Du kan blive aktionær ved at få tildelt eller købe aktier i et selskab. Men der er forskel på hvordan det er at være aktionær, afhængigt af om du fx er aktionær i et børsnoteret eller unoteret selskab. Forskellene, fordelene og ulemperne kan du læse nærmere om her.
Fordele og frynsegoder som aktionær
Som aktionær kan du i visse tilfælde modtage særlige fordele og frynsegoder (også kaldet aktionærfordele). Typisk er det selskaber der henvender sig til den almene forbruger, såsom fodboldklubber, rejseselskaber o.lign.
Frynsegoder inkluderer ofte rabatter og adgang til generalforsamlinger, men kan variere meget afhængigt af branche.
Herunder ses en række eksempler på selskaber, som tilbyder sine aktionærer frynsegoder eller fordele:
Tabel sidst opdateret 28/10/2022 – ændringer kan være sket siden. Du kan læse mere om selskabernes aktionærfordele på deres hjemmeside.
Det er dog langt fra alle selskaber der tilbyder aktionærfordele. Andre selskaber som ikke tilbyder frynsegoder til sine aktionærer inkluderer: Danske Bank, Nordea, Topdanmark, Novo Nordisk, Mols Linien, Københavns Lufthavn mfl.
Derudover udbetaler mange selskaber udbytte på enten månedlig, kvartalsvis, halvårlig eller årlig basis. Typisk er dette de meget veletablerede selskaber med stabile budgetter. Af danske selskaber er det typisk banker og forsikringsselskaber, der er kendt for at være udbyttebetalende.
Hvordan bliver man aktionær?
Man bliver aktionær i det sekund man har købt eller fået tildelt aktier i et aktieselskab (A/S). At være aktionær må ikke forveksles med blot at være ejer. Man kan fx også være flere personer om at købe sig ind i et anpartsselskab (ApS), hvilket gør personerne til anpartsejere, men ikke aktionærer.
Det er ikke i alle tilfælde, at aktionærer har købt sig til deres aktier. Det er ikke unormalt at mindre selskaber tilbyder aktier som en del af lønnen til sine vigtigste ansatte – både for at spare penge, og for at øge medarbejdernes arbejdsmoral. Det ses dog også sommetider, at større selskaber giver sine alle ansatte aktier, som en form for bonus, efter et godt regnskabsår eksempelvis.
Børsnoterede og unoterede aktier
Der er markant forskel på at investere i en børsnoteret eller unoteret aktie. En udbredt misforståelse er dog, at det har noget med størrelsen af gøre. Der findes både små, mellemstore, store, og gigantiske virksomheder i begge kategorier.
Børsnoterede selskaber
Mange aktieselskaber er børsnoterede på fx New York Stock Exchange, det største aktiemarked i verden, NASDAQ, Hong Kong Stock Exchange, m.fl.
Aktier der handles på disse aktiemarkeder, kan som oftest handles på de fleste digitale handelsplatforme (såsom Nordnet eller Saxo Bank) eller gennem en personlig børsmægler. I takt med tilgængeligheden der opstår ved at være børsnoteret, stiger volumen på hvor meget aktien handles som regel også.
Når en aktie er børsnoteret bliver prisen på virksomhedens aktier reguleret af udbud og efterspørgsel. Da stort set alle børsnoterede aktier handles dagligt, kan man opleve store udsving i prisen (også kaldet volatilitet).
Det er i senere tid blevet lettere og mere tilgængeligt for privatpersoner at blive aktionær gennem de førnævnte platforme. De fleste danske platforme har gratis oprettelse, men opkræver mindre gebyr (kurtage) for hver handel.
Unoterede selskaber
Det er ikke et krav at aktieselskaber bliver noteret på børsen.
Når en aktie ikke er børsnoteret, oplever man langt færre kursudsving. Det betyder dog ikke, at risikoen forbundet med at være aktionær er mindre, end en børsnoteret aktie. Det kan nemlig være svært, at komme af med sine unoterede aktier igen, da man ikke blot kan sætte aktierne til salg på børsen.
Derudover skal unoterede aktier leve op til langt færre krav, end børsnoterede aktier. Det indebærer fx hvor meget information virksomheden er forpligtet til at give sine aktionærer. Børserne er altså mere end blot et sted at købe og sælge, men også en form for vagthund, der beskytter både virksomheder og investorer mod fejl og svindel.
Aktionærer i unoterede virksomheder kaldes ofte for en business angel eller engelinvestor. Begrebet stammer fra det amerikanske angel investor, da denne form for aktieinvestering ofte er med til, at give store kapitalindsprøjtninger til iværksættere og vækstende startups.
Typisk for investering i unoterede selskaber, er forventningen til at investoren sætter sit eget netværk og/eller kompetencer i spil, efter investering i virksomheden. Det er også i stor interesse for investoren, da han/hun typisk køber større procentdele af virksomheden. Investoren og selskabet er derfor i tæt kontakt, sammenlignet med en børsnoteret virksomhed.
Oftest stillede spørgsmål