Indsigelse – Hvad er det?

En indsigelse mod faktura er noget du kan gøre, hvis du ikke mener du er ansvarlig for at skulle betale. Med andre ord, er det altså en betegnelse for, at du ikke vil vedkende dig en betaling.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 09/05/2022


Indsigelse mod faktura

Hvad er en indsigelse?

Modtager du en faktura, som du ikke kender noget til, er et stykke arbejdet ikke udført korrekt, eller er beløbet ikke som aftalt, er du naturligvis ikke forpligtet til at betale den fremsendte faktura. I sådan nogle tilfælde kan du gøre indsigelse. Du kan med andre ord meddele afsender af fakturaen, at du ikke kender noget til det beløb, du bliver opkrævet.

Kan du bevise, at du har gjort indsigelse, kan den pågældende faktura ikke blive sendt til inkasso. Det er derfor afgørende, at du har en form for dokumentation for indsigelsen.  

Du kan også gøre indsigelse, hvis du er inde at tjekke din netbank og pludselig opdager, at der på din konto er blevet trukket et eller flere beløb, som du ikke har haft noget at gøre med. Her er det din erhvervsbank, du skal gøre indsigelse til. 

Misbrug af kort vil ofte blive opdaget ved mystiske transaktioner på din konto. Derfor er det afgørende, at du jævnligt holder øje med din konto, og at du reagerer med det samme, hvis du opdager nogle mistænksomme transaktioner, du ikke kan genkende.

Hvornår er en indsigelse gældende?

For at indsigelsen gælder, skal du sende en officiel indsigelse. Du kan altså ikke bare lade være med at betale en faktura og på den måde gøre indsigelse. Du skal sende en besked til afsender om, at du ikke vil vedkende dig den faktura, der er blevet sendt til dig. 

I forhold til en faktura og indsigelse skal du sørge for at få det gjort, inden fakturaens forfaldsdato. Det samme gør sig gældende, hvis der er tale om en banktransaktion. 

Kontakt banken hurtigst muligt ved ukendt transaktion

Opdager du en transaktion på din bankkonto, som du ikke kender noget til, skal du reagere med det samme ved at give din bank besked. Det tæller ikke officielt som en indsigelse, før du enten sørger for at kontakte din bank eller udfylder en formular til samme formål. Du skal sende indsigelsen inden for 14 dage, når der er tale om en banktransaktion.

Du skal have følgende oplysninger klar, når du kontakter banken i forbindelse med en indsigelse:

  • NemID
  • CPR-nummer
  • Dit kortnummer
  • Dokumentation

Da kortet kan være blevet misbrugt, bør du handle hurtigt, hvis du opdager noget mistænksomt, når du kigger i netbanken.

Gør indsigelse mod korttransaktioner, du ikke kender til

Hvis du opdager en korttransaktion, du ikke kender til, er det vigtigt, at du får spærret dit kort og kontakter banken med det samme. Hvis det er fra en af dine faste samarbejdspartnere, kan det dog give mening først at kontakte denne og høre, hvorfor de har trukket penge fra dit kort.

Du har også 14 dage til at gøre indsigelse mod korttransaktioner. Det er vigtigt, du ikke overskrider denne deadline, da du ellers risikerer, at sagen bliver forældet, og du derfor ikke kan få dine penge, hvis der fx er tale om svindel.

Hvis du er blevet trukket for meget for en vare, er det vigtigt, at du kan dokumentere både køb og fejl. Hvis du fx har betalt for meget, og du kan dokumentere det, kan du ofte på beløbet refunderet af banken.

Var denne artikel nyttig?

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram