GenieWords
“Dinero har flere gange reddet mig fra at bogføre forkert med de automatiske advarsler.”
Louise M. Ø. Nielsen
-
Firma:
GenieWords
-
Titel:
Co-founder og CCO
-
Web:
https://geniewords.com/
Hvad laver din virksomhed?
GenieWords laver professionel online annoncering for små virksomheder på Google.
Vores kunder er små virksomheder med begrænset viden om online annoncering og med et begrænset online markedsføringsbudget.
GenieWords er en gamechanger i markedet for online annoncering. Vores målgruppe har typisk tre muligheder:
1) Man kan selv forsøge sig på Google Ads, men ambitionerne strander for de fleste på en kompleks og tidskrævende SaaS-platform som Google Ads, AdWords Express eller Cobiro.
2) Man kan vælge en konsulent, som typisk tager et firecifret beløb om måneden for opsætning og optimering, hvilket ikke er profitabelt med et lille annoncebudget.
3) Endelig og som konsekvens ender de fleste med at blive på de traditionelle offline-kanaler.
Med vores lave prispunkt åbner GenieWords helt nye muligheder for små danske virksomheder.
Vi er verdens største nyhed til små virksomheder!
Hvad er jeres vision?
GenieWords er sat i verden for at give små virksomheder samme mulighed for at udvikle deres forretning online på lige fod med de store virksomheder.
GenieWords har stålsat ambition om, at små virksomheder ikke skal gå på kompromis med hverken tid, budget eller forventninger. De skal kunne bruge deres tid på dét, de synes er sjovest og bedst for deres virksomhed.
Hvorfor har du valgt Dinero?
Vi har valgt Dinero, fordi vi har brug for at arbejde i et regnskabssystem, der er brugervenligt. Desuden har vi brug for at flette vores egne systemer ind i et regnskabsprogram. Det kræver et veldokumenteret API – det har Dinero 🙂
Hvad er din favoritfunktion ved Dinero?
- Alle de automatiske funktioner til fx bogføring af ATP og andre nødvendige (men langhårede) betalinger
- Automatiske kreditnotaer
- Den omfattende FAQ med velskrevne guides
- Dinero har flere gange reddet mig fra at bogføre forkert med de automatiske advarsler
- Nedtællingen til indberetning af moms.
Hvordan gør Dinero din hverdag lettere?
I vores nystartede virksomhed består mit arbejde af tusindvis af opgaver i øst og vest.
Jeg trives som en udtrækkende ungfisk i Odense Å, når det kommer til salg, markedsføring, produktudvikling og andre kommercielle opgaver. Men når jeg sidder med mine administrative to dos, heriblandt bogføring, så falder min produktivitet til et minimum.
Her hjælper Dinero min støvede debet-kredit-hjerne fra handelsskoletiden, når jeg sidder med bogføring og afstemning af banken. Dinero guider mig igennem de bogførings-opgaver, hvor jeg i udgangspunktet ikke aner, hvor jeg skal starte.
I takt med at vores virksomhed bliver ældre, får jeg samtidig mere tillid til mig selv, når det kommer til bogføring, fordi Dinero holder mig i hånden. Sådan føles det i hvert fald 🙂