Stress – Hvad er det?

Stress er en naturlig mekanisme, som vi alle er udstyret med fra naturens side. Stress kan forekomme i fredelig forstand som en midlertidig tilstand, hvor vi er pressede til at yde eller præstere. Men det kan også udvikle sig til en mere alvorlig og langvarig lidelse, der får vores krop til at reagere negativt.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 11/09/2023


Hvad er stress?

Stress er i naturlig forstand ikke farligt. Vores krop er bygget på den måde, at vi af og til oplever vi bliver stresset for at kunne presse os selv og yde det nødvendige. Det er en helt naturlig mekanisme, som gør, at menneskeheden har kunnet overleve. Her er der tale om en harmløs og midlertidig tilstand, der er ganske naturlig. Hvis du har meget overarbejde, kan det hurtigt føre til stress.

Stress har dog også en anden og mere alvorlig side. Lider du af stress over en længere periode, er det mere end blot en naturlig mekanisme, der kommer i spil, og så kan det i værste fald få alvorlige konsekvenser. Mange mennesker får stress, hvis de over en længere periode har en presset hverdag, hvor det er svært at finde en balance både på arbejdet og på hjemmefronten. I sådan et tilfælde kan det være nødvendigt at opsøge læge og få professionel hjælp.

Hvis du arbejder med at effektivisere din hverdag, kan du minimere risikoen for stress. Du vil nemlig typisk nå mere i løbet af dagen, så du ikke skal stresse over opgaver, du ikke når.

Hvad er symptomerne på stress?

Det er meget forskelligt, hvordan stress kommer til udtryk hos den enkelte person. Der er dog en række fysiske og psykiske symptomer, som det er en god ide at holde øje med, hvis du har følt dig meget udfordret over en periode:

  • Søvnproblemer
  • Hovedpine
  • Nedsat appetit
  • Nedsat immunforsvar
  • Svimmelhed
  • Nedsat hukommelse
  • Koncentrationsbesvær
  • Irritabilitet og kort lunte
  • Humørsvingninger og aggressivitet

Stress kan også komme til udtryk gennem mere atypiske symptomer, som ikke er nævnt på listen.

Hvorfor får du stress?

Der kan være mange forskellige årsager til at blive stresset. Det kan både komme af en pludselig, alvorlig hændelse i dit liv som eksempelvis en skilsmisse eller et dødsfald i familien, men det kan også komme, hvis du oplever udfordringer på arbejdet eller hjemmefronten, som du har svært ved at håndtere og svært ved at se en vej ud af. Det kan den sammenhæng være, at du har ubalance i din work-life balance.

Igen gælder det, at kortvarig stress ikke er alvorligt. Men går du med det over en længere periode, kan det udvikle sig til at være langvarigt og få mere alvorlige konsekvenser.

Hvad er behandlingen?

Oplever du flere af ovenstående symptomer over en længere periode, er det altid en god ide at opsøge læge. Han eller hun kan hjælpe dig med at vurdere, om du har brug for professionel hjælp. Det kan eventuelt være gennem samtale med en psykolog eller coach, der kan hjælpe dig med at genoprette balancen i dit liv, og det kan også være nødvendigt med en pause fra dit arbejde i form af sygemelding.

Mange arbejdspladser tilbyder psykologhjælp til de medarbejdere, der oplever stress eller føler sig udbrændte, og det kan derfor også være en god ide at tage en snak med din chef.

Ved længerevarende fravær på grund af stress kan din arbejdsgiver forlange en mulighedserklæring. Det er en erklæring, der giver et overblik over, hvilke arbejdsopgaver en stressramt er i stand til at udføre på trods af stress. Den skal udarbejdes i samarbejde med lægen.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram