Systematisk og tvungen overarbejde
Tvungen og systematisk overarbejde bruges ofte om samme slags dikteret overarbejde. Tvungen overarbejde drejer sig typisk om længere arbejdsuger i en periode – sammenlignet med den typiske 37 timers arbejdsuge.
Der kan varsles systematisk overarbejde i en periode, hvor man fx går fra en arbejdsuge på 37 timer til 42 timer. Systematisk overarbejde aftales typisk med frivillige aftaler, men nogle arbejdsgivere fik med OK17 (overenskomsten i 2017) mulighed for at diktere arbejdsuger på op til 42 timer.
Arbejdsgivere kan ikke bare tvinge medarbejderne til systematisk overarbejde. Der skal først have været forhandlinger om en varierende ugentlig arbejdstid, hvor der er forskellige krav til omfang og planlægning af det tvungne overarbejde. Det kræver en længere planlægningshorisont.
Almindeligt overarbejde stopper sjældent, selvom en arbejdsuge sættes op i en periode. Ofte er der nemlig tale om, at medarbejderne stadig arbejder samme antal timer over, selvom arbejdsugen bliver længere.
Systematisk og tvungen overarbejde skal som hovedregel afspadseres eller godtgøres på anden måde. Arbejdsugen på 37 timer gælder stadig, selvom der i perioder dikteres længere arbejdsuger. Derfor skal differencen godtgøres.
11-timers-reglen sætter grænse for overarbejde
En arbejdsgiver har en række forpligtelser overfor sine medarbejdere, som er skrevet ind i den danske lovgivning. Det gælder fx 48-timers-reglen (grænse for timer i en arbejdsuge i gennemsnit over en periode på fire måneder) samt reglerne for pauser og ferier.
11-timers-reglen er også en del af EUs arbejdstidsdirektiv. Reglen giver medarbejdere ret til hviletid alle ugens dage. 11-timers-reglen siger, at en medarbejder skal have minimum 11 timers sammenhængende hviletid uden for arbejdet i løbet af døgnets 24 timer. Det betyder, at en medarbejder altså ikke må arbejde mere end 13 timer i streg.
Men ingen regler uden undtagelser. Der gælder en række undtagelser og fravigelser til 11-timers-reglen i særlige tilfælde. Det gælder fx ved force majeure og arbejde, der udføres i den ansattes hjem samt for personer i overordnede stillinger med særligt ansvar.
For meget arbejde er altså ulovligt, ligesom det også er ulovligt, hvis medarbejderne ikke får nok hviletid mellem arbejdet. Overskrides 48-timers-reglen, kan det ende med en godtgørelse til medarbejderen.
Udbetaling af ekstra arbejde
Det er ikke alle, som har krav på overarbejdsbetaling. Hvis du er ansat på en såkaldt funktionsløn eller jobløn, er eventuelt overarbejde typisk en del af den faste løn. Overarbejdstillæg skal tydeligt fremgå af din ansættelseskontrakt.
Hvis du har krav på overarbejdstillæg, kan du som udgangspunkt ønske afspadsering eller løn for dit overarbejde. Fx én times afspadsering for én times overarbejde. Du kan også ønske, at de ekstra timer udbetales ud fra din sædvanlige timeløn. I disse situationer bruger mange virksomheder simpel timeregistrering, så der er styr på timerne.
Det er dog arbejdsgiveren, som beslutter, hvordan du skal kompenseres. Hvis overarbejdet udbetales i form af løn, indsættes den på din NemKonto sammen med den almindelige løn.
Jobløn og arbejdstid ud over den aftalte tid
Hvis du er ansat med jobløn, har du ikke en højeste arbejdstid. Det betyder, at hvis du har timer ud over den aftalte tid, bliver de ikke honoreret – hverken i form af løn eller afspadsering.
Der er med andre ord ikke nogen godtgørelse for overarbejde med jobløn. Som kompensation for det manglende overarbejdstillæg, får du i stedet en højere (fast) løn, end du ellers ville kunne opnå.
Udbetaling af overarbejde ved opsigelse
Som udgangspunkt skal alt overarbejde afspadseres løbende – hvis der er aftalt, at overarbejdstimer skal kunne afspadseres. Reglerne for udbetaling af overarbejde siger, at du ikke må spare overarbejde op og kræve det udbetalt, hvis arbejdet har været tilrettelagt, så afspadsering har været muligt, før du stopper.
Hvis det ikke har været muligt, kan du snakke med din arbejdsgiver om muligheden for udbetaling af overarbejde ved opsigelse. Det er nemlig som udgangspunkt arbejdsgiveren, der bestemmer, om overarbejdet skal afspadseres eller udbetales.
Løn for ekstra arbejde eller overarbejde uden løn?
Det er ikke alle medarbejdere, som har krav på udbetaling af overarbejde, hvis de skal kompenseres. Typisk er der nemlig tale om, at overarbejde skal afspadseres, hvis det er muligt.
Hvis din arbejdsplads er omfattet af en overenskomst, giver de typisk ret til:
- 50% overtidstillæg for de første tre overarbejdstimer
- 100% overtidstillæg for overarbejdstimer ud over det
Er der tale om overarbejde på en søndag eller helligdag, er satsen typisk 100% af timelønnen fra den første overarbejdstime. Tjek dog den gældende overenskomst for at se de helt specifikke satser og rettigheder i forbindelse med løn for overarbejde.
Ekstra løn for overarbejde skal altid stå i ansættelseskontrakten. Gør det ikke det, har du som udgangspunkt ikke krav på overarbejdsbetaling, da det er inkluderet i lønnen. Dermed er der reelt set tale om overarbejde uden løn.
Betaling for ekstra arbejde udbetales som regel sammen med lønnen for den periode, du har arbejdet over i. Det afhænger dog altid af den aftale, der er indgået om overarbejde.
Overarbejde udbetalt som bonus
Hvis der opstår særlige situationer, hvor arbejdsgiver vil belønne en medarbejder for overarbejde, selvom denne ikke er berettiget til overarbejdsbetaling, kan det fx ske med en ekstraordinær bonus. Skriv ned, at der er tale om en enkelt udbetaling, som skyldes særlige forhold.
En bonus skal aftales skriftligt og indeholde bestemte mål. Det kan fx være medarbejderens effektivitet eller afslutning af en eller flere opgaver. Når målet er nået, udbetales bonussen. Hvis du vil udbetale bonussen på årlig basis, bliver den betragtet som en del af den faste løn – og skal fremgå af kontrakten eller i et tillæg.
Beregning af overarbejde på en nem måde
Det skal fremgå af din kontrakt, hvor mange timer du er ansat til og forventes at arbejde. Som regel er der tale om 37 timer om ugen, der betegnes som en standarduge.
Beregning af overarbejde sker derfor altid på baggrund af din kontrakt. Som regel beregnes overarbejde over en periode på én måned. Du kan altså godt have arbejdet mere end 37 timer i nogle uger, uden at der samlet er tale om overarbejde, hvis du arbejder mindre i andre.
Eksempel på beregning af overarbejde
Hvis vi bruger februar 2021 som eksempel, er der 20 arbejdsdage, 4 lørdage og 4 søndage. Derudover er der ingen helligdage. Den daglige arbejdstid i en normperiode er typisk 7,4 timer – nogle virksomheder regner ikke frokostpausen med i arbejdstiden.
| Gennemsnitlig arbejdsuge | 37 timer |
| Arbejdsdage i februar | 20 dage |
| Daglig arbejdstid i februar | 7,4 timer |
Du kan beregne, hvor mange arbejdstimer du har, når du kender ovenstående tal.
- Fuldtidsansat – 20 x 7,4 = 148 timer
- Deltidsansat – 20 x (20/37) x 7,4 = 80 timer
Det betyder, at en fuldtidsansat har 148 arbejdstimer i februar. Hvis du er ansat på deltid på fx 20 timer om ugen, svarer det til 80 arbejdstimer i februar. Hvis du arbejder mere end dette i løbet af måneden, er der tale om over- eller merarbejde.
