Hvad er flow?
Flow er en tilstand, hvor du føler dig helt opslugt. Det vil sige, at du føler et stort engagement, fordybelse og tilfredsstillelse i den aktivitet, du laver.
Du glemmer alt om tid og sted, og du har det bare rigtig godt med at være lige dér, hvor du er. Flow-tilstanden gør dig bedre til at lære og til at huske, imens du laver aktiviteten. Det er også i den zone, hvor kreativitet og entreprenørskab opstår.
Nyere forskning viser også, at din krop har rigtig godt af at være i flow. Du bliver både mentalt og fysisk sundere af at være i flow.
Så hvorfor ikke bare være det hele tiden? Det kan du ikke, men du kan prøve at udløse nogle triggers. Det kommer vi ind på senere i indlægget.
Her opstår flow-tilstanden
Måske har du også hørt om et flow-state eller en flow-tilstand. Potæjto-potaarto. Flow, flow-state og flow-tilstand er det samme. Alle begreber betyder, at du er fuldstændig fordybet i en opgave.
Typiske flow-tilstande opstår, når du:
- udøver sport
- spiller spil
- læser
- løser kreative opgaver
- udøver håndværk
- løser puslespil
- laver havearbejde
Men de kan sådan set opstå i alle typer arbejdsopgaver og hobbyer, så lad dig endelig inspirere af de tips og tricks, vi præsenterer om flow herunder.
Sådan lyder flow-teorien
Flow-teorien er omkring 40 år gammel og er et centralt begreb i det felt, der hedder positiv psykologi. Den er udviklet af den ungarsk-amerikanske psykolog Mihaly med det mundrette efternavn, Csikszentmihalyi.
Han er død nu, men da han levede, mente han, at flow ikke bare er en tilfældig følelse. Det er en tilstand, hvor vi præsterer det bedste, vi kan, og samtidigt føler os ret tilfredse med os selv.
Den følelse opstår ifølge Mihaly, når vores evner matcher en udfordrende opgave, og når vores mål er så klart definerede, at vi ved, hvor godt vi klarer os. Altså; når vi er i flow.
For at illustrere flow-zonen udviklede Mihaly denne model:
Modellen viser, hvor flow-aksen ligger i forhold til sværhedsgrad og evner samt stress og kedsomhed.
Når vi er i flow, lukker vi alt andet ude, og vores koncentration er så høj, at vi ikke har tid til at tænke på weekendens byture, madplaner eller andre overspringstanker, mens vi arbejder.
Koncentrationen afhænger af flere ting, fx at der er en god balance mellem arbejde og privatliv, også kaldet work-life balance.
Nogle vil også mene, at når vi befinder os i flow-tilstanden, er vi mere tilbøjelige til at være innovative.
Flow er en fornemmelse af, at ens færdigheder står i et passende forhold til de foreliggende udfordringer i et målrettet, regelstyret handlingssystem, der afgiver tydelige signaler om, hvor godt man klarer opgaven. Koncentrationen er så intens,at der ikke er nogen opmærksomhed tilovers til at tænke på noget uvedkommende eller bekymre sig om problemer. Bevidstheden forsvinder, og tidsfornemmelsen ændres.
Mihaly Csikszentmihalyi, 2014
Mihaly har defineret, hvad der gør, at vi kommer i flow. Definitionen lyder sådan:
- Vi har klare mål
- Der er en balance mellem opgavens sværhedsgrad og vores evner
- Vi får klar og hurtig feedback
Kan du selv gøre noget for at få følelsen af flow? Ja, det kan du ved hjælp af flow-triggers, som vi sætter dig ind i herunder.
Brug de 7 flow-triggers til at komme i flow
Du kan nemlig øge muligheden for at komme i flow med såkaldte flow-triggers og dermed også øge din arbejdsglæde.
De første mange gange vil det nok være svært at ramme de syv triggers. De fleste af os er nemlig tilbøjelige til hurtigt at gå over i stress-zonen eller i kedsomheds-zonen og har derfor svært ved at komme ind i flow-zonen, som ligger lige i midten.
Vil du i flow, når du løser dine arbejdsopgaver, afhænger det også af kulturen på arbejdspladsen. På nogle arbejdspladser eksisterer nedenstående triggers allerede i arbejdet.
For andre vil det være som at lære at sige Kong Frederik i stedet for Kronprins Frederik. De første tusind gange kommer vi til at sige Kronprins, selvom vi godt ved, at Dronning Margrethes førstefødte søn nu har fået lønforhøjelse og altså hedder Kong Frederik.
Summasummarum: Jo flere gange du bringer flere af de syv triggers i spil i samme aktivitet, desto bedre bliver du. Så bliv bare ved og ved og …
De syv triggers
- Tydelige mål
Målene skal være præcist beskrevet, så du hurtigt bliver klar over, hvornår du når i mål, og hvad dit næste skridt er.
- Noget på spil
Aktiviteten skal give mening for dig, og den skal betyde noget for dig.
- Indre motivation
Du skal kunne lide aktiviteten og være engageret i den.
- Feedback
Du skal løbende have feedback på, hvordan du klarer dig.
- Balancen mellem udfordring og evne
Aktivitetens sværhedsgrad skal matche dine evner. For høje udfordringer kan skabe stress. For lave udfordringer kan føre til kedsomhed. Du skal altså kunne klare udfordringen ved at koncentrere dig og gøre dit bedste.
- Ingen distraherende faktorer
Du må ikke blive afbrudt i din aktivitet, fx af SMS’er eller lyde. Der skal være en passende mængde ro omkring dig, og du skal være nogenlunde utilgængelig, fx for kolleger.
- Præcise rammer
Du skal have forståelige og præcise rammer og regler, så du ved, hvad du skal gøre, og hvordan du skal gøre det.
Alle syv triggers skal ikke udløses for at komme i flow, men du har nok brug for at udløse flere af dem for at komme i flow-zonen.
Du kan træne dig selv til at komme i flow, når du skal løse en opgave. Indtil nu har du måske oplevet at komme i flow mere eller mindre tilfældigt, men hvis du tænker over ovenstående triggers, skal det nok lykkes dig.
Flow-modellen viser de mentale stadier vi gennemgår
Tidligere viste vi en model med flow-zonen. Den viste balancen mellem sværhedsgrad og evner samt stress og kedsomhed.
Mihaly har også udviklet en anden model. Den viser de følelsesmæssige stadier, vi gennemgår, når vi løser en opgave.
Hvilke følelser, du gennemgår, afhænger af, hvor høj eller lav sværhedsgraden er, og hvor høje eller lave kravene er til vores evner.
Stiller opgaven ikke høje nok krav til dine evner, og er opgaven oven i købet kedelig, bliver vi modløse og triste. Eller er sværhedsgraden på opgaven meget høj og dine evner til at løse opgaven ikke særligt gode, vil du hurtigt føle dig bekymret og stresset.
I stedet skal du finde det gode match mellem aktivitetens sværhedsgrad og dine egne evner for at ramme flow-zonen.
Flow-teorien inden for pædagogik
Flow er også interessant inden for pædagogik. Lærere og pædagoger kan nemlig bruge teorien til at finde ud af, hvordan de får børnenes eller elevernes koncentration eller tilfredshed ved en opgave frem.
De arbejder derfor med modellen som en dynamisk størrelse. Det vil sige, at pædagogen eller læreren hjælper barnet eller eleven, når han har behov for det, fx hvis opgaven er for svær eller for let i forhold til hans evner. På den måde kan barnet/eleven få et ideelt læringsforløb.
Særligt modellen, der viser de følelser, som vi gennemgår omkring flow-feltet, er interessant at arbejde med inden for pædagogik. Med den kan pædagogen eller læreren prøve at forstå og støtte barnet eller eleven i de oplevelser, de har.