Hvad er et kommanditselskab?
Når du skal vælge en virksomhedsform, er der flere forskellige muligheder. Her er kommanditselskabet en af dem. Et kommanditselskab har en særegen opbygning, da det består af henholdsvis en komplementar og en eller flere kommanditister. Komplementaren hæfter for virksomhedens gæld med hele sin formue, mens kommanditisterne udelukkende hæfter med den del, som de oprindeligt har skudt ind i virksomheden.
Både komplementaren og kommanditisterne kan både være fysisk og juridiske personer. Med andre ord kan en komplementar være en virksomhed, ligesom denne kan være et selskab i sig selv. Det samme gør sig da gældende for kommanditisten. Du skal blot huske på, at komplementaren og kommanditisten ikke kan være den samme fysiske eller juridiske person.
Når du skal stifte et kommanditselskab, foregår det via en aftale mellem deltagerne. Den selskabskontrakt, som ligger til grund for aftalen, regulerer også det pågældende retsforhold disse imellem.
Hvilke krav stilles til et kommanditselskab?
I modsætning til eksempelvis en ApS-virksomhed eller et aktieselskab kræves der ikke nogen form for kapital for at registrere virksomheden. Men der er naturligvis en række generelle krav til kommanditselskaber, der skal overholdes. Disse er:
- Du skal føre regnskab for kommanditselskabet og indberette årsrapporten digitalt
- Du skal have en ledelse, der består af eksempelvis en direktion og en bestyrelse
- Du skal have vedtægter for kommanditselskabet
Dertil er der en række af forskellige krav til registrering, som afhænger af, hvilken form kommanditselskabet tager. Det har at gøre med, om ejerskabet af kommanditselskabet – altså komplementaren og kommanditisterne – er fysiske eller juridiske personer.
Hvornår er det en fordel at anvende et kommanditselskab?
Spørgsmålet er da, hvornår det er en god idé at oprette et kommanditselskab. Traditionelt tages selskabsformen i brug, hvis der er personer eller selskaber, som er mere aktive end andre. Det vil med andre ord sige, at den aktive deltager i selskabet er komplementaren, mens kommanditisterne ikke på samme måde behøver at involvere sig. Og det er altså komplementaren, der står for ledelsen af virksomheden.
Du kan eksempelvis tage kommanditselskabet i brug, hvis du står over for at skulle i gang med et generationsskifte. På den måde kan du gøre familiemedlemmer eller andre til medejere af selve virksomheden med den vigtige tilføjelse, at de ikke behøver at hæfte for al den gæld, som virksomheden har.
Kommanditselskaber og skat
Hvis der opstår underskud i kommanditselskabet, kan du trække det fra i din skatteberegning. Du skal dog være opmærksom på, at du højest kan trække et beløb fra, der svarer til dit oprindelige indskud – og altså udgør den sum penge, du hæfter for. Hvis et kommanditselskab består af mere end ti deltagere, er der begrænsninger på, hvor stort et skattefradrag du kan benytte.