Generalforsamling

Hvad er en generalforsamling?

En del af det at være aktionær er at have ret til at deltage på aktieselskabets årlige generalforsamling og bruge sin stemmeret. Er du aktionær i et selskab, vil du derfor årligt modtage en invitation til selskabets årlige generalforsamling.

Til generalforsamlingen deltager selskabets ledelse og alle de aktionærer, der har lyst. Skal der træffes beslutninger til generalforsamlingen, har du som aktionær stemmeret, og den kan du bruge på mødet, hvis du vil. Det er fx kun en generalforsamling, som kan træffe beslutninger om aktionærlån.

Der bliver skelnet mellemordinær generalforsamlinger og en ekstraordinær generalforsamlinger. Den ordinære afholdes fast hvert år, mens den ekstraordinære kommer på tale, hvis der opstår et behov for at vende yderligere emner med aktionærerne og ledelsen.

Hvad er ordinær generalforsamlinger?

Er den årlige generalforsamling, som bliver afholdt i ethvert aktieselskab. Her bliver alle de planmæssige emner på dagsorden gennemgået.

Et af de emner, der er på dagsordenen hvert eneste år, er selskabets regnskab. Årsrapporten bliver gennemgået for aktionærerne, som efterfølgende skal godkende den. Deres godkendelse er nødvendig for, at regnskabet kan blive sendt ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skal der vælges nye medlemmer til bestyrelsen i aktieselskabet, vil det også finde sted på den årlige generalforsamling.

Hvad er ekstraordinær generalforsamlinger?

Du kan som aktionær i et selskab også blive indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling. Det kan være, at revisoren finder behov for at diskutere markante ændringer til regnskabet og derfor indkalder til en ekstraordinær generalforsamling. Eller at ledelsen har en betydningsfuld beslutning, som de gerne vil have diskuteret.

Hvad kan der besluttes på en generalforsamling?

På en ordinær generalforsamling er der krav til, hvad man skal komme ind på, hvor det på en ekstraordinær generalforsamling er op til ejerne at sætte dagsordenen.

En dagsorden til generalforsamlinger kan se meget forskellige ud. Det afhænger ikke kun af, hvad der rører sig i selskabet, men også af hvilket selskab, der er tale om.
Her kommer et eksempel på, hvordan en dagsorden kan se ud og hvilke punkter, der kan træffes beslutninger om:

• Valg af dirigent
• Bestyrelsens beretning
• Fremlæggelse af årsrapport
• Godkendelse af årsrapport
• Godkendelse af budget
• Indkomne forslag
• Valg af nyt medlem til bestyrelsen
• Valg af revisor
• Eventuelt

Hvad er et beslutningsreferat?

Et beslutningsreferat er det samme som et generalforsamlingsreferat, og skal altid udarbejdes på en generalforsamling. Beslutningsreferatet beskriver alt det, der er vedtaget på generalforsamlingen. Det er et lovkrav, at der udarbejdes et beslutningsreferat på generalforsamlinger.

Hvis der vedtages ændringer i selskabet, er disse ændringer først gyldige, når de er registeret hos Erhvervsstyrelsen. Beslutningsreferatet fungerer som dokumentation på, at beslutningerne er truffet af selskabets ejere under de rigtige forhold.  

Hvad er stiftende generalforsamlinger?

I tilfælde af at du gerne vil stifte en forening, så kan en stiftende generalforsamling komme på tale. Her bliver de interesserede medlemmer inviteret, og der vælges eventuelt en bestyrelse. De, som indkalder til mødet, vil typisk have lavet et udkast til vedtægter, som også vil blive diskuteret på den stiftende generalforsamling.

Spørgsmål & svar