Sådan håndteres privat vareforbrug taget fra virksomhedens varelager

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 23/02/2024


Har du som ejer taget noget fra dit varelager til privat vareforbrug, så skal du kigge med her!

Guiden er delt op i 2 dele.

Første del er for personligt ejede virksomheder (enkeltmandsvirksomheder, I/S’er, etc.), mens anden del er for selskaber (ApS’er, IVS’er, etc.). Men først lidt kort teori.

Lidt teoretisk

Dit firma sælger nogle lækre varer, som du også har lyst til at få fingrene i. Som ejer af et selskab, må du gerne tage varerne ud af selskabet til indkøbsprisen, men du skal betale salgsmoms, som man normalt skal, når en vare sælges.

Når du har en virksomhed, som sælger dagligdagsvarer er det vigtigt, at du laver en opgørelse over, hvad du tager ud til privat vareforbrug. Undlader du at gøre dette, kan Skattestyrelsen lave et skøn over, hvor meget du har udtaget til dig selv.

Først skal du gøre dette

Du skal starte med at oprette en ny konto med oplysningerne. Det gør du på følgende måde:

Klik på Regnskab (mappen i toppen) → Kontoplan → Opret konto → Konto.

Den nye konto skal indeholde nedenstående tre ting (se billede):

Kontonr: 2410

Navn: Udtaget til privatforbrug

Moms: Ingen moms

For at bogføre, at du tager varer ud til privatforbrug skal du gå ind i kassekladden under: Bogføring → Kassekladde

Konto: 2410 – Udtaget til privatforbrug.
Her er det super vigtigt, at du ændrer momskoden til ‘U25 – Dansk salgsmoms’, som gøres ved at trykke på momskoden (ved at klikke på feltet, hvor pilen i billedet nedenfor peger) – se mere om undertrykkelse af moms her.

Beløb: Skal stå i minus og være indkøbsprisen af varen med moms

Modkonto: 60140 – Hævet kontant i virksomheden

Hævet kontant i virksomheden (privat vareforbrug)

Obs: Nye regler betyder, at det ikke længere er muligt at starte et IVS, og at IVS som selskabsform udfases.

Det betyder, at du skal omdanne dit IVS til et ApS eller lukke dit IVS inden 15. oktober 2021. Omdanner eller lukker du ikke, bliver din virksomhed tvangsopløst, og det ser ikke godt ud på din virksomheds CV. Men bare rolig. Gennem Dinero kan du få hjælp – uanset om du vælger at omdanne eller lukke.

Nå, men nu til sagen: Ejeren af i et ApS eller A/S må ikke låne penge af selskabet.

Når en ejer i et ApS eller A/S vil tage varer ud til privat brug, skal ejeren derfor betale for det med det samme. Her kan det helt klart anbefales, at der betales med Dankort eller bankoverførsel, så du har bevis for betalingen.

Dette kan bogføres under: Bogføring → Kassekladde

Konto: 2410 – Udtaget til privatforbrug. Her er det super vigtigt, at du ændre momskoden til ‘U25 – Dansk salgsmoms’, som gøres ved at trykke på momskoden – se mere om undertrykkelse af moms her.

Beløb: Skal stå i minus og være indkøbsprisen af varen med moms

Modkonto: 55000 – Bank

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram