Hvad er mellemskat?
Mellemskat er en ny skat, som er en del af regeringens reform af personskat. Mellemskat er i bund og grund en halvering af topskatten op til 750.000 kr. I stedet for 15% af indkomst fra 618.400 kr. til 750.000 kr. skal de i stedet kun betale 7,5%.
I dag skal du betale topskat på 15% af den del af indkomsten, som overstiger grænsen. I 2023 var den på 568.900 kr. – eller 618.400 kr. før AM-bidrag. Med den nye mellemskat skal du fremover kun betale 7,5% af indkomst fra 618.400 kr. op til 750.000 kr. (som bliver den nye topskattegrænse).
Obs. Vi bruger 2023-tal for topskat, da tallene for de nye skattesatser er på 2023-niveau.
Regeringen indfører udover mellemskat også en såkaldt top-topskat. Det betyder, at du skal betale 20% i top-topskat af den del af indkomsten, som overstiger 2,5 mio. årligt.
I regeringens reform af personskat er der lagt op til, at topskatten skal deles op i tre skatter og satser – mellemskat, topskat og top-topskat.
Aftalen blev vedtaget d. 14/12-23, men den får først virkning fra 2026. Se aftale.
Hvis du er over grænsen for mellemskat (og måske også topskat), kan du overveje at tilmelde dig virksomhedsskatteordningen, hvis du fx har en enkeltmandsvirksomhed, og spare pengene op i et andet regnskabsår – og dermed potentielt undgå beskatningen.
Med vores beregner kan du nemt og hurtigt se, hvad du kommer til at betale i mellemskat. Du finder den sidst i indlægget.
Hvordan beregnes mellemskat?
Mellemskat er en ændring af topskattesatsen for en del af din indkomst. Den er relevant for alle danskere, som har en indkomst over 618.400 kroner før AM-bidrag. Det betyder, at ca. 250.000 danskere får halveret deres topskat.
Der kan maksimalt betales mellemskat af 131.600 kr. Det er nemlig forskellen på beløbene fra mellemskat til topskat. Det betyder samtidig, at du maksimalt kan komme til at betale 9.870 kr. i mellemskat, da indkomst over 750.000 kr. beskattes med 15%.
På billedet nedenfor kan du se, hvordan den nye mellemskat (og top-topskat) kommer til at passe ind i det samlede skattebillede (inklusiv den foreslåede top-topskat).
Alle har et personfradrag, som de ikke skal betale skat af – og det forhøjes i samme skattereform, så det maksimale fradrag bliver 56.200 kr. (det maksimale fradrag nås ved en månedlig bruttoindkomst på omkring 36.700 kr. inklusiv pension).
Fradraget forhøjes løbende fra 10,65% til 12,75% (i 2026). I første omgang forhøjes det til 12,30% i 2025, inden det i 2026 når sit endelige niveau. Derfor kan fradraget variere lidt fra person til person. Trækprocenten udgøres blandt andet af din kommuneskat, bundskat og kirkeskat.
Eksempel på beregning af mellemskat
I vores eksempel har Dorthe en samlet indkomst på 689.291 kroner efter AM-bidrag i 2023. Ud fra det kan vi nemt beregne det beløb, hun skal betale i mellemskat.
Først skal vi finde det beløb, Dorthe skal betale mellemskat af. Det gør vi ved at tage den samlede indkomst og trække det fra grænsen for mellemskat:
689.291 – 568.900 = 120.391 kr.
Det vil altså sige, at Dorthe skal betale 7,5% i mellemskat af 120.391 kr.
120.391 x 7,5% = 9.029,33 kr.
Dorthe skal altså betale 9.029.33 kr. i mellemskat – som selvfølgelig kommer oveni den beskatning, hun ellers har.
Se, hvad du skal betale i mellemskat
Vi har lavet en beregner, du kan bruge til at se, hvad du skal betale i mellemskat, når den træder i kraft i 2026.
Beregneren tager dog ikke højde for det skrå skatteloft, og der kan være mindre forskelle grundet diverse fradrag.
Mellemskat er ikke et nyt fænomen
Mellemskat ikke en ny ting i Danmark. Fra 1994 til 2009 var der nemlig en dansk indkomstskat, som også hed mellemskat. Dengang var skattesatsen på 6%, så den lå mellem bund- og topskat.
Det var meget forskelligt, hvor mange danskere, som dengang var omfattet af mellemskatten. Det første år var det 43% af alle skattepligtige, mens det i det sidste år bare var 13%, der betalt mellemskat.