Hvad er inkasso?
Inkasso er processen med at inddrive gæld, når en kunde ikke har betalt en faktura til tiden. Formålet er at få skyldneren til at betale det skyldige beløb – enten gennem en udenretlig løsning eller ved at lade domstolene afgøre sagen.
Når du sender en faktura til en kunde, forventer du naturligvis at få betaling inden for den aftalte betalingsfrist. Men det sker ikke altid. Hvis kunden ikke betaler, kan du starte en inddrivelsesproces, der i sidste ende kan ende med inkasso.
Inkasso er altså ikke det første skridt, når en kunde betaler for sent. Typisk vil du først sende en eller flere rykkere og derefter et inkassovarsel. Hvis kunden fortsat ikke betaler, eller der ikke findes en anden løsning, kan sagen sendes til inkasso.
Det typiske forløb:
Som virksomhed er det vigtigt at følge reglerne for inkasso. Gør du ikke det, risikerer du, at du ikke kan kræve bestemte gebyrer eller renter, eller at processen bliver forsinket.
Et eksempel kan være en kunde, der ikke har betalt en faktura på 15.000 kr. Efter betalingsfristen sender du en rykker. Kunden betaler stadig ikke, og derfor sender du et inkassovarsel med mindst 10 dages betalingsfrist. Først derefter kan sagen som udgangspunkt overgå til inkasso.
Regler for inkasso ved erhverv
Hvis en erhvervskunde eller privatkunde ikke betaler sin faktura, må du godt sende sagen til inkasso – men kun hvis du følger de gældende regler (du kan læse mere om inkasso som privatperson senere i indlægget).
Inkassoreglerne skal både beskytte kreditor og skyldner. Derfor er der en række krav til, hvordan du må inddrive en gæld.
Overordnet ser processen typisk sådan ud:
- Du sender en faktura med en betalingsfrist.
- Betaler kunden ikke, kan du sende en eller flere rykkere.
- Du sender et inkassovarsel med mindst 10 dages betalingsfrist.
- Betaler kunden fortsat ikke, kan sagen overgå til inkasso.
- Hvis kunden gør indsigelse mod kravet, eller gælden ikke kan inddrives frivilligt, kan sagen ende ved domstolene.
Reglerne findes blandt andet i renteloven, inkassoloven og retsplejeloven. Du kan læse de gældende regler i lovgivningen på Retsinformation.
Nem håndtering af inkasso i Dinero
Vi har et inkassosamarbejde med Collectia, der gør det nemt og hurtigt at sende en kunde til inkasso, hvis du har Dinero Pro eller Dinero Total. Det koster ikke noget at oprette en inkassosag – og du får hele fakturabeløbet samt egne rykkergebyrer og renter, hvis de henter pengene hjem. Læs mere.
Forenklet inkasso (også kaldet betalingspåkrav) kan spare tid
Hvis dit pengekrav er klart og ubestridt, kan du i nogle tilfælde benytte forenklet inkasso – også kaldet betalingspåkrav.
Et betalingspåkrav er en mere enkel og hurtig måde at få fogedrettens hjælp på end ved en almindelig retssag. Ordningen kan bruges til forfaldne pengekrav på op til 100.000 kr. eksklusive renter og omkostninger, når du ikke forventer, at skyldneren gør indsigelse mod kravet
Hvis skyldneren ikke gør indsigelse inden for fristen, kan betalingspåkravet danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten (det betyder, at fogedretten hjælper med at inddrive gælden, hvis skyldneren ikke betaler frivilligt – blandt andet ved udlæg i skyldnerens værdier eller lønindeholdelse, hvis betingelserne er opfyldt).
Gør skyldneren derimod indsigelse, bliver sagen som udgangspunkt behandlet efter de almindelige regler for civile retssager.
For mange mindre virksomheder kan betalingspåkrav derfor være en hurtigere vej til at få en ubetalt faktura behandlet, når der ikke er uenighed om selve gælden.
Indsigelse ved inkasso – hvad sker der så?
Hvis skyldneren gør indsigelse mod dit krav, kan sagen normalt ikke fortsætte som en almindelig inkassosag.
En indsigelse kan for eksempel være, at kunden mener:
- varen aldrig er modtaget
- arbejdet ikke er udført som aftalt
- beløbet er forkert
- fakturaen allerede er betalt.
Er indsigelsen reel og ikke åbenlyst grundløs, skal tvisten som udgangspunkt afklares, før gælden kan inddrives. Det kan ske ved forhandling mellem parterne eller ved, at sagen behandles ved domstolene.
Det betyder ikke nødvendigvis, at kunden har ret. Men der skal først tages stilling til, om kravet er gyldigt.
Inkassovarsel kan sendes sammen med den første rykker
Et inkassovarsel er en skriftlig meddelelse om, at du vil sende sagen til inkasso, hvis kunden ikke betaler inden for fristen.
Inkassovarslet skal blandt andet:
- oplyse, hvilket beløb kunden skylder
- give mindst 10 dages betalingsfrist
- gøre det klart, at sagen kan overgå til inkasso, hvis kunden ikke betaler.
Inkassovarslet er en vigtig del af processen. Sender du sagen til inkasso uden først at have sendt et gyldigt inkassovarsel, kan det få betydning for dine muligheder for at kræve visse omkostninger dækket.
Et inkassovarsel kan godt sendes sammen med en rykker, hvis alle lovens krav er opfyldt.
Ved retslig inkasso involveres domstolene
Retslig inkasso er inkasso, hvor domstolene bliver involveret for at fastslå eller inddrive gælden.
Det sker typisk, hvis:
- skyldneren gør indsigelse
- skyldneren fortsat ikke betaler efter den udenretlige inkassoproces
- der er behov for fogedrettens hjælp til at inddrive gælden.
Inden sagen når dertil, vil den ofte blive forsøgt løst gennem udenretlig inkasso. Her forsøger kreditor eller et inkassofirma at få skyldneren til at betale uden at involvere domstolene.
Kun hvis det ikke lykkes, eller der opstår uenighed om kravet, bliver retslig inkasso normalt relevant.
Gebyr og renter ved inkasso
Du kan i visse tilfælde opkræve både renter og gebyrer, når en kunde betaler for sent.
Du kan blandt andet være berettiget til morarenter, rykker- og inkassogebyrer samt et eventuelt kompensationsbeløb.
| Omkostning | Maksimum | Hvornår? |
| Rykkergebyr | 100 kr. | Ved lovlig rykker |
| Inkassogebyr | 100 kr. | Sammen med inkassovarsel |
| Kompensationsbeløb | 310 kr. | B2B |
| Morarente | Rentelovens sats | Ved forsinket betaling |
Kompensationsbeløbet kan ikke opkræves hos private kunder. Der gælder regler for både størrelsen af gebyrerne og hvornår de må opkræves. Du kan derfor ikke frit vælge, hvilke beløb du vil lægge oven i en ubetalt faktura.
Hvor mange rykkere før inkasso?
Der er ikke noget lovkrav om, at du skal sende et bestemt antal rykkere, før du sender en sag til inkasso. Det er en udbredt misforståelse, at der altid skal sendes tre rykkere. Det passer ikke.
Mange virksomheder sender én eller to rykkere, selv om loven ikke kræver det. Det skyldes typisk, at en glemt betaling ofte kan løses uden inkasso. En ekstra rykker kan derfor være en billig og enkel måde at bevare en god kunderelation på, samtidig med at du øger chancen for at få pengene hjem.
Men det afgørende er, at kunden modtager et gyldigt inkassovarsel med mindst 10 dages betalingsfrist, før sagen overgår til inkasso.Hvor mange rykkere du sender, afhænger derfor af din egen kreditpolitik og relation til kunden.
Nogle virksomheder sender inkassovarslet sammen med den første rykker. Andre sender flere rykkere først, hvis de ønsker at bevare et godt kundeforhold og give kunden ekstra tid. Du kan til at starte med også sende en venlig påmindelse i stedet for en rykker.
Brug rykker-modulet i Dinero
Du har altid overblikket over, hvilke fakturaer der ikke er blevet betalt i vores rykker-modul. Her kan du også sende påmindelser og rykkere med få klik – vi sørger for, at renter og gebyrer er korrekte. Læs mere.
Rykker og påkravsskrivelse er ikke det samme
En almindelig rykker minder kunden om, at betalingen er overskredet.
En påkravsskrivelse – også kaldet et inkassovarsel – har derimod et bestemt juridisk formål. Den fortæller kunden, at sagen kan sendes til inkasso, hvis betalingen ikke sker inden for mindst 10 dage.
| Rykker | Påkravsskrivelse (inkassovarsel) |
| Minder kunden om, at en faktura ikke er betalt. | Varsler, at sagen kan blive sendt til inkasso. |
| Er ikke et lovkrav før inkasso. | Er som udgangspunkt et lovkrav, før en sag kan sendes til inkasso. |
| Kan sendes én eller flere gange – eller slet ikke. | Skal give kunden mindst 10 dages betalingsfrist. |
| Kan udløse et rykkergebyr på op til 100 kr., hvis betingelserne er opfyldt. | Kan udløse et inkassogebyr på op til 100 kr., hvis betingelserne er opfyldt. |
| Har til formål at få kunden til at betale frivilligt. | Har til formål at give kunden en sidste mulighed for at betale, inden sagen overgår til inkasso. |
| Behøver ikke indeholde oplysninger om inkasso. | Skal tydeligt oplyse, at kravet kan blive sendt til inkasso, hvis kunden ikke betaler inden fristen. |
En rykker er en betalingspåmindelse, mens en påkravsskrivelse (inkassovarsel) er det formelle varsel om, at sagen kan blive sendt til inkasso.
En påkravsskrivelse kan godt fungere som en rykker, hvis den opfylder lovens krav, men en almindelig rykker er ikke nødvendigvis et gyldigt inkassovarsel.
Derfor er det vigtigt at kende forskellen, hvis du vil sikre, at inkassoprocessen følger reglerne.
Har du en rykkerprocedure?
En rykkerprocedure er en virksomheds faste, interne politik for at inddrive ubetalte fakturaer. Den fastlægger, hvornår og hvordan der sendes rykkere. Formålet er at få kunden til at betale, minimere virksomhedens tab og sikre likviditeten samtidig med at gældende lovgivning overholdes. Læs mere.
Inkasso som privatperson er i store træk det samme
Som privatperson kan du også sende et pengekrav til inkasso, hvis en anden person skylder dig penge.
Reglerne for selve inkassoprocessen er i store træk de samme, men mange privatpersoner vælger at få hjælp fra et inkassofirma eller en advokat, fordi processen kan være kompliceret.
Hvis du som selvstændig driver virksomhed, er det normalt virksomhedens tilgodehavender, der behandles efter reglerne om erhvervsmæssig inkasso. Har du derimod lånt penge privat eller solgt en privat genstand, er det et privat krav.
International inkasso – inddrivelse af gæld i udlandet
Hvis din kunde holder til i udlandet, kan det være kompliceret at inddrive gælden.
Reglerne afhænger blandt andet af:
- hvilket land kunden bor eller har virksomhed i
- om landet er medlem af EU
- hvilken aftale der er indgået mellem jer
- hvilken lov og værneting der gælder for aftalen.
Inden for EU findes der fælles regler, som i mange tilfælde gør det lettere at inddrive gæld på tværs af landegrænser. Det betyder dog ikke, at processen er enkel.
Nationale regler og procedurer varierer stadig, og uden for EU afhænger mulighederne af det enkelte lands lovgivning. International inkasso kræver ofte specialviden.
Mange virksomheder vælger derfor at samarbejde med et inkassofirma eller en rådgiver med erfaring inden for international gældsinddrivelse, så sagen bliver håndteret efter reglerne i det pågældende land.
Har du kunder i flere lande, kan det samtidig være en god idé at sikre, at dine betalingsbetingelser og kontrakter tydeligt beskriver blandt andet betalingsfrist, lovvalg og værneting. Det kan gøre en eventuel inkassosag væsentligt lettere senere hen.
Lav egeninkasso eller kontakt firmaer for hjælp til inkasso
Skal du sende en kunde til inkasso, har du overordnet to muligheder. Du kan selv stå for inkassoprocessen (også kaldet egeninkasso) eller du kan lade et inkassofirma håndtere sagen for dig. Herunder kan du se de vigtigste forskelle på de to muligheder.
| Egeninkasso | Inkasso via inkassofirma |
| Du står selv for at sende rykkere, inkassovarsel og følge op på sagen. | Inkassofirmaet håndterer hele eller dele af inkassoprocessen for dig. |
| Du har selv kontakten med kunden gennem hele forløbet. | Inkassofirmaet overtager kontakten med kunden. |
| Kan være en god løsning ved enkle og mindre sager. | Kan være en fordel ved større, komplicerede eller tidskrævende sager. |
| Kræver, at du kender og følger reglerne for inkasso. | Inkassofirmaet har typisk specialviden om regler og procedurer. |
| Du sparer udgiften til ekstern hjælp, men bruger selv tid på sagen. | Du betaler for hjælpen, men sparer tid og administration. |
| Hvis sagen ikke løses, kan du efterfølgende vælge at få professionel hjælp. | Inkassofirmaet kan ofte også hjælpe videre, hvis sagen udvikler sig til retslig inkasso. |
Flere inkassofirmaer arbejder med “no cure no pay”. Det betyder overordnet, at hvis de ikke får dine penge hjem, skal du ikke betale noget. Nogle har en model med fast betaling, mens andre har en kombination af de to.
Mange inkassofirmaer sørger for, at du får hele det skyldige beløb, mens de får deres arbejde dækket via eksempelvis inkassoomkostningerne. Undersøg dette, inden du beslutter dig, så du ved, hvad det potentielt vil koste dig.
Inkasso-priser for forskellige typer af sager og gratis inkasso
Prisen for at få hjælp til inkasso varierer fra inkassofirma til inkassofirma. Nogle tager et fast honorar pr. sag, mens andre arbejder med en provision (hvis de lykkedes med at inddrive pengene) eller en kombination af de to.
| Type af sag | Typisk prisniveau |
| Mindre, ukomplicerede sager (uden retssag) | Ofte gratis for kreditor eller et mindre oprettelsesgebyr. |
| Almindelige inkassosager | Typisk 0-1.500 kr. afhængigt af inkassofirmaets prismodel. |
| Større eller mere komplekse sager | Typisk 1.500-5.000+ kr., hvis sagen kræver ekstra sagsbehandling eller retlige skridt. |
| Gratis inkasso | Inkassofirmaet får typisk dækket hele eller dele af sine omkostninger gennem de lovlige inkassoomkostninger, som skyldneren kan blive pålagt at betale. I nogle tilfælde kan der dog stadig opstå udgifter for virksomheden, fx hvis sagen ender i retten. |
Priser er opdateret juli 2026
Omkostninger ved sager, der ender i retten eller fogedretten, kan blive væsentligt højere og afhænger blandt andet af retsafgifter, advokatbistand og sagens kompleksitet.
Derfor er det en god idé at undersøge prismodellen og de konkrete vilkår, før du vælger et firma til at stå for din inkasso.
Gør som +3.000 andre – brug Collectia
Med integrationen mellem Dinero og Collectia, kan du sætte din fakturaopfølgning og inkassoarbejdet på autopilot. Du kan let sende ubetalte fakturaer til inddrivelse – uden omkostninger for dig. Læs mere.
Oftest stillede spørgsmål
Inkasso er processen med at inddrive en gæld, når en kunde ikke har betalt en faktura til tiden. Det kan ske uden om domstolene (udenretlig inkasso) eller med domstolenes hjælp (retslig inkasso), hvis det bliver nødvendigt.
Der er ikke noget lovkrav om et bestemt antal rykkere, før en sag kan sendes til inkasso. Det afgørende er, at skyldneren har modtaget et gyldigt inkassovarsel med mindst 10 dages betalingsfrist, før sagen overgår til inkasso.
Retslig inkasso er inddrivelse af gæld med domstolenes hjælp. Det bliver typisk relevant, hvis skyldneren ikke betaler frivilligt eller gør indsigelse mod kravet, så sagen skal behandles ved retten eller fogedretten.
Egeninkasso betyder, at du selv står for at inddrive en ubetalt gæld i stedet for at overlade opgaven til et inkassofirma eller en advokat. Du skal stadig følge de regler, der gælder for inkasso, herunder kravene til inkassovarsel.
Du må som udgangspunkt sende en sag til inkasso, når betalingsfristen er overskredet, kunden ikke har betalt, og du har sendt et gyldigt inkassovarsel med mindst 10 dages betalingsfrist. Hvis kunden gør en reel indsigelse mod kravet, kan sagen ikke fortsætte som almindelig inkasso.
Inkasso begynder typisk med, at en kunde ikke betaler en faktura. Herefter kan du sende rykkere og et inkassovarsel, inden sagen overgår til inkasso. Betaler kunden fortsat ikke, kan sagen i sidste ende ende ved domstolene.
Du er normalt i inkasso, hvis du har modtaget et brev eller en meddelelse fra en kreditor, et inkassofirma eller en advokat om, at din gæld er sendt til inkasso. Er du i tvivl, kan du kontakte den virksomhed, der har sendt meddelelsen eller undersøge, om du har misset betalingen af en faktura.
Prisen afhænger af, om du selv håndterer inkassoprocessen, eller du bruger et inkassofirma eller en advokat. Vælger du professionel hjælp, varierer prisen fra udbyder til udbyder og afhænger ofte af sagens størrelse og forløb.
Hvis din gæld er sendt til inkasso, vil du typisk modtage besked fra kreditor eller inkassofirmaet. Er du i tvivl, kan du kontakte den virksomhed, du skylder penge, eller det inkassofirma, der håndterer sagen.
Inkasso kan medføre renter, gebyrer og eventuelle inkassoomkostninger ud over den oprindelige gæld. De samlede omkostninger afhænger blandt andet af kravets størrelse, sagens forløb og de gældende regler i lovgivningen.
Inkasso er processen med at forsøge at få en ubetalt gæld betalt. Fogedretten er en del af domstolene og kan hjælpe med at tvangsfuldbyrde kravet, hvis skyldneren fortsat ikke betaler, og de juridiske betingelser er opfyldt.
Betaler du ikke et inkassokrav, kan sagen udvikle sig til retslig inkasso. Det kan betyde, at kravet behandles ved domstolene og senere kan ende i fogedretten, hvor kreditor kan forsøge at inddrive gælden.
Inkasso kan betale sig, når en kunde ikke betaler trods rykkere og inkassovarsel, og du vurderer, at der er en realistisk mulighed for at få pengene hjem. Jo større kravet er, desto større er gevinsten ofte ved at forfølge sagen.
Var denne artikel nyttig?