Aktionærlån

Hvad er et aktionærlån?

Et aktionærlån er, når et selskab stiller sikkerhed eller låner penge ud til en aktionær, anpartshaver eller medlem af ledelsen (og personer med tæt tilknytning til disse). Det gælder også, hvis fx et datterselskab låner penge ud til en person, som har bestemmende indflydelse på moderselskabet. 

De kaldes også for kapitalejerlån, da der udelukkende er tale om lån eller sikkerhedsstillelse ydet af kapitalselskaber – aktieselskaber (A/S), anpartsselskaber (ApS), iværksætterselskaber (IVS) og partnerskaber (P/S). 

Det er de færreste virksomheder, som låner penge ud. Det er som regel kun pengeinstitutter og banker, som har udlånsvirksomhed. Aktionærlån var i en periode ulovlige, men loven er blevet lempet, så det nu er muligt for virksomheder at låne penge ud til fx anpartshavere og aktionærer, hvis en række betingelser overholdes – dog overholder mange ikke reglerne..

Reglerne gælder også nærtstående personer

Som vi har skrevet tidligere, gælder reglerne ikke kun aktionærer, anpartshavere og medlemmer af ledelsen. Reglerne gælder også nærtstående personer – fx ægtefæller eller børn. Søskende er dog ikke omfattet af personkredsen.

Hvis lånet ydes direkte eller indirekte til et nærtstående familiemedlem eller andre med tætte relationer til en person med bestemmende indflydelse, skal det beskattes som helt almindelig indkomst. 

Hvad er de nye regler for aktionærlån – først lovlige, så ulovlige og nu lovlige

Der er gennem årene sket en udvikling i forhold til lovligheden af lånetypen. De nye regler bunder i regler fra Den danske aktieselskabslov fra 1917, som løbende er blevet tilpasset. 

Udvikling i reglerne kan du se nedenfor.

Reglerne i selskabsloven er lavet for at beskytte eventuelle kreditorer mod tab – fx ved at aktionærer udhuler selskabet, som efterfølgende går konkurs. Betingelserne for lovlige lån kan du læse mere om under “Lovlige aktionærlån”. 

Er der skat på aktionærlån?

Tidligere blev et aktionærlån ofte brugt som et skattefrit alternativ til løn eller udbytte. Der var også sjældent en direkte konsekvens ved at yde et af de dengang ulovlige aktionærlån. I dag skal der altid betales skat af aktionærlån. 

I september 2012 gjorde Folketinget alle (nye) aktionærlån skattepligtige. De skal beskattes som løn eller udbytte, da aktionærlån skattemæssigt betragtes som hævninger uden tilbagebetalingspligt.

Reglen er helt overordnet, at hvis et selskab indirekte eller direkte yder lån til en fysisk person, skal lånet behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Reglen gælder for lån og sikkerhedsstillelser fra og med d. 14. august 2012. 

Reglerne om fx indeholdelse af udbytte- eller A-skat og indberetning til Skattestyrelsen om udbetaling og vedtagelse af løn og udbytte gælder også stadig. 

Lovlige aktionærlån – krav og regler i selskabsloven

Det er i dag lovligt at yde et aktionærlån. Der er dog flere betingelser, der skal være opfyldt. Lånet er ulovligt, hvis det ikke overholder samtlige betingelser nævnt i selskabslovens § 210-215. 

Der er mange, som tror, de har ydet et lovligt lån. Det ses dog tit, at disse lån faktisk er ulovlige. Erhvervsstyrelsen skriver, at kapitalejerlån i langt de fleste tilfælde ikke overholder de opstillede krav. Derfor vil styrelsen typisk indlede en kontrolsag, hvis de kan se, at der er ydet lån eller stillet sikkerhed for en person eller virksomhed.

I årene efter lempelsen (2018 og 2019) blev der rejst mere end 2.000 sager om ulovlige lån. Det skyldes ofte manglende kendskab til reglerne. Derfor er det ofte en god idé at få hjælp af en advokat og revisor, hvis du overvejer at låne af dit selskab.

Betingelser for at kunne give et lovligt aktionærlån:

• Der må kun udlånes af selskabets frie reserver
• Lånet skal ske på almindelige markedsvilkår
• Skal godkendes på generalforsamling
• Et eventuelt lovligt aktionærlån kan først ydes efter første årsrapport.

