Bundfradrag

Bundfradrag er et andet ord for personfradrag. Hvert år bliver du tildelt et bundfradrag, som er et beløb, du ikke skal betale skat af. Dit bundfradrag bliver fordelt ud over årets tolv måneder.

  • Læsetid: 4 min.

  • Sidst opdateret 21/11/2023


Bundfradrag 2020 og 2021

Hvad er et bundfradrag?

Dit bundfradrag har stor betydning, når året skal gøres op, og du skal finde ud af, hvor meget du enten skal betale i skat, eller hvor meget du skal have tilbage fra Skattestyrelsen.

Et bundfradrag, eller med andre ord et personfradrag, er et beløb, som du ikke behøver at betale skat af. Det vil altid blive fordelt ud over årets tolv måneder, så du hver måned kan slippe for at betale skat af en del af din ellers skattepligtige indkomst.

Hvor stort er dit bundfradrag?

Dit bundfradrag fra Skattestyrelsen vil sædvanligvis variere fra år til år. 

I 2024 ser taksterne sådan her ud:

  • Er du over 18 år: 49.700 kr.
  • Er du under 18 år: 49.700 kr.

Hvem bliver tildelt et?

Det gør langt de fleste danske statsborgere. Det eneste krav er, at du enten har bopæl et sted indenfor Danmarks grænser, eller at du har bestridt et arbejde her i landet over en længere periode. En stor del af din indkomst skal altså være optjent i Danmark.

Ægtefæller og bundfradrag

Ægtefæller har en lille skattefordel, når det kommer til bundfradrag. De går nemlig ikke “til spilde”, hvis I ikke får dem brugt i løbet af året. Fordelen er størst i ægteskaber, hvor den ene har en stor indkomst, mens den anden har en lille eller ingen iindkomst.

Din ægtefælles uudnyttede bundfradrag bliver nemlig automatisk overført til dig, hvis I er gift ved indkomstårets udgang – eller omvendt, hvis du har et uudnyttet bundfradrag. Det sker helt automatisk. Skattebesparelsen er afhængig af skatteprocenten i din kommune.

Ægtefæller har også mulighed for at overføre et eventuelt underskud til den anden ægtefælle.

Hvordan forholder det sig med bundfradrag og udlejning?

Ejer du en bolig, som du lejer ud? Så er der god grund til at sætte dig ind i, hvordan det forholder sig med udlejning og bundfradrag. Det forholder sig nemlig således, at hvis du lejer din ejerbolig ud i mindre end 12 måneder, så bliver du tildelt et i forbindelse med den leje, du får ind. 

I 2023 kan du tjene, hvad der svarer til 1,33 % af ejendomsværdien (dog mindst 24.000 kr.) ved at leje din ejerbolig ud, uden at du skal betale skat af dine lejeindtægter. Tjener du mere end ovennævnte beløb, skal du betale 60 % i skat af den resterende del af din årlige lejeindtægt. 

Du bliver helt automatisk tildelt et bundfradrag ved udlejning af boliger.

Lejer du derimod din ejerbolig ud i en periode, der strækker sig over mere end 12 måneder, så går det ind under kasketten erhvervsudlejning. Og så er det nogle andre regler, der træder i kraft, når det kommer til, hvordan du skal betale skat af dine lejeindtægter. Det kan du læse meget mere om på Skattestyrelsens hjemmeside.

Hvad ift. sommerhuse?

Ejer du et sommerhus, som du bruger til udlejning, skal du også betale skat af den leje, du får ind her. Her kan du frit vælge mellem, om du vil gøre brug af et bundfradrag, eller om du foretrækker et regnskabsmæssigt fradrag. 

Vælger du at gå med bundfradraget, får du ikke fradrag for de faktiske udgifter, som du har til at leje dit sommerhus ud. Du kan til gengæld drage nytte af en skattefri lejeindtægt på 12.700 kr., hvis der er tale om privat udlejning, og en skattefri lejeindtægt på 46.100 kr., hvis du lejer dit sommerhus ud gennem et bureau. Begge tal er fra 2024.

Hvad så med bundfradrag og flere sommerhuse? Beløbene ovenfor gælder per sommerhus. Det vil altså sige, at det er på enten 12.700 kr. eller 46.100 kr. per sommerhus. 

Hvordan forholder det sig med boafgift?

Bundfradrag og boafgift hænger også sammen. Når du arver penge, skal du betale boafgift til staten. Hvor meget, du skal betale, afhænger både af, hvor stor en sum penge, du arver, samt hvordan din relation til den afdøde er. 

I 2024 ligger bundfradraget i forhold til boafgift på 333.100 kr. Beløbet gælder per bo. Det vil altså sige, at en del af de penge, som du arver, vil være skattefrie. 

Hvis du vælger at give et arveforskud, skal du være opmærksom på beløbsgrænserne, da der skal betales gaveafgift, hvis du overskrider grænsen.

Hvornår er der tale om dobbelt bundfradrag ved dødsbo?

Dør begge ægtefæller på samme tid, vil der ikke alene være tale om ét per dødsbo. Så vil bundfradraget ved arven blive doblet op. Det vil altså sige, at du, der står som arving af boet, vil have et dobbelt bundfradrag og derfor skal betale skat af en mindre del af boet.

Spørgsmål & svar

Hvad er et bundfradrag?

Et bundfradrag kaldes også for et personfradrag. Et bundfradrag er lig med et beløb, som du ikke skal betale skat af. Det kan både være i forhold til din indkomst eller eventuelle lejemål.

Hvad er forskellen på et bundfradrag og et personfradrag?

Der er ingen forskel på de to. Et bundfradrag er et andet ord for et personfradrag.

Har du et bundfradrag, når du lejer en bolig ud?

Ja, det har du. En del af den lejeindtægt, du får ind, vil være skattefri.

Hvad med bundfradrag og udlejning af sommerhuse?

Lejer du dit sommerhus ud, bliver du tildelt et bundfradrag, så en del af din lejeindtægt er skattefri. Du får et større bundfradrag, hvis du lejer ud gennem et bureau, end hvis du lejer ud privat.

Var denne artikel nyttig?

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Bundfradrag

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram