Hvad er et kreditornummer?
Når du har et tilgodehavende hos en kunde, kan du vælge at inddrive pengene ved at sende et elektronisk indbetalingskort. For at generere indbetalingskortet skal du indtaste nogle forskellige oplysninger.
Blandt andet din virksomheds kreditornummer.
Et kreditornummer er knyttet til din virksomhed og ikke som sådan til dit pengeinstitut. Det vil sige, at du kan flytte bank, uden at du skal have tildelt et nyt kreditornummer.
Hvad er et FI kreditornummer?
Et FI-kort er et andet navn for et elektronisk indbetalingskort. Der skelnes mellem de klassiske girokort, der sendes ud på papir i rudekuverter, og de elektroniske indbetalingskort, der bliver sendt elektronisk via e-mail, e-boks eller noget helt tredje.
Når du har at gøre med et FI-kort, er der altså tale om et elektronisk indbetalingskort, og FI kreditornummeret er det, du skal bruge derpå, så de penge, der bliver indbetalt, ryger det rigtige sted hen.
Kreditornummer indbetalingskort – hvor finder du det?
Når du modtager et indbetalingskort, fremgår kreditornummeret derpå sammen med de øvrige oplysninger, du skal bruge, for at indbetale de penge, du skylder til kreditor.
Er det en betaling, du udfører jævnligt, kan du også bruge kreditornummeret til at melde betalingen til eksempelvis betalingsservice. Så slipper du for selv at skulle administrere en fast betaling hver måned eller hvert kvartal.
Hvis du har modtaget et indbetalingskort, finder du som regel kreditornummeret flere steder på kortet. Fx vil det typisk stå under “Kreditornummer” samt som de sidste otte cifre i kodelinjen nederst på kortet – hvis der er sådan en på kortet.
Søg kreditornummer frem: Sådan gør du
Vil du gerne søge en betaling frem i dit betalingssystem eller i din netbank? Så kan du i nogle tilfælde godt vælge at søge på et kreditornummer. Så vil alle de betalinger, du har sendt afsted til det pågældende kreditornummer, dukke op. Og du kan så gennemgå den betaling, som du gerne vil tjekke op på.
Du kan også søge på dato eller andet, hvis der er en bestemt betaling, du gerne vil søge frem i dit system.
Hvad er et betalings-ID?
Når du skal betale et indbetalingskort, er det ikke alene kreditornummeret, du får brug for. Du skal også kende betalingsidentiteten for at kunne lave en indbetaling.
Har du at gøre med et +71 indbetalingskort, består betalingsidentiteten af 15 cifre, og er der tale om et +75 indbetalingskort, består det af 16 cifre. Du kan læse mere om det her.
Et betalings-ID er lig med en identifikation af den enkelte betaling, og det er en unik kode, der ikke går igen. Kreditornummer såvel som betalings-ID fremgår altid af det indbetalingskort, du modtager fra en kreditor.
Spørgsmål & svar
Hvad er et kreditornummer? Et kreditornummer er en 8-cifret kode, der er angivet på indbetalingskort for at identificere kreditor.
Hvor mange cifre består et kreditornummer af? Et kreditornummer består af 8 cifre, og du finder det på de indbetalingskort, du modtager.
Hvad skal du bruge et kreditornummer til? Du skal bruge et kreditornummer hver eneste gang, du skal betale et indbetalingskort. Kreditornummeret er angivet på det indbetalingskort, du modtager.
Er kreditornummer og betalings ID det samme? Nej, det er det ikke. Det er to forskellige koder, som du skal bruge, når du skal betale et indbetalingskort.