Frie midler er typisk et overført overskud eller reserver, som ikke er bundet i henhold til vedtægter og lov. Lånevilkårene skal svare til de vilkår, låneren vil kunne få i fx en bank. Det gælder også sikkerhedsstillelse, kreditvurdering, låneafvikling etc.

Det er udelukkende generalforsamlingen, som kan godkende, og dermed yde, et lovligt aktionærlån. En generalforsamling kan give selskabets centrale ledelsesorgan bemyndigelse til at yde aktionærlån. Direktionen kan ikke træffe beslutning om at yde et aktionærlån. 

Det er dog først efter selskabets første årsrapport, der kan træffes beslutning om at yde økonomisk bistand med et lovligt aktionærlån. Det er nemlig først efter denne, at der er frie midler at låne ud af.

Ovenstående betingelser gælder ikke ved:

• lån til juridiske personer (fx selskaber)
• lån til lovlig selvfinansiering (som nævnt i selskabslovens §206, stk. 2)
• lån, der ydes i forbindelse med en sædvanlig forretningsmæssig disposition
• almindelige lån fra pengeinstitutter

Der må også stadig gerne ydes kredit i forbindelse med fx et salg. Den skal dog gives på de samme vilkår, som virksomhedens øvrige kunder får. Du må også gerne låne penge til eget selskab, så længe lånet forrentes på markedsvilkår.

Hvad er et ulovlig aktionærlån?

Det er et krav, at ulovlige aktionærlån indberettes til bagmandspolitiet. I 2019 fik revisorer underretningspligt, hvis de opdagede et ulovligt aktionærlån hos en kunde. Ulovlige aktionærlån skal desuden fremgå af regnskabet med en særskilt linje i balancen.

Et aktionærlån er ulovligt, hvis det ikke overholder alle betingelser nævnt i ovenstående afsnit. Hvis et aktionærlån ikke overholder de gældende betingelser, skal det indfries (betales tilbage) sammen med en årlig rente.

Mulige konsekvenser og sanktioner ved ulovlige aktionærlån:

• Indkomstskat af beløbet (udbytte eller løn)
• Bøde til selskabet på grund af manglende indeholdelse og indberetning
• Bøde til modtager af den økonomiske fordel, hvis beløbet beskattes som A-indkomst
• Bøde og rentekrav uden fradragsret for debitor – til beskatning i selskab

Ulovlige lån skal tilbagebetales straks. Ledelsen får dog typisk en seks ugers frist til at inddrive lånet – og indsende dokumentation på tilbagebetalingen til Erhvervsstyrelsen. I forbindelse med at reglerne trådte i kraft d. 1. januar 2017, var det i en overgangsperiode muligt at lovliggøre et ellers ulovligt lån.

Hvis selskabet fik generalforsamlingens accept til at opretholde den økonomiske bistand – ved opfyldelse af betingelserne nævnt tidligere – kunne lånet lovliggøres. Det skulle dog senest ske på den førstkommende generalforsamling efter d. 31. december 2016. Selskabet skulle i den førstkommende årsrapport dokumentere overfor Erhvervsstyrelsen, at bistanden opfylder betingelserne. 

Hvis du er i tvivl om, du har et ulovligt aktionærlån i selskabet, kan du kigge nærmere på din mellemregningskonto. Hvis den er i plus, vil der i de fleste tilfælde være tale om et ulovligt aktionærlån.

Ulovlige aktionærlån og skat

Der er kun skat på aktionærlån ydet efter, at Folketinget gjorde alle aktionærlån skattepligtige. Det betyder, at der skal betales skat af alle lån optaget d. 14. august 2012 og efter. 

Hvis et (ulovligt) lån er foretaget før, udløser det kun krav om forrentning med en markedsrente og bøde i henhold til selskabslovgivningen. Renterne er skattepligtige for selskabet og fradragsberettigede for låntageren. 

Ulovligt lån mellem selskaber

Der kan som udgangspunkt godt være tale om ulovlige aktionærlån mellem selskaber, selvom det ikke er en fysisk person, der låner pengene. Selskab A må fx ikke låne penge til selskab B, som herefter låner pengene ud til en anpartshaver i selskab A. 

Kapitalselskaber må nemlig gerne låne penge ud til andre selskaber (også søster- og datterselskaber), selvom de er kontrolleret af samme personkreds. Det er dog ulovligt, hvis der er tale om en omgåelse af reglerne for aktionærlån. Er det tilfældet, er der i stedet tale om et ulovligt lån mellem selskaber med mulighed for sanktioner.