Skat ved udbetaling af overarbejdstimer og eventuelle udgifter
Hvis du får udbetalt dine overarbejdstimer, skal du selvfølgelig betale A-skat af beløbet. Jo flere penge du får udbetalt, jo vigtigere bliver det at opdatere din forskudsopgørelse. Du bør generelt altid rette til, hvis din årsindkomst ændrer sig.
Der er også mulighed for fradrag for udgifter ved overarbejde. Det gælder dog kun, hvis du ikke selv har mulighed for at tilrettelægge dit arbejde, eller det er en del af det normale arbejdsmønster.
Pension af overarbejde og merarbejde
Der er som udgangspunkt ikke pension af overarbejde. Det er typisk kun de ugentlige timer, som er angivet i din ansættelseskontrakt, der er udgangspunktet for blandt andet pensionsberegningen.
Hvis der er tale om deltidsbeskæftigede, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde dog typisk pensionsgivende. Tag eventuelt kontakt til HR-afdelingen, hvis du er i tvivl.
Er du i tvivl om, hvordan du skal forholde dig i forhold til ekstraarbejde, pension og andet, kan du med fordel læse din kontrakt eller gældende overenskomster.
Feriepenge ved over- og merarbejde
Hvis du er fuldtidsansat, får du som regel ikke feriepenge ved overarbejde. Det gælder som udgangspunkt også deltidsansatte. Er du timelønnet, optjener du feriepenge af hele din løn – både den “faste” og overarbejdstimerne.
Du har mulighed for at vælge feriegodtgørelse (på 12% af din løn) i stedet for ferie med løn. Hvis du har meget over- eller merarbejde i et kalenderår, kan det være en fordel at få udbetalt feriegodtgørelse i stedet for løn under ferie. Men spørg altid din tillidsmand eller fagforening, om det kan betale sig i dit tilfælde.
Modregning i dagpenge
Tidligere ville overarbejde fra et tidligere arbejde blive modregnet i dine dagpenge. Hvis du fx har fået løn for mere end 37 timer om ugen de seneste tre måneder, før du blev ledig, ville det blive modregnet i dagpengene. De såkaldte “overskydende timer” er dog afskaffet.
Der er dog et lille men. Hvis du både har overarbejde og får dagpenge i samme måned, modregnes overarbejdet stadig. Overarbejde modregnes nemlig i den måned, hvor timerne ligger. Så hvis du fx stopper midt i en måned, og har arbejdet over, vil det blive modregnet i dine dagpenge.
Samme regler gælder for timelønnede. Retten til supplerende dagpenge reguleres samtidig forholdsmæssigt i indeværende måned. Der kan altså være en fordel ved at få eventuelt overarbejde udbetalt samt fratræde i udgangen af en måned. Det afhænger dog af flere faktorer, om det er relevant for dig.
Regler for over- og merarbejde
Når det kommer til regler for overarbejde, er der nogle, som gælder for de fleste lønmodtagere. Hvis du har pligt til over- eller merarbejde, er der også nogle bestemmelser i arbejdsmiljøloven, som begrænser timetallet. Her finder vi fx 11-timers-reglen, som siger, at du skal have en hvileperiode på (mindst) 11 sammenhængende timer i døgnet.
En arbejdsgiver kan ikke kræve, at du systematisk arbejder over aftener og weekender, men kan varsle overarbejde i en periode. Regler for overarbejde, om du får overarbejdsbetaling, eller om det er indregnet i din løn, afhænger af din kontrakt og eventuel overenskomst.
Tillæg og satser for overarbejde
Det er ikke alle, som får betaling for overarbejde. Der kan være forskellige regler afhængig af, om du er fuldtids- eller deltidsansat, timelønnet eller fleksjobber. Det skal stå i din kontrakt, hvis du får tillæg for eventuelt overarbejde.
Det kan fx være 50% eller 100% af dine normale løn eller en bonus ved større opgaver. Hvis du vil se specifikke satser for lige netop dig, kan du finde linket til din fagforening sidst i indlægget, hvor vi linker til fagforeningernes sider om overarbejde eller overenskomst.
Som udgangspunkt skal overarbejde afspadseres. Det betyder, at du i løbet af en måned skal ende med at have en 37 timers arbejdsuge. Du kan læse mere om afspadsering i næste afsnit.
Udvalgte betalingssatser på overarbejde under Industriens Overenskomst.
| Type af overarbejde | Betalingssatser/tillæg |
| Overarbejde på hverdage | |
| Første og anden klokketime efter normal arbejdstid | 41,20 kroner |
| Tredje og fjerde klokketime efter normal arbejdstid | 65,80 kroner |
| Femte klokketime og derefter indtil normal arbejdstids begyndelse | 123,10 kroner |
| |
| Arbejde på en i forvejen tilsikret hel hverdagsfridag | |
| Arbejde mellem kl. 6-18 | 65,80 kroner |
| Arbejde mellem kl. 18-6 | 123,10 kroner |
| |
| Arbejde på søn- og helligdage | |
| Fra begyndelsen af normal daglig arbejdstid og indtil kl. 12 | 82,00 kroner |
| Fra kl. 12 til begyndelse af normal arbejdstid | 123,10 kroner |
| Søndag morgen før normal arbejdstids begyndelse | 123,10 kroner |
Se flere satser og tillæg her.
Afspadsering
Som vi har skrevet tidligere, er der typisk to muligheder, når det kommer til overarbejde. For nogle er det inkluderet i lønnen, mens det skal honoreres for andre – fx i form af afspadsering. Det afhænger udelukkende af overenskomsten og medarbejderes aftale.
Medarbejdere har nemlig ikke automatisk krav på afspadsering, selvom de er dækket af en overenskomst. De fleste overenskomster har dog regler for afspadsering af overarbejde.
Hvis du er dækket af Industriens Overenskomst, har du krav på afspadsering, hvis du har udført bestemte former for overarbejde. Det gælder fx, hvis du har mere end otte timers overarbejde over en fire ugers periode. Kommer overarbejdet på baggrund af systematisk overarbejde, gælder der særlige regler for afspadseringen.
En travl hverdag kan hurtigt føre til stress
Det er vigtigt, at der er et godt arbejdsmiljø på en arbejdsplads, og trivslen er høj. Jo bedre trivsel, jo lavere stress. Derfor er det vigtigt at fokusere på medarbejdertilfredsheden i din virksomhed. Trivsel er også mængden af arbejde (inklusiv omfanget af eventuelt overarbejde) samt muligheden for selv at kunne planlægge sin arbejdstid.
Fleksibilitet i forhold til placering af egen arbejdstid er en faktor, der i høj grad er med til at reducere stress. 11- og 48-timers-reglen bidrager også til, at medarbejdere ikke kan arbejde døgnet rundt og få stress på grund af overarbejde.
Oplever du at gå fra en almindelig travl hverdag med overarbejde til at føle dig stresset, er det vigtigt, du tager fat i din chef og/eller tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten. Hvis der ikke er mulighed for fuld restitution mellem travle perioder, fører overarbejde hurtigt til stress.
Flexjob og regler for ekstra arbejde
En medarbejder i fleksjob kan som udgangspunkt ikke have overarbejde på grund af begrænsningen i arbejdsevnen. Det er denne, som ligger til grund for det aftalte timeantal ved oprettelsen af fleksjobbet. Arbejdets omfang skal nemlig svare til medarbejderens ansættelsesgrad.
Hvis du jævnligt arbejder over, kan det have betydning for dit fleksjob. Du kan vurderes til at kunne arbejde mere, og derfor vil antallet af timer blive sat op.
Fleksjob er midlertidige og bevilges i op til fem år ad gangen. Der følges op efter 2.5 år og efter fem år. Når de fem år er gået, vurderer kommunen, om du stadig er berettiget til et fleksjob (med samme antal arbejdstimer). Hvis din situation er uændret, og du er over 40 år, kan du få bevilget et permanent fleksjob efter det første midlertidige – men vær opmærksom på overarbejde.
Løntilskud
Hvis arbejdet er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, kan der udbetales løntilskud for overarbejde hos en privat arbejdsgiver.
Er der tale om ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver, skal eventuelt mer- og overarbejde dog afspadseres. Spørg altid kommune eller jobkonsulent, hvis du er i tvivl.
Merarbejde for en deltidsansat giver almindelig løn
Hvis du arbejder over som deltidsansat, kaldes det for merarbejde, indtil du rammer fuldtidsnormen for en arbejdsdag eller uge. Så hvis du fx er ansat på 20 timer, og arbejder 25 timer en uge, er der tale om 5 timers merarbejde.
Merarbejde op til 37 timer giver almindelig løn. Du kan dog altid sige nej til at arbejde mere end den aftalte ugentlige arbejdstid, hvis du er deltidsansat – hvor du som fuldtidsansat typisk skal have en tungtvejende grund. Bør fremgå af virksomhedens personalehåndbog.
Hvis du har krav på tillæg for dit overarbejde som deltidsansat, vil det også fremgå af aftalen, hvordan det bliver opgjort. Typisk får de fleste deltidsansatte først overtidstillæg, hvis de arbejder mere end fuldtid.Som timeansat får du typisk din sædvanlige timeløn, indtil du rammer fuldtidsnormen på 37 timer. Det skal dog fremgå af din kontrakt eller overenskomst.
Elev og lærling
Du må som regel gerne arbejde over som elev og lærling, men du skal være opmærksom på, at arbejdsmiljøloven og den gældende overenskomst regulerer, hvor meget overarbejde du må tage. 11-timers-reglen (og andre regler) gælder også elever og lærlinge.
Grafiker-, butiks- og kontorelever under 18 år må fx højest arbejde otte timer om dagen og 40 timer om ugen. Hvis du arbejder otte timer hver dag ifølge din vagtplan, kan du altså ikke arbejde over. Læs mere i erhvervsuddannelsesloven.
Er du over 18 år, må din arbejdsgiver gerne bede dig om at arbejde over. Det må dog ikke være systematisk eller regelmæssigt. Det må fx ikke være den samme dag hver uge, du skal arbejde over.
Overarbejdet skal i vid udstrækning være relevant i forhold til din uddannelse. Det vil sige, at det indeholder læring i forhold til uddannelsen, så du ikke bare er en billig arbejdskraft. Du må som regel heller ikke arbejde mere over end dine uddannede kolleger. Overarbejde ud over din normale arbejdstid skal aflønnes efter bestemmelserne i overenskomsten.
Når du er på skole, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du møder på arbejde. En skoleuge svarer nemlig som udgangspunkt til en arbejdsuge. I må dog gerne aftale, at du arbejder ekstra, hvis du får særskilt betaling oveni elevlønnen.
Overarbejde som praktikant
Virksomhedspraktikanter er ikke omfattet af lønmodtagerregler og love og overenskomster, da de ikke er ansatte. Praktikanter er dog omfattet af blandt andet arbejdsmiljølovgivningen. Hvis du er studerende, skal der under arbejdsplanlægningen tages hensyn til, at du er under uddannelse og skal have mulighed for at deltage i studiedage – som ikke er arbejdstid.
En virksomhedspraktikant må arbejde i op til 37 timer. Arbejdstiden må ikke overstige den normale, fulde arbejdstid pr. uge for virksomhedens andre medarbejdere.
Samtidig skal arbejdstiden ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid. Det betyder, at hvis de ordinært ansatte kun arbejder 36 timer om ugen, kan praktikanten ikke arbejde mere end det.
