Hvad er e-Boks?
Det kan egentlig siges ganske enkelt. E-boks er din online postkasse – her modtager du alt din digitale post. Det kunne fx være fra Skattestyrelsen.
Du kender måske e-Boks fra privaten. Men når du driver virksomhed i Danmark er det faktisk et krav, at virksomheden kan modtage Digital Post. Derfor har vi lavet en integration mellem Dinero og din virksomheds e-Boks.
Sådan fungerer e-Boks-integration
Integrationen sørger for, at du ikke går glip af en vigtig besked i din e-Boks. Du får nemlig besked i dit newsfeed i Dinero, når der er digital post til din virksomhed fra Skattestyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Herefter er det bare at logge ind i din e-Boks og læse beskeden.
Sådan sætter du integration op
Vi har lavet en guide, der forklarer, præcist hvordan du sætter integrationen op. Find den lige her her.
Priser og support
E-Boks integrationen koster et Dinero Pro-abonnement. Har du i forvejen Dinero Pro, er integrationen til e-Boks altså gratis for dig 🙂
Integrationen er udviklet af os i Dinero. Har du spørgsmål til integrationen, kan du spørge på vores chat-support eller på support@dinero.dk. Husk: Chatten er åben 365 dage om året fra 8-23 🙂