Hvad er en generalforsamling?
Generalforsamling er et årligt møde, hvor aktionærer og den øverste ledelse deltager og bruger deres stemmeret. Er du aktionær i et selskab, vil du derfor årligt modtage en invitation til selskabets årlige generalforsamling.
Skal der træffes beslutninger til generalforsamlingen, har du som aktionær stemmeret, og den kan du bruge på mødet, hvis du vil. Det er fx kun en generalforsamling, som kan træffe beslutninger om aktionærlån, ligesom flere andre større beslutninger kun kan godkendes af et flertal til en generalforsamling.
En generalforsamling findes som regel sted et fysisk sted – det kan både være i virksomhedens egne lokaler eller nogle lejede lokaler til lejligheden. Der er dog også mulighed for en elektronisk generalforsamling, hvis der ikke er noget i vedtægterne, der strider imod det. Nogle tillader også, at der stemmes elektronisk, selvom den stemmeberettigede ikke er fysisk til stede.
Der skelnes mellem ordinære generalforsamlinger og en ekstraordinære generalforsamlinger. Den ordinære afholdes fast hvert år, mens den ekstraordinære kommer på tale, hvis der opstår et behov for at vende yderligere emner med aktionærerne og ledelsen.
Hvad er en ordinær generalforsamling?
Er den årlige generalforsamling, som bliver afholdt i ethvert aktieselskab. Her bliver alle de planmæssige emner på dagsorden gennemgået.
Et af de emner, der er på dagsordenen hvert eneste år, er selskabets regnskab. Årsrapporten bliver gennemgået for aktionærerne, som efterfølgende skal godkende den. Deres godkendelse er nødvendig for, at regnskabet kan blive sendt ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Skal der vælges nye medlemmer til bestyrelsen i aktieselskabet, vil det også finde sted på den årlige generalforsamling.
Hvad er en ekstraordinær generalforsamling?
Du kan som aktionær i et selskab også blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Det kan være, at revisoren finder behov for at diskutere markante ændringer til regnskabet og derfor indkalder til en ekstraordinær generalforsamling. Eller at ledelsen har en betydningsfuld beslutning, som de gerne vil have diskuteret.
Hvad kan der besluttes på en generalforsamling?
Der kan besluttes det meste på en generalforsamling, så længe det er en del af dagsordenen. Der er dog forskel på, om der kun er behov for et simpelt stemmeflertal (fx 51/49), eller om der kræves skærpet flertal (2/3 af stemmerne).
Kravet om et skærpet flertal fremgår af selskabsloven og eventuelt virksomhedens vedtægter. Det drejer sig typisk om salg af virksomheden, nye ejere og køb af ejerandele i nye virksomheder.
På en ordinær generalforsamling er der krav til, hvad man skal komme ind på, hvor det på en ekstraordinær generalforsamling er op til ejerne at sætte dagsordenen. Ofte skal indkomne forslag til dagsordenen være modtaget af bestyrelsen/ledelsen senest 14 dage før afholdelsen.
En dagsorden til generalforsamlinger kan se meget forskellige ud. Det afhænger ikke kun af, hvad der rører sig i selskabet, men også af hvilket selskab, der er tale om. Der er angivet obligatoriske punkter i selskabsloven (og vedtægterne), som skal være med – fx valg af bestyrelsesmedlemmer og godkendelse af årsrapporten.
Her kommer et eksempel på, hvordan en dagsorden kan se ud, og hvilke punkter der kan træffes beslutninger om:
- Valg af dirigent
- Bestyrelsens beretning
- Fremlæggelse af årsrapport
- Godkendelse af årsrapport
- Godkendelse af budget
- Indkomne forslag
- Valg af nyt medlem til bestyrelsen
- Valg af revisor
- Eventuelt
Hvis et emne ikke er en del af dagsordenen, kan der ikke træffes beslutning om det. Det gælder også under “Eventuelt”, da der ikke kan tages beslutninger under dette punkt.
Få skabelon til dagsorden
Vi har lavet en skabelon til dagsorden, du kan bruge, hvis du skal indkalde til generalforsamling. Den er sat op, så det bare er at tilføje de punkter, der er på dagsordenen.
Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.
Hvad er et beslutningsreferat?
Et beslutningsreferat er det samme som et generalforsamlingsreferat, og skal altid udarbejdes på en generalforsamling. Beslutningsreferatet beskriver alt det, der er vedtaget på generalforsamlingen. Det er et lovkrav, at der udarbejdes et beslutningsreferat på generalforsamlinger.
Hvis der vedtages ændringer i selskabet, er disse ændringer først gyldige, når de er registeret hos Erhvervsstyrelsen. Beslutningsreferatet fungerer som dokumentation på, at beslutningerne er truffet af selskabets ejere under de rigtige forhold.
Det er som regel en fordel kun at lave et beslutningsreferat i stedet for et komplet referat fra mødet. Her samles kun de vigtigste konklusioner og ting, der blev snakket om på generalforsamlingen, ligesom der noteres, hvad der eventuelt blev besluttet. Et referat af stort og småt giver sjældent mening og tager meget længere tid.
Hvad er stiftende generalforsamlinger?
I tilfælde af at du gerne vil stifte en forening, så kan en stiftende generalforsamling komme på tale. Her bliver de interesserede medlemmer inviteret, og der vælges eventuelt en bestyrelse. De, som indkalder til mødet, vil typisk have lavet et udkast til vedtægter, som også vil blive diskuteret på den stiftende generalforsamling.
Spørgsmål & svar
Hvad er en generalforsamling? En generalforsamling holdes for aktionærerne i en virksomhed. Her har de mulighed for at stemme med til større beslutninger.
Hvad er på dagsordenen til en generalforsamling? En dagsorden kan fx indeholde valg af dirigent, bestyrelsens beretning, fremlæggelse af årsrapport, godkendelse af årsrapport m.m.
Hvad er en ordinær generalforsamling? Det er den årlige generalforsamling, som skal holdes af alle aktieselskaber (A/S). Her følges en planlagt dagsorden.
Hvad er en ekstraordinær generalforsamling? Det er en ikke-planlagt generalforsamling, som typisk sker hvis ledelsen har noget kritisk at diskutere med sine aktionærer.
Hvad er en stiftende generalforsamling? En stiftende generalforsamling er typisk noget der er relevant ved stiftelse af foreninger – her vælges det eventuelt en bestyrelse.