Spring til indholdet

Læsetid: 2 minutter

Kontantkøb og kreditkøb – Hvad er forskellen og hvornår bruger jeg hvad?

Der er ikke den store forskel på, om du vælger “Kontantkøb” eller “Kreditkøb”, når du bogfører et bilag. Det kan dog give lidt rod i regnskabet, hvis du gør det forkert – så brug lige et minut på at forstå det, for det er faktisk ret simpelt.

Valget sker, når du vil oprette et køb Tryk på det store blå plus i højre hjørne -> Nyt køb

Kontantkøb eller kreditkøb

Kontantkøb – bilaget er betalt med det samme fx kontant eller med Dankort

Når du køber noget til din virksomhed og betaler med det samme, fx med kontanter, dit Dankort etc., så er det “Kontantkøb”, og du skal derfor vælge scenariet “bilaget er betalt med det samme f.eks. kontant eller med Dankort”.

Det betyder, at du ingen gæld har til dem, du har købt fra, og at alt er betalt. Altså er pengene trukket fra din bank sammen dag, som du har fået varen/ydelsen..

Kreditkøb – bilaget betales senere fx via. din netbank, betalingskort med kredit osv

Kreditkøb skal bruges, når du køber noget, som du ikke betaler med det samme, for så skylder din virksomhed penge væk. Dette skal registreres som gæld (køb med kredit). Denne mulighed kan også bruges til køb, som betales i flere rater.

Forestil dig, at du fx køber noget på kredit i slutningen af året, men først betaler i starten af det nye år. Så vil din bank ikke stemme, hvis du bogfører købet som betalt. Du får desuden ofte en faktura, som du skal betale på et senere tidspunkt. Denne faktura kan du vedhæfte på dit køb som bilag. Du skal derfor vælge scenariet “Bilaget betales senere f.eks. via din netbank, betalingskort med kredit osv”.

Nedenfor er der tre eksempler, hvis du stadig er en smule i tvivl om, hvilken type køb du skal vælge:

Jeg betaler med dankort, og nogle gange bliver pengene trukket nogle dage efter købet. Skal jeg så vælge “Kreditkøb”?
Hvis beløbet ikke bliver trukket fra din bank samme dato, som er angivet på fakturaen/kvitteringen, så skal du i princippet bogføre det som et kreditkøb. Vi har nogle brugere, der “snyder” lidt og bogfører bilaget med den dato, beløbet bliver trukket i banken. På den måde kan de nemt afstemme banken.

Jeg betaler en taxatur med Mastercard, og der går nogle uger før, at banken trækker pengene fra min konto. Hvad skal jeg vælge?
Her skal du vælge “Kreditkøb”, da du har en gæld til banken i en længere periode.

Jeg bogfører en gammel faktura, der i sin tid havde 14 dages betaling, men som jeg nu for længst har betalt. Kan jeg så ikke bare bruge “Kontantkøb”?
Nej – her skal du vælge “Kreditkøb”. Det skyldes, at fakturadatoen ikke er den samme som betalingsdatoen. Du skal her bogføre fakturaen med den dato, der står på fakturaen, og efterfølgende registrere betalingen den dag, betalingen blev trukket i din bank.

Hvad hvis jeg har valgt forkert?
Kommer du til at vælge forkert, kan du let rette bilaget ved at følge denne guide.

  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

Sidst opdateret 19/08/2020

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?