Regler for elever under 18 år i erhvervspraktik:
- Elever under 13 år må ikke udføre arbejde for en arbejdsgiver
- 8-9 klasse – otte timer dagligt og 40 timer om ugen
- 10 klasse – otte timer dagligt og 40 timer om ugen
Læs mere om arbejdstidsregler for unge under 18 år på Arbejdstilsynets hjemmeside. Der er forskel på fx hvilereglerne for 8-9 klasse og 10 klasse.
Timelønnet
Hvis du er timelønnet, får du typisk din normale timeløn for hver mer- eller overarbejdstime. Det afhænger af din kontrakt og overenskomst, hvad du fx er berettiget til, hvis det er almindeligt overarbejde, aftenarbejde eller søn- og helligdage samt overarbejde på særlige tidspunkter.
Ungarbejder
En ungarbejder må gerne have overarbejde. Unge, som er omfattet af undervisningspligten, må dog ikke arbejde mellem kl. 20-6. De må heller ikke arbejde mere end to timer om dagen på hverdage i skoleperioder mellem 1. til 9. klasse.
Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler, som alle andre. Men de må ikke arbejde lige så mange timer som voksne, hvis de ikke er gået ud af folkeskolens 9. klasse. De må ikke tage overarbejde ud over de fastlagte regler for arbejdstid.
Typisk er ungarbejdere timelønnede og har faste vagter. Hvis de arbejder ud over timerne i vagtplanen, vil overarbejdet lønnes med den almindelige timeløn – og eventuelle tillæg, hvis de er berettiget til disse.
Arbejdstid for ungarbejdere under 13 år
Må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. Der er dog undtagelser ved fx modelarbejde eller kulturelle aktiviteter. Forældrene skal søge tilladelse hos Politiet.
Arbejdstid for ungarbejdere mellem 13-14 år
Unge i denne alder må højst arbejde to timer på skoledage og syv timer på fridage. Samtidig må den ugentlige arbejdstid ikke overstige 12 timer i uger, hvor der er skoledage. Uger, hvor der er skolefri, må den ugentlige arbejdstid være på 35 timer.
Arbejdstid for ungarbejdere mellem 15-17 år
Hvis du ikke er gået ud af 9. klasse, må du maksimalt arbejde to timer om dagen på skoledage og otte timer om dagen på fridage. Du må arbejde 12 timer i uger med skoledage og 40 timer i uger, hvor der er skolefri. Hvis du er gået ud af 9. klasse, må du til gengæld arbejde otte timer om dagen og 40 timer om ugen.
Funktionsløn betyder ingen overarbejdsbetaling
Funktionsløn betyder helt kort, at den aftalte (individuelle) løn også dækker betaling for overarbejde. Derfor kan man sige, at der ikke ydes overarbejdsbetaling, da det er en del af den faste løn. Der er dog stadig tale om en 37 timers arbejdsuge.
Det skal tydeligt fremgå af kontrakten, hvad ansættelsen på funktionsløn kommer til at indeholde for dig. Det er ikke alle, der kan indgå en aftale om funktionsløn, da det blandt andet afhænger af overenskomst.
Der er i princippet intet loft over antallet af arbejdstimer, en medarbejder skal levere på en funktionsløn – dog gælder fx 11-timers- og 48-timers-reglen stadig. Fordelen kan være større fleksibilitet med større mulighed for selv at disponere opgaver og arbejdstid.
Tabt arbejdsfortjeneste og mulighed for ekstra arbejde
Hvis du modtager tabt arbejdsfortjeneste, kan du som udgangspunkt ikke have overarbejde, da der skal være tale om et konkret indtægtstab. Dog skal der laves en konkret individuel vurdering i hvert tilfælde, så overarbejde kan i konkrete tilfælde indgå i beregningen.
Du kan læse mere om krav og betingelser i serviceloven – blandt andet § 42, 43 og 78. Der skal ansøges om tabt arbejdsfortjeneste på borger.dk.
