Udgivet 06/09/2023

Mulighedserklæring – muligheder, priser og udarbejdelse 

Hvis en medarbejder er sygemeldt eller har haft gentagne sygemeldinger, kan en arbejdsgiver forlange en mulighedserklæring. Det er en erklæring, der skal fastlægge, hvilke opgaver medarbejderen er i stand til at udføre. Hvornår kan en arbejdsgiver forlange en mulighedserklæring, og hvordan udarbejdes den? Det giver vi dig svaret på her.

Portræt af Laura Vestmark
Skrevet af Laura Juul Vestmark
Læsetid: 6 min.
mulighedserklaering

Hvad er en mulighedserklæring?

En mulighedserklæring er en erklæring, der giver et overblik over, hvilke arbejdsopgaver en sygemeldt medarbejder er i stand til at udføre på trods af helbredsproblemer. Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, om der er behov for en mulighedserklæring.

Mulighedserklæringen har til formål at få den sygemeldte medarbejder tilbage i arbejde ved at fastlægge, hvilke hensyn der skal tages til medarbejderen. Det er medarbejderen, arbejdsgiveren og lægen, der udarbejder mulighedserklæringen sammen. Reglerne om mulighedserklæring står i sygedagpengeloven.

Arbejdsgiveren har ikke krav på at kende til medarbejderens diagnose, men arbejdsgiveren må gerne kende til de begrænsninger, den ansatte har i forbindelse med arbejdet. Se alle regler her.

Hvad er forskellen på en mulighedserklæring og en lægeerklæring?

Forskellen på en mulighedserklæring og en lægeerklæring er, at de udarbejdes i to forskellige situationer og kan kræves af arbejdsgiveren på to forskellige tidspunkter. Med en lægeerklæring kan du fx også få fradrag i din EMV for behandling, hvis det er en arbejdsskade.

En mulighedserklæring udarbejdes for at fastlægge, hvordan medarbejderen skal vende helt eller delvist tilbage til jobbet efter sygdom. En lægeerklæring, som i dag kaldes for en friattest, er derimod en dokumentation for, at en medarbejder er fraværende pga. sygdom. En arbejdsgiver kan bede den ansatte om en friattest allerede fra den første fraværsdag. 

Hvis har en enkeltmandsvirksomhed og er kommet til skade, kan du fx også få fradrag i din EMV for behandlingen, hvis det er en arbejdsskade. Hvis der er tale om en skade, du har pådraget dig privat, er der ikke fradrag – lægeerklæring eller ej.

Hvis den ansatte er syg i mere end 14 dage, kan arbejdsgiveren bede om en varighedserklæring. En varighedserklæring er en erklæring, der ud fra lægens vurdering viser, hvornår det forventes, at medarbejderen kan vende tilbage til arbejde. 

Hvornår skal der laves en mulighedserklæring?

En arbejdsgiver kan forlange en mulighedserklæring når som helst i sygdomsforløbet, eller hvis den ansatte har gentagne sygemeldinger. 

Arbejdsgiveren kan derfor godt kræve en mulighedserklæring, selvom den ansatte ikke er fraværende. Det kan være nødvendigt for arbejdsgiveren at vide, hvilke særlige behov medarbejderen har, og hvilke arbejdsopgaver medarbejderen er i stand til at udføre. 

Det kan fx være nødvendigt at udarbejde en mulighedserklæring i situationer, hvor den ansatte har haft længerevarende fravær, efter indlæggelse eller stress.  

Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til en samtale om en mulighedserklæring med en rimelig varsel.

Opsigelse og fyring af medarbejder efter mulighedserklæring 

Mulighedserklæringen skal fastlægge, hvordan den ansatte kommer tilbage i arbejde, og hvilke arbejdsopgaver medarbejderen er i stand til at udføre. Hvis mulighedserklæringen viser, at medarbejderen er i stand til mindre end forventet, og arbejdsgiveren derfor vil afskedige medarbejderen, skal der være en saglig grund, før det er muligt.

Hvis en arbejdsgiver ønsker at fyre eller opsige en ansat, er sygdom som udgangspunkt ikke en saglig grund. Der er dog undtagelser, hvis den ansatte har været langvarigt syg eller haft mange sygedage. 

