Du skal bruge et registreret bogføringssystem

Hvis du er omfattet af reglerne, når den nye bogføringslov træder i kraft, skal du bruge et registreret bogføringssystem – medmindre du selv vil sikre og bevise, at du lever op til reglerne ved en eventuel revision.

Hvad er et registreret bogføringssystem?

Et registreret bogføringssystem er et digitalt bogføringssystem, som er blevet verificeret og godkendt af Erhvervsstyrelsen. Når et bogføringssystem er blevet verificeret og godkendt, kommer det på den officielle liste over registrerede bogføringssystemer.

Et digitalt bogføringssystem defineres som: “En digital service eller software, som indeholder funktioner, hvorved bogføringspligtige virksomheder kan registrere transaktioner og opbevare registreringer og bilag på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart.”

Vigtige datoer ifm. registrering og godkendelse af regnskabsprogrammer:

  • 1. februar – 31. oktober 2023 – alle regnskabsprogrammer skal i denne periode have tilpasset deres systemer til de nye krav samt anmodet Erhvervsstyrelsen om at blive godkendt
  • 1. november – 31. december 2023 – Erhvervsstyrelsen kontrollerer og registrerer alle bogføringssystemer, som er blevet anmeldt senest d. 31. oktober 2023
  • 1. januar 2024 og frem – en liste med alle registrerede digitale bogføringssystemer, som overholder alle krav, vil blive offentliggjort på Erhvervsstyrelsens hjemmeside

Når du bruger et registreret bogføringssystem, er du sikker på, at det – og dermed du – overholder alle lovkrav. Det betyder, at du ikke selv skal kunne bevise, at din bogføring og regnskab overholder alle lovkrav ved en revision.

Fx skal en virksomhed overholde regler om beskyttelse af persondata og flere ISO-standarder inden for informationssikkerhedsstyring, ligesom der er krav om OIOUBL og Peppol BIS i forbindelse med e-faktura. 

Virksomheder har desuden oplysningspligt om, hvilket bogføringssystem de har anvendt ved indsendelse af årsrapport. 

Du skal som virksomhed også have procedurer for transaktioner og regnskabsmateriale. Vi har lavet skabeloner til begge, du kan hente gratis ved at klikke på linkene.

Tag testen, og se, hvordan de nye regler og krav påvirker din virksomhed.

Tag testen her

Hent guide med komplet gennemgang af den nye bogføringslov

Du tilmelder dig samtidig Dineros nyhedsbrev, som du altid kan afmelde med et enkelt klik.

Kan jeg bruge et ikke-registreret bogføringssystem til min virksomhed?

Der er i udgangspunktet intet i vejen for, at du ikke bruger et registreret bogføringssystem i din virksomhed. Men hvis du gør det, skal du selv sikre, at dit bogføringssystem eller regnskabsprogram overholder lovkravene om fx digital bogføring samt kunne bevise det ved en eventuel revision.

I værste fald risikerer du bøder op til 1,5 millioner kr., hvis du ikke kan bevise, at du overholder lovkravene – det gælder dog kun, hvis du hverken kan stille dit originale, digitale regnskabsmateriale eller en digital sikkerhedskopi til rådighed.

Få nyheder og opdateringer direkte i indboksen

Vil du være opdateret på alt omkring den nye bogføringslov? Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvor vi løbende vil sende nyheder og opdateringer ud. Jeg vil gerne holdes opdateret.

Hvad er der af krav til et digitalt bogføringssystem?

Der stilles flere krav til et digitalt bogføringssystem for at det kan blive registreret hos Erhvervsstyrelsen. Fx skal udbydere af digitale bogføringssystemer (som Dinero):

  • Understøtte opfyldelse af nærmere angivne krav til bogføring (§ 13, stk. 1, nr. 1)
  • Opfylde nærmere angivne krav til it-sikkerhed (§ 13, stk. 1, nr. 2)
  • Understøtte automatisering af administrative processer (§ 13, stk. 1, nr. 3)

Et registreret bogføringssystem har derudover pligt til at sikre sig, at systemet løbende opfylder lovkravene i § 13 – det gælder også ved opdateringer og ændringer (§ 16, stk. 3.

Erhvervsstyrelsen vil løbende lave en registreringskontrol samt efterfølgende risikobaseret kontrol, hvor de blandt andet sikrer, at kravene til bogføringssystemer løbende overholdes § 20.

Erhvervsstyrelsen vil fastsætte de nærmere regler om de nævnte krav efter høring af Skatteforvaltningen og inddragelse af udbydere og Regnskabsrådet (§ 13, stk. 2).

Hvis et registreret bogføringssystem ikke lever op til reglerne og kravene, kan Erhvervsstyrelsen blandt andet pålægge udbyder at informere brugerne af systemet om dette (§ 23, stk. 1) og i helt slemme tilfælde afregistrere systemet (§ 25).