Overarbejde inden efterløn
Løn – og dermed også overarbejde – skal fradrages i efterlønnen. Det skal dog typisk kun modregnes, hvis overarbejdet er sket lige inden efterlønnen, så den udbetales på det tidspunkt, hvor udbetalingen af efterlønnen også sker.
Du kan læse mere i Vejledning om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn på Retsinformation.dk. Reglerne er dog meget indviklede, så det er en god idé at spørge din A-kasse, hvis du er i tvivl om overarbejde inden efterløn.
EU-regler omkring overarbejde
Mange regler omkring arbejdstid og over- og merarbejde kommer fra EU. Dog har Danmark i flere tilfælde allerede haft lignende regler på området. Fælles EU-regler fastsætter fx et loft over den ugentlige arbejdstid (48-timers-reglen) og hvileperioder (11-timers-reglen).
Der er ikke kun EU-regler for overarbejde. Der er også fælles EU-regler for pauser, årlig ferie, natarbejde og andet. Der er nogle arbejdstidsforpligtelser, der muligvis kan fraviges, hvis den nationale lovgivning tillader det. EU-direktiv med grundregler for arbejdstid.
Funktionærloven
Funktionærloven er “Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer”. Kort sagt definerer den en række ting om fx arbejdstid, overarbejde, løn og varsling.
Der er nogle simple betingelser, der skal være opfyldt, før du er omfattet af funktionærloven. Du skal blandt andet arbejde mere end otte timer om ugen og være ansat til at udføre dit arbejde efter instruktion fra arbejdsgiveren. Hvis du arbejder på kontor, med handel eller på lager, er du typisk omfattet af funktionærloven.
Varsling under funktionærloven
Hvis der ikke står andet i din kontrakt, er der faktisk ingen faste regler for at varsle overarbejde. Det betyder, at du som udgangspunkt skal påtage dig overarbejde med kort varsel, hvis din arbejdsgiver beder dig om det. Der kan sagtens være akut opståede situationer, hvor du varsles på selve dagen og er forpligtet til at påtage dig overarbejdet.
Dog gælder det også, at jo kortere varslet er, jo mindre tungtvejende skal din årsag til at afvise overarbejdet være. En god grund kan fx være, at du skal nå at hente dine børn, inden institutionen lukker. Det skal også vurderes, om din arbejdsgiver burde have forudset behovet.
Løn for overarbejde
Der er intet i funktionærloven, som siger, at du har krav på overarbejdsbetaling. I stedet er det typisk noget, der er blevet forhandlet individuelt mellem dig og arbejdsgiveren i forbindelse med ansættelsen eller til lønforhandlinger.
Pligt til at arbejde over på helligdage
Hvis du ikke er dækket af en overenskomst (som siger andet), eller der står andet i din kontrakt, har du som udgangspunkt pligt til at arbejde over, hvis din arbejdsgiver forlanger det. Det gælder også søndage og helligdage. Der kan dog gælde særlige regler for nogle områder og dage.
Du må kun sige nej, hvis der er tungtvejende grunde til det, eller lovreglerne bliver brudt. Du kan desuden kun kræve overarbejdstillæg, hvis dette er aftalt mellem dig og arbejdsgiveren.
Overenskomst og overarbejde
Der er mange forskellige overenskomster. Der er både de kollektive overenskomster samt de mere lokale. Det er typisk i de lokale overenskomster, at reglerne for overarbejde bliver fastsat.
Hvis du vil se, hvordan reglerne for over- og merarbejde er for lige præcis dit felt, kan du med fordel se nærmere på listen sidst i indlægget. Her har vi samlet hovedorganisationer og de største fagforeninger og linker til deres side om overarbejde eller overenskomst.
Kontakt din fagforening eller tillidsrepræsentant, hvis du har spørgsmål til din kontrakt eller reglerne på din arbejdsplads. Det kan også være en god idé at få dem til at gennemgå en eventuel kontrakt, inden du skriver under.
Overarbejde uden overenskomst
Der er som udgangspunkt ingen regler for overarbejde uden overenskomst. Typisk er du dækket af funktionærloven, hvor der ikke er nogen faste regler – udover reglerne for hviletid.
Selvom du ikke er dækket af en overenskomst, kan du dog sagtens have krav på overarbejdstillæg og andet. Det afhænger nemlig af, hvad der står i din kontrakt.
Hvis du ikke har noget stående om kompensation for overarbejde (løn eller afspadsering), kan det eventuelt være et punkt til næste MUS eller lønsamtale.
Hvad siger fagforeningen inden for din branche og område?
Der er kollektive overenskomster og lokale aftaler. De kollektive gælder typisk mange forskellige brancher og områder, mens de lokale aftaler tilpasser de kollektive aftaler til lokale forhold.
De kaldes også tit for en virksomhedsoverenskomst, da de indgås mellem virksomheden og en tillidsrepræsentant.
Du kan se de kollektive overenskomster og/eller information om overarbejde for dit område ved at klikke på nedenstående link. Hvis der er en lokal aftale, og virksomheden er en del af denne, vil den fremgå af din kontrakt.
| Hovedorganisationer | Branche/område | Link |
| Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) | Alle | Hjemmeside |
Ledernes hovedorganisation
(Lederne) | Ledere og betroede medarbejdere | Hjemmeside |
| AC – Akademikernes Centralorganisation | Akademikere (med lang videregående uddannelse) | Hjemmeside |
| Fagforening | Branche/område | Link |
| 3F | Ufaglærte og erhvervsuddannede | Hjemmeside |
| HK | Handel, kommunal, privat og stat | Hjemmeside |
| FOA | Social og sundhed, pædagoger og servicefag | Hjemmeside |
| Krifa | Offentlig og privat | Hjemmeside |
| Dansk Metal | Teknik, mekanik og IT | Hjemmeside |
| Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) | Ingeniører og ansatte inden for teknologi og teknik | Hjemmeside |
| Danmarks Jurist- og Økonomforbundet (Djøf) | Samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere | Hjemmeside |
| Danmarks Lærerforening | Lærere | Hjemmeside |
| Dansk Sygeplejeråd | Sygeplejersker | Hjemmeside |
| Blik og Rørarbejderforbundet | VVS-branchen | Hjemmeside |
| Brancheorganisationen Luftfart og Jernbane | Luft og jernbane | Hjemmeside |
| BUPL | Pædagoger | Hjemmeside |
| Dansk Artist Forbund | Artister og underholdere | Hjemmeside |
| Dansk Musiker Forbund | Musikere | Hjemmeside |
| Dansk El-Forbund | El og teknik | Hjemmeside |
| Dansk Skuespillerforbund | Skuespillere, operasangere, musicalperformere, dansere og koreografer | Hjemmeside |
| Business Danmark | Salg og marketing | Hjemmeside |
| Dansk Socialrådgiverforening | Socialrådgivere | Hjemmeside |
| Dansk Told og Skatteforbund | Ansatte i Skatteforvaltningen | Hjemmeside |
| Danske Tandplejere | Tandplejere | Hjemmeside |
| Danske Bioanalytikere | Bioanalytikere og laboranter | Hjemmeside |
| Dansk Elitesportsudøveres Forening | Elitesportsudøvere | Hjemmeside |
| Det Faglige Hus | Offentlig og privat | Hjemmeside |
| FAF | Film, TV og computerspil | Hjemmeside |
| Forsikringsforbundet | Ansatte inden for forsikring | Hjemmeside |
| Fødevareforbundet NNF | Ansatte inden for fødevare- og tobaksindustrien | Hjemmeside |
| Kriminalforsorgsforeningen | Kriminalforsorgen | Hjemmeside |
| Malerforbundet i Danmark | Ansatte inden for malerfaget | Hjemmeside |
| Medieforbundet i DR | Medarbejdere i DR | Hjemmeside |
| Politiforbundet | Polititjenestemænd | Hjemmeside |
| PROSA | IT-professionelle | Hjemmeside |
Oftest stillede spørgsmål