Hvis arbejdspladsen ikke kan få løst arbejdsopgaverne på en tilfredsstillende måde pga. medarbejderens fravær, kan sygdommen dog være en saglig grund til fyring. Arbejdsgiveren skal dog have gjort en indsats for at fastholde medarbejderen i jobbet. 

Hvis en medarbejder nægter at deltage i en samtale om udarbejdelse af en mulighedserklæring, kan arbejdsgiveren dog tilbageholde løn og bortvise den sygemeldte medarbejder. 

Hvis du er arbejdsgiver og skal opsige en medarbejder, kan du med fordel læse vores guide til den gode opsigelse. Det er aldrig nemt at opsige en medarbejder, og derfor giver vi dig via linket gode råd til, hvordan du kan skabe det bedst mulige forløb. 

Hvordan ser en blanket til mulighedserklæring ud?

En mulighedserklæring er delt op i to dele. Medarbejderen og arbejdsgiverens udtalelser skal stå på den første del af blanketten, og lægens udtalelse skal stå på sidste del af blanketten.

I den første del af mulighedserklæringen sætter arbejdsgiveren og den ansatte sig sammen og bliver enige om, hvilke opgaver medarbejderen er i stand til at klare, og hvilke der bliver svære at udføre. 

I den anden del af mulighedserklæringen tager medarbejderen en snak med lægen ud fra de opgaver, medarbejderen og arbejdsgiveren er blevet enige om. Lægen vurderer, hvilke opgaver der er realistiske, og om medarbejderen vil være i stand til at udføre dem. 

Herefter afleverer medarbejderen mulighedserklæringen til arbejdsgiveren. Det skal være senest 14 dage efter, at den første del er udarbejdet. 

Hent blanket til mulighedserklæring. 

Hvad er prisen på en mulighedserklæring?

Prisen på en mulighedserklæring er forskellig fra læge til læge og ligger mellem 300-700 kr. Det er arbejdsgiveren, der skal betale for mulighedserklæringen. 

Det er forskelligt, om lægen sender regningen direkte til arbejdsgiveren, eller om den ansatte selv skal lægge ud for mulighedserklæringen hos lægen og derefter få beløbet refunderet af arbejdsgiveren. 

Oftest stillede spørgsmål

En mulighedserklæring er en erklæring, der udarbejdes af arbejdsgiver, medarbejder og læge. Formålet er at fastlægge, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen er i stand til at udføre på trods af helbredsproblemer.

Mulighedserklæringen udarbejdes ud fra lægens vurdering af, hvad den ansatte er i stand til at udføre. En mulighedserklæring kan fx udarbejdes, hvis den ansatte har haft et længerevarende fravær pga. stress eller har været indlagt.

Der skal laves en mulighedserklæring, hvis arbejdsgiveren vil have fastlagt, hvilke arbejdsopgaver en ansat er i stand til at udføre efter et sygdomsforløb. Det er arbejdsgiveren, der bestemmer, hvornår der skal udarbejdes en mulighedserklæring.

En arbejdsgiver kan kræve en mulighedserklæring på alle tidspunkter af en medarbejders sygdomsforløb. En arbejdsgiver kan derfor sagtens kræve en mulighedserklæring, selvom den ansatte ikke er fraværende.

Det kan fx være i det tilfælde, at den ansatte har haft gentagne sygemeldinger, og arbejdsgiveren derfor har behov for at vide, hvilke opgaver den ansatte er i stand til at udføre.

En mulighedserklæring koster mellem 300-700 kr., og det er lægen, der fastsætter prisen. Mulighedserklæringen skal betales af arbejdsgiveren, men det kan sagtens være, at den ansatte selv skal lægge ud og derefter få beløbet refunderet af arbejdsgiveren.

Portræt af Laura Vestmark
Laura Juul Vestmark
Laura er vores Marketing Assistant. Hun hjælper bl.a. med at producere indhold om regnskabsrelaterede begreber og regler til dig, som ønsker at blive klogere på regnskab på en let forståelig måde.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram