Testen beregner på sekunder
Indberetning til oplysningsskemaet på skat.dk kan være en interessant affære fuld af faldgruber, kolonner og mellemregninger – og med potentiel stor betydning for ens virksomhed.
Mange selvstændige forsøger det bedste, de har lært, men står alligevel tilbage og tvivler på, om skatten egentlig er indberettet korrekt. Derfor har vi udviklet Skattetesten, der med få spørgsmål kan beregne et estimat med det samme. Altså komme med et bud på, om du har indberettet for meget eller for lidt.
Skattetestens beregning forudsætter:
- At du har en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed
- At du har et Dinero-regnskab og ikke har købt hjælp fra vores værktøj, Skatteopgørelsen – med Skatteopgørelsen har du nemlig allerede styr på tallene.
- At alt er bogført, og at banken stemmer – find ud af det med guiden her.
På det grundlag laver vores beregner omkring 50 regnskabstjek, ligesom den blandt andet tager højde for, om der er firmatelefon i virksomheden. Altså faktorer, der har noget at sige – og som er klassiske faldgruber.
Det er vigtigt at understrege, at resultatet er et estimat, da der kan være skattemæssige reguleringer, vi ikke kender til, og som derfor ikke kommer med i den hurtige beregning.
Se, hvordan Dineros Skattetest fungerer
Testen stiller dig ganske få spørgsmål, som er lette at finde frem til. Derudover skal du have fat i tallene fra rubrik 111 og 112 på skat.dk.
Tallene finder du på skat.dk under Se årsopgørelse. Vælg derefter det relevante regnskabsår og find rubrikkerne ved navn Underskud virksomhed og Overskud virksomhed.
Alternativt kan du se denne video, hvor vi viser dig, hvordan Skattetesten fungerer i praksis – se den her:
Få rettet ind i tide
Får man at vide, at man har indberettet for meget eller for lidt, bør man selv sagt undersøge det nærmere og få ændret i sin årsopgørelse. Det er en god idé, fordi man så undgår at have penge ude at flyve – eller få dagsbøder og høje renter på penge, man eventuelt måtte skylde.
Mangler man hjælp til det, kan Dineros revisorpartner eller vores værktøj, Skatteopgørelsen, hjælpe. Skatteopgørelsen har allerede hjulpet et hav af Dinero-brugere med at laver en endnu mere avanceret beregning og guide til at sætte det ind i kolonnerne hos Skattestyrelsen.
Ved køb af Skatteopgørelsen for nuværende indberetningsperiode får man ikke blot hjælp til at sikre korrekt indberetning – man får også svar på tidligere års eventuelle uoverensstemmelser, ligesom Skatteopgørelsen viser, hvor fejlen ligger begravet.
Det er under alle omstændigheder en god idé at have styr på skattetallene – både som privatperson og virksomhed. Ellers risikerer du at blive indkaldt til torskegilde.