Erhvervsstyrelsen har udstedt en bekendtgørelse om krav til digitale standard bogføringssystemer, som er trådt i kraft d. 1. februar 2023. Alle regnskabsprogrammer, som vil være verificeret og registreret på Erhvervsstyrelsens liste, skal leve op til alle krav i bekendtgørelsen.

Dinero lever selvfølgelig op til alle nye regler

Mange elementer i lovforslagene er allerede en integreret del af Dinero. Dinero vil være et registreret bogføringssystem, som automatisk overholder alle love og regler for dig, når de nye regler træder i kraft. Kom i gang med det samme.

Er Dinero et registreret bogføringssystem?

Der er ingen registrerede bogføringssystemer i Danmark lige nu. Det skyldes, at alle regnskabsprogrammer har indtil d. 31. oktober til at tilpasse systemet til de nye krav – og anmelde (bede om verificering) det til Erhvervsstyrelsen.

D. 1. januar 2024 kommer der en offentlig tilgængelig liste med registrerede digitale bogføringssystemer på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Her kan du være sikker på at finde Dinero.

Mange af kravene opfylder vores program allerede, mens andre vil kræve nogle mindre tilpasninger. Hvis du bruger Dinero, skal du ikke gøre noget. Vi ordner det hele for dig.

Vi arbejder allerede på at gøre Dinero klar til reglerne om brug af et digitalt bogføringssystem, der tidligst træder i kraft d. 1. juli 2024 for selskaber. Hvis dit regnskabsår følger kalenderåret, vil du derfor reelt set først overgå til obligatorisk digital bogføring d. 1. januar 2025.

Reglerne for personligt ejet virksomheder og foreninger træder tidligst i kraft d. 1. januar 2026. Hvis regnskabsåret følger kalenderåret, vil du derfor sandsynligvis først overgå til obligatorisk digital bogføring d. 1. januar 2027.

Liste over godkendte bogføringssystemer

Erhvervsstyrelsen har meldt ud, at der offentliggøres en liste d. 1. januar 2024 med navnene på alle registrerede regnskabsprogrammer. Listen indeholder alle regnskabsprogrammer, som har tilpasset deres system til de nye regler og anmeldt det til Erhvervsstyrelsen senest d. 31. oktober 2023.

Vi vil løbende opdatere siden med relevant information om den nye lov samt listen med registrerede bogføringssystemer.

Dinero vil selvfølgelig fremgå af listen over godkendte regnskabsprogrammer, så du skal ikke være nervøs, hvis du bruger Dinero i dag.

Indlægget er en del af serien om den nye bogføringslov

Oftest stillede spørgsmål

  1. Et registreret digitalt bogføringssystem er verificeret og godkendt af Erhvervsstyrelsen. For at komme på den officielle liste skal bogføringssystemet fx:

    • Understøtte opfyldelse af nærmere angivne krav til bogføring
    • Opfylde nærmere angivne krav til it-sikkerhed
    • Understøtte automatisering af administrative processer 

    Hvis du bruger et registreret bogføringssystem, skal du ikke selv kunne bevise, at du lever op til reglerne ved en eventuel revision – her henviser du bare til Dinero.

  2. Der er ikke noget krav om, at du bruger et registreret bogføringssystem, uanset om du er omfattet af de nye regler i bogføringsloven eller ej.

    Det kan dog være en god idé, da du dermed ikke selv skal kunne sikre og bevise, at du overholder alle krav og regler ved en eventuel revision.

    Med et registreret bogføringssystem (som Dinero bliver) vil fx alle dine bilag automatisk blive gemt i skyen, ligesom du kan være sikker på, at din bogføring og regnskab overholder alle lovkrav.

  3. Den nye bogføringslov er først lige blevet vedtaget. Derfor er der ikke nogen bogføringssystemer, der er registrerede endnu.

    Du kan dog vær sikker på, at Dinero kommer til at leve fuldt op til alle regler og bliver et registreret bogføringssystem, før reglerne træder i kraft. Mange af kravene opfylder systemet allerede, andre vil kræve nogle mindre tilpasninger. Hvis du bruger Dinero, skal du ikke gøre noget. Vi ordner det hele for dig.

4 kommentarer

  1. Hejsa Jeg har nu udfyldt en procedurebeskrivelse. Hvad gør jeg med den? skal den uploades eller deles med nogen?

    1. Hej Inge

      Det lyder godt 🙂

      Du skal blot opbevare den et sted digitalt, så du kan fremvise den, hvis fx Erhvervsstyrelsen beder dig om det.

      De bedste hilsner

      Lasse

  2. Hej Håndterer Dinero dette?: “og opbevare registreringer og bilag på en server hos en udbyder eller en anden tredjepart.”

    1. Hej Jeanette

      Med Dinero pro, er det muligt at uploade bilag til bilagsarkivet, så de hele tiden ligger i systemet 🙂

      Håber det besvarede dit spørgsmål

      De bedste hilsner Morten – Dinero Support

Skriv en kommentar

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram