Hvad er mellemskat?
Mellemskat er en ny skat, som er en del af regeringens reform af personskat. Mellemskat er i bund og grund en halvering af topskatten op til 777.900 kr. (2026). I stedet for 15% af indkomst fra 641.200 kr. til 777.900 kr. (2026) skal du i stedet kun betale 7,5%.
I regeringens reform af personskat er der lagt op til, at topskatten skal deles op i tre skatter og satser – mellemskat, topskat og top-topskat.
Aftalen blev vedtaget d. 14/12-23, men den fik først virkning fra 2026. Se aftale.
Tidligere skulle du betale topskat på 15% af den del af indkomsten, som oversteg grænsen. I 2023 var den på 568.900 kr. – eller 618.400 kr. før AM-bidrag. Med den nye mellemskat skal du kun betale 7,5% af din indkomst fra 641.200 kr. op til 777.900 kr. efter AM-bidrag (2026), og fra 777.900 kr. (2026) og op skal du betale topskat på 7,5%.
Regeringen har udover mellemskat også indført en såkaldt top-topskat. Top-topskatten gør, at du yderligere skal betale 5 % i top-topskat af den del af indkomsten, som overstiger 2.592.700 mio. årligt. Det betyder, at du samlet set kommer til at betale 20% i ekstra skat af den del af din indkomst.
Hvis du er over grænsen for mellemskat (og måske også topskat), kan du overveje at tilmelde dig virksomhedsskatteordningen, hvis du fx har en enkeltmandsvirksomhed, og spare pengene op i et andet regnskabsår – og dermed potentielt undgå beskatningen.
Med vores beregner kan du nemt og hurtigt se, hvad du skal betale i mellemskat. Du finder den sidst i indlægget.
Hvordan beregnes mellemskat?
Mellemskat er en ændring af topskattesatsen for en del af din indkomst. Den er relevant for alle danskere, som har en indkomst over 641.200 kr. (2026) efter AM-bidrag. Det betyder, at ca. 250.000 danskere får halveret deres topskat.
Hvis din indkomst ligger på mellem 641.200-777.900 kr. (2026), slipper du billigere og skal altså kun betale 7,5% i mellemskat. Ligger din indkomst derimod på mellem 777.900-2.592.700 kr. (2026) betaler du, ligesom før, samlet set 15 % i ekstra skat af den del af din indkomst, der overstiger 777.900 kr. (2026).
På billedet nedenfor kan du se, hvordan mellemskatten (og top-topskatten) kommer til at passe ind i det samlede skattebillede.
Ud over mellemskat, topskat og top-topskat, skal du naturligvis også betale din almindelige skat af hele din indkomst. Den udgøres af bundskat, kommune- og kirkeskat som bestemmes af den kommune du bor i, og kirkeskatten i øvrigt kun for medlemmer af folkekirken. Herudover betaler du også AM-bidrag af din lønindkomst.
Du skal selvfølgelig ikke betale skat af den del af din indkomst, som du får fradrag for, fx dit personfradrag (54.100), som alle har ret til, og dit beskæftigelsesfradrag på maksimalt 63.300, hvis du får AM-bidragspligtig løn eller har overskud i din virksomhed.
Eksempel på beregning af mellemskat
I vores eksempel har Dorthe en samlet indkomst på 689.291 kroner efter AM-bidrag i 2026. Ud fra det kan vi nemt beregne det beløb, hun skal betale i mellemskat.
Først skal vi finde det beløb, Dorthe skal betale mellemskat af. Det gør vi ved at tage den samlede indkomst og trække det fra grænsen for mellemskat:
689.291 – 641.200 = 48.091 kr.
Det vil altså sige, at Dorthe skal betale 7,5% i mellemskat af 48.091 kr.
48.091 x 7,5% = 3.606,83 kr.
Dorthe skal altså betale 3.606,83 kr. i mellemskat – som selvfølgelig kommer oveni den beskatning, hun ellers har.
Se, hvad du skal betale i mellemskat
Vi har lavet en beregner, du kan bruge til at se, hvad du skal betale i mellemskat.
Beregneren tager ikke højde for det skrå skatteloft på 44,57 %, og der kan være mindre forskelle grundet diverse fradrag.
Mellemskat er ikke et nyt fænomen
Mellemskat ikke en ny ting i Danmark. Fra 1994 til 2009 var der nemlig en dansk indkomstskat, som også hed mellemskat. Dengang var skattesatsen på 6%, så den lå mellem bund- og topskat.
Det var meget forskelligt, hvor mange danskere, som dengang var omfattet af mellemskatten. Det første år var det 43% af alle skattepligtige, mens det i det sidste år bare var 13%, der betalt mellemskat.