Udgivet 03/03/2020

Her er rådet, der redder din røv

Bøder for 32 mio. kroner til selvstændige taler sit eget klare sprog: Indberetning på skat.dk er en jungle – vi har lavet et værktøj, der hjælper dig igennem den.

Martin Thorborg
Skrevet af Martin Buch Thorborg
Læsetid: 2 min.

Når foråret rammer os, bliver det tid til den årlige fest: Indberetninger på skat.dk.

Hvert år indebærer denne “årstid” sved på panden hos landets iværksættere, der snyder sig selv eller Skattestyrelsen for penge – eller indberetter for sent.

Alene i 2019 førte overskredne indberetningsfrister til bøder for over 32 mio. kroner fordelt på 17.000 udskrevne bøder til personligt ejede virksomheder, der er omfattet af såkaldt skærpede bøderegler (og bare rolig, Skattestyrelsen skal nok huske netop de penge:-))

Hvordan kan det være så stort et problem, tænker du nu? Jo, ser du: Systemet er noget nær umuligt at gennemskue for almindelige mennesker.

Hvem spiste du middag med?

Problematikken i at finde frem til de rette tal til oplysningsskemaet bunder i, at dit såkaldt skattemæssige resultat og regnskabsmæssige resultat ikke er ens – og at dine tal derfor ikke kan overføres 1:1.

For at forstå, hvorfor vi alle har brug for en hjælpende hånd, har jeg fået bogholdereksperter til at forklare mig, hvad der driller os.

Du har fx spist en middag i forbindelse med arbejde – men har du spist med ansatte? Med en forretningsforbindelse? Spiste I ude eller i virksomheden? Det er bare nogle af de spørgsmål, der afgør, hvad du skal taste hvor.

Den helt samme regning på en middag bliver altså medregnet helt forskelligt afhængigt af, om vi snakker årsregnskab eller skatteregnskab.

Der er nemlig forskel på, hvad du kan trække fra i hhv. moms og skat, og om du overhovedet kan trække noget fra. Har du spist ude med personale, kan du få 25 procent momsfradrag og 100 procent skattefradrag. Har du derimod spist ude med en forretningsforbindelse, giver det både moms- og skattefradrag på 25 procent.

Og har du så betalt for bespisning på kontoret, er der enten 0 eller 100 procent momsfradrag for mad til personale ved møder og sociale arrangementer afhængigt af mødets formål. Til gengæld er der altid 100 procent skattefradrag uanset mødeformål.

Og for te og kaffe til forretningsforbindelser får du 100 procent skatte-og momsfradrag – men kun hvis du ikke selv drikker af kaffen!

Er der tale om generalforsamlinger og bestyrelsesmøder skifter det igen – og falder snakken på receptioner og andre festlige lejligheder gælder endnu et nyt sæt fradrag.

Du forstår vist min pointe?

Den helt samme regning på en middag (eller alle mulige andre udgifter) bliver altså medregnet helt forskelligt afhængigt af, om vi snakker årsregnskab eller skatteregnskab. Hvis du ikke regulerer beløbene, snyder du dig selv eller tager for meget fradrag, hvilket er ulovligt.

Frustration fødte Skatteopgørelsen

Måske er du blevet lidt træt lige nu. Jeg blev træt af bare at forsøge at forklare reglerne – og vi har altså kun talt om en forretningsmiddag.

Det er basically snotdumt. Derfor føles det endnu federe, at vi i Dinero har udviklet løsningen

Det er basically snotdumt. Derfor føles det endnu federe, at vi i Dinero har udviklet løsningen til selv samme udfordring. Vi kalder den Skatteopgørelsen (tidligere Skattepakken) – og Skatteopgørelsen kan spare dig for en masse tid og bøvl.

Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at du med den i hånden undgår snyd.

Skatteopgørelsen er nemlig direkte designet til at få styr på det her og gøre dit liv fri for de frustrationer, der i sin tid skabte det herlige værktøj.

Få dine tal på et sølvfad

Kort fortalt serverer vi alle dine skattetal til dig – lige til at proppe ind i kolonnerne i Skattestyrelsens oplysningsskema på skat.dk. Vi fortæller dig også, hvor de forskellige tal skal stå, så du ikke skal læse op på det.

Vores beregner er lavet af skatteeksperter, og den kan bruges af dig, der har en enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) eller interessentskab (I/S). Samlet betyder det, at du kan klare dit skattearbejde på under 30 minutter. Helt simpelt.

Nogle gange skal der frustrationer til at skabe fede løsninger, og vil du spare dig selv en stor hovedpine, kan du læse mere om værktøjet, der redder din røv – lige her.

Martin Thorborg
Martin Buch Thorborg Dinero
Martin er medstifter af Dinero, hvor han sidder i direktørstolen. Han er et kendt ansigt på den danske iværksætterscene med en række succes-startups i bagagen – erfaringer, han i øvrigt deler ud af gennem foredrag rundt i landet.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram