Inkassoregler – hvornår må man sende til inkasso?
Inkasso er det papir, der meddeler en debitor om et udestående. Har du oplevet en dårlig betaler, som ikke betaler dig efter aftale, kan du sende sagen til inkasso. I dette indlæg går vi i dybden med, hvordan og hvornår du må sende en sag til inkasso.
-
Udgivet 13/10/2021
-
Læsetid: 4 min.
-
Mikkel Vastila
Hvad er inkasso?
Lever din betaler ikke op til sine forpligtelser i forbindelse med udestående, har du mulighed for at sende sagen til inkasso. Vil du sende sagen til inkasso, er der en række inkassoregler, der skal overholdes, som du kan læse mere om senere i indlægget. Normalen er dog, at man starter med at sende ganske almindelige rykkere vedrørende de manglende betalinger.
Oftest bliver inkassosager håndteret af inkassofirmaer, som sørger for, at inkassoreglerne bliver overholdt, og at sagen køres “efter bogen”.
Finder din kunde ingen løsning med inkassofirmaet, kan sagen ende for en domstol. Viser det sig, at kunden ikke skylder pengene, bliver kunden fritaget alle omkostningerne. Men viser det sig, at kunden rent faktisk skylder dig penge, bliver kunden også pålagt sagsomkostningerne i forbindelse med retssagen. Det kan altså ende med en dyr omgang for kunden med udestående i sidste ende.
Hvornår må man sende til inkasso?
Der er en række regler for, hvad du må sende til inkasso og regler for, hvad sagen skal leve op til, før du kan begynde processen med at sende sagen til inkasso – også kaldet inkassoregler. Du kan her læse mere om inkassoreglerne, og hvad du må sende til inkasso.
Den første inkassoregel er, at den oprindelige betalingsfrist skal være overskredet. Betalingsfristen er den frist, der står på den faktura, som sagen drejer sig om.
For det andet må dit krav ikke være forældet. Som udgangspunkt forældes dit krav tre år efter først mulige betalingsdag. Der er dog mange undtagelser og indviklede regler, som kan have indflydelse på, hvornår dit krav præcist udløber.
Den tredje inkassoregel handler om, at skyldnere faktisk skal erklære sig enig i, at de skylder dig penge. Erklærer skyldner sig uenig, kan der ikke være tale om en inkassosag. Det vil sige, at skyldner skal have sendt en klage eller indsigelse mod kravet.
For det fjerde må skyldnere ikke være under konkurs, tvangsopløsning eller død.
Hvordan sender man en sag til inkasso?
Du sender en sag til inkasso ved først at sende en inkassovarsel. I teorien må du sende en inkassovarsel, når du har lyst, så længe førnævnte inkassoregler er overholdt. De fleste sender et inkassovarsel ved anden eller tredje rykker.
Du kan smertefrit sende rykkere i Dinero. På den måde slipper du for mest muligt bøvl, hvis du oplever dårlige betalere.
Hvad indeholder et inkassovarsel?
Der er særlige regler for, hvordan et inkassovarsel skal opstilles. Reglerne for indholdet finder du i inkassolovens § 10. Vi har dog også opsummeret dem kort nedenfor:
- Fakturanummeret (og/eller anden central information vedrørende kravet)
- En frist på minimum 10 dage
- Information om, hvad der sker, hvis skyldneren ikke betaler pengene (og omkostninger forbundet med inkassosagen)
Det er værd at notere, at kravene til inkassovarslets indhold er minimumskrav. Der må altså gerne stå flere ting. Der er ingen krav til, hvordan du skriver indholdet – så længe det står der. Tonen og ordvalget er altså op til dig. Det anbefales altid at holde en sober og professionel tone, uanset hvordan skyldner har behandlet dig.
Når det kommer til leveringen af inkassovarslet, er det vigtigste, at den bliver leveret. Forstået på den måde, at du både kan benytte brev, e-mail, eller noget helt tredje – så længe skyldneren (beviseligt) modtager inkassovarslet.
Hvis skyldner ikke reagerer på inkassovarslet?
De fleste skyldnere betaler inden for den nye frist, når de modtager et inkassovarsel. Men det sker selvfølgelig ikke altid. Du bør derfor bruge den nye tidsfrist til at finde et inkassobureau, der kan føre sagen videre for dig – eller forberede dig på at køre sagen selv.
Du må gerne køre din inkassosag selv. Det kaldes også egeninkasso. De færreste kører dog sagen selv, da et professionelt inkassobureau er trænet i at følge de førnævnte inkassoregler.
Hvordan sender man en inkassoindsigelse?
Er du ikke den der sender en varsel, men den der modtager en varsel, har du mulighed for at sende en indsigelse. Det gør man selvfølgelig kun, såfremt der faktisk er reel grund til at indsige kravet.
Du sender en indsigelse mod et inkassokrav ved at besvare inkassovarslet med din indsigelse. Din indsigelse skal indeholde konkret information om, hvorfor du erklærer dig uenig. Det kan fx være, at du aldrig har modtaget varen, eller at varen ikke levede op til, hvad der blev lovet.
Viser det sig, at I fortsat er uenige, kan sagen ikke sendes til inkasso – medmindre der er klare bevise, som viser, at du skylder penge. I disse tilfælde kan det være, du modtager en stævning henblik på en egentlig retssag.
Oftest stillede spørgsmål
Der er typisk fire krav, som en sag om udestående skal leve op til, før den kan sendes til inkasso. Fx skal skyldner erklære sig enig i, at der er tale om en egentlig inkassosag. Du kan læse alle kravene i dette blogindlæg.
Du skal først sende en inkassovarsel, som blandt andet indeholder en ny betalingsfrist på minimum 10 dage. Derefter er der flere måder at føre sin inkassosag på, som du kan læse om i dette blogindlæg.
Du kan erklære dig uenig i hvorvidt du skylder penge, ved at besvare inkassovarslet med en indsigelse. Indsigelsen skal indeholde konkret information om, hvorfor du erklærer dig uenig i inkassovarslet.