Inkasso med Dinero
Med Dinero Pro kan du gøre brug af vores inkassosamarbejde med inkassobureauet Collectia nemt og hurtigt. Har du forgæves forsøgt at inddrive en manglende betaling fra din kunde? Så kan du sende kunden til inkasso for at få inddrevet betalingen – ganske nemt og direkte fra dit regnskabsprogram.
Du trykker bare på knappen “Opret inkassosag”, som er tilgængelig, når der som minimum er sendt én rykker inkl. inkassovarsel – og der er gået minimum ti dage siden.
Hvad koster det?
Det koster dig intet at oprette en inkassosag hos Collectia. Og henter Collectia dine penge hjem, får du hele fakturabeløbet, egne pålagte rykkergebyrer og renter.
Inkassoomkostninger, gebyrer og renter, som Collectia pålægger din kunde, tilfalder Collectia. Altså koster selve inddrivelsen dig ikke noget, idet omkostningerne alene pålægges din kunde.
Hvad så, hvis Collectia ikke henter pengene hjem?
Henter Collectia ikke dine penge hjem i inkassoforløbet, har det været uden omkostninger for dig.
Collectia tildeler din kunde en inkassoscore ud fra data, som giver dig en indikation på din kundes betalingsevne samt en indikation på sandsynligheden for en succesfuld inddrivelse.
Ud fra vurderingen får du en række muligheder for videre inddrivelse af dine penge; nemlig at sende sagen i retten, overføre sagen til overvågning – eller stoppe sagen uden omkostninger for dig.
Læs mere om det – og om processen for udenlandske kunder og eventuel indsigelse fra kunden – lige her.
Inkasso- og rykkerintegrationer
Med Dinero Pro har du også adgang til vores mange integrationer. Her får du blandt andet mulighed for at sætte din håndtering af inkasso på autopilot eller stå for din inddrivelse helt selv. Find alle vores inkassointegrationer her.
Bogføring af inkasso-inddrivelse
Du kan selvfølgelig også bogføre din inkassoinddrivelse i Dinero. Har du fx sendt en faktura til inkasso og efterfølgende modtaget en afregning eller faktura fra inkassobureauet med inddrivelsen, så hop over og læs vores guide til, hvordan du bogfører en inkassoinddrivelse.