Årsregnskab

Et årsregnskab udarbejdes én gang om året og beskriver en virksomhed eller forenings økonomiske situation. Det er derfor en måde at gøre status over virksomhedens økonomi på.

  • Læsetid: 3 min.

  • Sidst opdateret 12/08/2022


Årsregnskab

Hvad er et årsregnskab?

Når du starter en virksomhed, har du pligt til at føre regnskab over dine aktiviteter. Én gang om året laver du en redegørelse for økonomien i det forgangne år. Det kaldes et årsregnskab.

Uanset størrelsen på din virksomhed skal du lave årsregnskabet. Regnskabet viser dels, hvordan du har brugt din virksomheds midler i det forløbne år, og dels fortæller det altså, hvordan det står til med virksomhedsøkonomien.

Et årsregnskab tegner derfor et billede af, hvordan virksomheden har klaret sig ved at redegøre for indtægter og udgifter.

Hvorfor skal du lave et årsregnskab?

Du skal et årsregnskab af to årsager. For det første er det lovpligtigt for de fleste virksomhedstyper, og for det andet er det en god måde at få overblik over din virksomheds økonomi.

Det er ikke alle virksomheder, der skal lave et årsregnskab. Se, hvilke virksomheder der skal lave årsregnskab via linket.

Selvom du måske har en mindre virksomhed, er det altid en god ide at udarbejde et formelt regnskab, da du kan komme i en situation, hvor du skal fremlægge dit årsregnskab for et pengeinstitut, dine kreditorer eller andre interessenter, som forventer et regnskab, der er opsat efter almindelige regnskabsmæssige principper.

Få hjælp til årsregnskab

Årsregnskabet dækker over regnskabsåret

Dit årsregnskab løber over en periode, der typisk følger et kalenderår fra 1. januar til 31. december. Dog kan du også føre et forskudt regnskabsår ved at lave årsregnskab, der gælder for 1. juli til 30. juni.

Årsregnskabsloven stiller krav

Der findes dog forskellige krav til, hvad et årsregnskab skal indeholde. Kravene stiller årsregnskabsloven, som alle danske erhvervsdrivende virksomheder er omfattet af. Kravene stilles i forhold til virksomhedens størrelse – og virksomheder inddeles i såkaldte regnskabsklasser, der spænder fra A til D.

Små virksomheder befinder sig ofte i klasse A, hvor der er færrest krav til årsregnskabet. Det kan eksempelvis være enkeltmandsvirksomheder. Derimod tilhører de større virksomheder regnskabsklasse D. Det kan være børsnoterede aktieselskaber, der befinder sig i denne klasse, og i deres årsregnskab skal de opfylde større krav.

Oversigt over krav til indholdet i årsrapporten for regnskabsklasserne A, B (mikro) og B:

Indhold i årsrapport/RegnskabsklasseAB (mikro)B
LedelsespåtegningJaJaJa
RevisionspåtegningJa
LedelsesberetningJaJa
ResultatopgørelseJaJaJa
BalanceJaJaJa
Egenkapitalopgørelse
Pengestrømsopgørelse
NoteoplysningerJaJaJa
Redegørelse for anvendt regnskabspraksisJaJaJa

Er du en forening, kan du læse om de forskellige regler til foreningsregnskabet i vores andet indlæg om det.

Hvad skal dit årsregnskab indeholde?

Indholdet i dit årsregnskab afhænger altså af din virksomheds størrelse og regnskabsklasse.

Som minimum skal dit årsregnskab indeholde en balance, en resultatopgørelse og andre noter som ledelsespåtegning og regnskabspraksis. Det gælder typisk for virksomheder i regnskabsklasse A.

Balancen angiver din virksomheds aktiver og passiver, mens resultatopgørelsen viser, om der er overskud eller underskud i virksomheden ved at angive forholdet mellem indtægter og udgifter.

Ledelsespåtegningen dækker over ledelsens redegørelse for det senestes års aktiviteter og forventninger til det næste år. Regnskabspraksis består af de regler, virksomheden har benyttet sig af i udregningen af årsregnskabet. På den måde kan du som virksomhed skabe pålidelighed omkring regnskabet.

Er din virksomhed i regnskabsklasse D, skal du typisk supplere årsregnskabet med en ledelsesberetning, en revisorpåtegning, en pengestrømsopgørelse og de finansielle nøgletal.

Hvordan laver du årsregnskabet?

Når du skal udarbejde dit årsregnskab for det forløbne regnskabsår, skal du have adgang til alle bilag fra året, der er gået, kasserapporterne, bankudskrifter og årsopgørelser fra banker.

Men årsregnskabet afhænger altså af din regnskabsklasse.

Du kan sagtens lave det selv. Her er det en god idé at anskaffe et regnskabsprogram til at hjælpe dig. Vil du hellere slippe for regnskabsdelen og spare tid, kan du få hjælp fra en revisor eller bogholder til at lave dit årsregnskab – fx Dineros to revisorpartnere, som sidder klar og tilbyder hjælp til dit årsregnskab.

Så er du sikker på, at alle krav til dit årsregnskab er opfyldt, ligesom du får tid til at styre de øvrige dele af din virksomhed. Du kan også finde en lokal revisor i vores oversigt.

Hvornår skal du indberette årsregnskabet?

Det er dit regnskabsår, der afgør, hvornår du skal indberette dit årsregnskab. Anpartsselskaber og aktieselskaber skal aflevere en årsrapport ved udgangen af regnskabsåret. Den skal godkendes på en generalforsamlingen, og indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Fristen for at indberette årsrapporten er senest seks måneder efter regnskabsårets afslutning. Det vil altså sige, at hvis dit regnskabsår afsluttes d. 31. december, skal årsrapporten indberettes senest d. 30. juni. 

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram