Varekreditor

En debitor er en person eller en virksomhed, der skylder penge væk, mens en kreditor er en person eller en virksomhed, som har penge til gode. Ved handel med varer bliver betegnelserne varekreditor og varedebitor anvendt.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 24/03/2022


Hvad er en varekreditor?

Hvis du driver en virksomhed, vil du med sikkerhed have en række debitorer og en række kreditorer. Debitorerne er de virksomheder eller personer, som du har solgt varer eller ydelser til, og som du derfor har penge til gode hos. Kreditorerne er derimod de virksomheder eller personer, som du selv har købt varer af og derfor skylder penge til.

En varekreditor er en kreditor på samme vis som alle dine andre kreditorer. Betegnelsen bliver brugt, når der foregår handel med varer, og det er en måde at skelne mellem de forskellige typer af kreditorer.

Når man ser på en varekreditor, så når en kreditor vil vide om du har betalt din vare eller ej. Så kan du sende ham en betalingsadvisering, så han kan se hvornår de forskellige varer er blevet betalt.

Hvad er forskellen på en varekreditor og andre kreditorer?

Forskellen er ikke lige tydelig i alle tilfælde. Men det, der afgør, om en kreditor kan benævnes som en varekreditor er. Om der er tale om handel med varer, der indgår i din virksomheds varelager.

Du kan eksempelvis skylde penge væk til en varekreditor, som du har købt et parti varer af til dit varelager. Mens du på samme tid har en gæld til en anden kreditor, som du har købt nye skriveborde til kontoret af.

For at der er tale om en varekreditor, skal det være varer, der kommer til at indgå i din virksomheds varelager. Enten i form af varer til videresalg eller varer, som du skal bruge i din produktion. Det er eksempelvis ikke tilfældet, hvis du køber nyt inventar til dit kontor eller en ny firmabil.

Hvad er en varedebitor?

Pendanten til en varekreditor er en varedebitor. Her er der tale om en debitor, som du har penge til gode hos i forbindelse med en handel med varer, der på den ene eller den anden måde vil komme til at indgå i debitors varelager. Hvad enten det så er i form af en vare, der skal sælges videre eller en vare, der skal indgå i anden form for produktion.

En varedebitor er modparten til en varekreditor, og der vil altid være en af hver slags, når en handel med varer finder sted. Ingen varekreditor uden en varedebitor – og omvendt.

Hvad er forskellen på en varedebitor og andre debitorer?

Forskellen ligger alene i, hvorvidt der er tale om en vare, der kommer til at ligge på debitors varelager. Eller om det er en vare, som er blevet indkøbt til et andet formål. Det kunne eksempelvis være til eget forbrug eller til produktion. Der skelnes mellem varedebitorer og andre debitorer.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du skal benævne en debitor som varedebitor, er der hjælp at hente hos din revisor eller en bogholder. Hellere spørge en gang for meget end for lidt, hvis det betyder, at dit regnskab er retvisende.

Spørgsmål & svar

Hvad er en varekreditor?

En varekreditor er en kreditor på samme vis som alle dine andre kreditorer. Betegnelsen bliver brugt, når der foregår handel med varer, og det er en måde at skelne mellem de forskellige typer af kreditorer.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram