – Dinero support

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram