Kreditorkartotek

Når du gerne vil have et solidt overblik over alle dine kreditorer, kan du oprette et kreditorkartotek. Her kan du finde oplysninger om hver enkelt af dine kreditorer og samtidigt inddele dem i grupper efter dine behov. På den måde kan du altid finde dine kreditorer og effektivisere dit bogholderi.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 06/01/2021

Dinero har et super enkelt og overskueligt kunde- og leverandørkartotek som findes på fanen “Kontakter”.

Hvad er et kreditorkartotek?

Når du har en virksomhed, har du naturligvis brug for at have et overblik over din pengestrøm, og du skal sørge for at betale for dine varer eller ydelser. De virksomheder eller personer, som leverer en vare til dig, er kreditorer, som har krav på betaling. Med et kreditorkartotek sætter du dine kreditorer i system, så du altid kan finde dem.

Et kreditorkartotek giver dig et overblik over alle dine kreditorer, og du kan hente dem fra dit bogholderi, når du har brug for det. I kreditorkartoteket kan du blandt andet finde oplysninger om bogførte og ikke-bogførte posteringer, og på den måde sørge for altid at være up-to-date med dine betalinger.

Hvem har brug for et kreditorkartotek?

Et kreditorkartotek er ikke noget, du som virksomhed absolut skal have. Det afhænger af forskellige parametre, og om du synes, at det er nødvendigt. Hvis du kun har få kreditorer, som du sagtens kan finde rundt i, er det ikke nødvendigt. Men i takt med at din virksomhed måske vækster, kan du få flere og flere kreditorer, og så kan det komme på tale at oprette et kreditorkartotek. Den store fordel ved at have et kreditorkartotek er nemlig den, at du kan arbejde med kreditorstyring.

Kreditorstyring vil sige, at du kan opdele dine kreditorer, på hvilken som helst måde du ønsker. Måske er der forskel på de kreditter, som de yder, eller andre forhold, som du skal tage højde for.

Få et overskueligt bogholderi

Hele idéen med et kreditorkartotek er at lave et overskueligt bogholderi, hvor du konstant ved, hvem du skylder hvad. Og når du på samme tid får en god mulighed for at aflæse, hvilken slags gæld du har, kan du indrette din forretning og din afvikling af gælden ordentligt. Et kreditorkartotek er med til at sørge for, at du ikke glemmer en betaling og dermed får rykkergebyrer tilsendt.

Et debitorkartotek er modsætningen

Ligesom du kan have et kreditorkartotek, kan du naturligvis også have et debitorkartotek. Her kan du holde øje med dine debitorer og inddele disse, som du ønsker. Det kan være, at der er forskel på de priser, som du tilbyder forskellige kunder. Og det kan også ske, at nogle kunder har en længere betalingsfrist end andre.

Med et debitorkartotek kan du bevare overblikket over dine kunder og på samme tid også sørge for, at du får din betaling til tiden. Et debitorkartotek er præcis det samme som et kreditorkartotek blot med omvendt fortegn. Debitorkartoteket er også en del af bogholderiet, hvor bogholderen skal sørge for, at du får dine betalinger til tiden, således at de kan blive bogført.

Hvis du har brug for hjælp til regnskabet, har vi lavet en oversigt, hvor du finder revisorer over hele landet.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram