Overførselsindkomst

At få en overførselsindkomst betyder, at du får en ydelse betalt af det offentlige. Eksempler er pension og SU. Cirka halvdelen af voksne danskere er på en eller anden form for overførselsindkomst.

  • Læsetid: 2 min.

  • Sidst opdateret 17/05/2024


Hvad er overførselsindkomst?

Overførselsindkomst er en samlet betegnelse for de ydelser, du kan modtage fra offentlige institutioner. Det kan være førtidspension eller SU.

Du kan kun få overførselsindkomst, hvis du opfylder nogle bestemte betingelser. Det gør du fx, hvis du er på orlov for at passe dit barn, eller hvis du efter pensionsalderen er stoppet med at arbejde. Så kan du fx få barselspenge eller folkepension.

De fleste overførselsindkomster udbetales som A-indkomst i stedet for løn, fx kontanthjælp. Derfor lyder definitionen af overførselsindkomst, at du får en ydelse fra det offentlige til at dække dine leveomkostninger. 

Der findes dog også overførselsindkomster, som skal ses som et supplement til din løn. Det kan være børne- og ungeydelser.

Eksempler på overførselsindkomster

Eksempler på nogle af de mest kendte overførselsindkomster er folkepension, SU og dagpenge.

Nedenfor kan du se forskellige typer af overførselsindkomster:

  • Arbejdsløshedsdagpenge
  • Barselsdagpenge
  • Børne- og ungeydelse
  • Delpension
  • Den obligatoriske pensionsordning
  • Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SUPP)
  • Efterløn
  • Feriedagpenge
  • Fleksydelse
  • Folkepension
  • Førtidspension
  • Integrationsydelse
  • Kontanthjælp
  • Ledighedsydelse
  • Orlov til børnepasning
  • Seniorpension
  • SU
  • Supplerende pensionsydelse – ældrecheck
  • Sygedagpenge
  • Sygeløn
  • Støtte mv. I forbindelse med strejker og lockout
  • Uddannelseshjælp
  • Ydelser fra hjælpe- og understøttelsesfonde

Der findes altså mange forskellige typer af overførselsindkomster. I 2023 var den største gruppe folkepensionister (23 %), dernæst SU-modtagere (6,1 %).

Hvor mange danskere er på overførselsindkomst?

I 2023 var ca. 2 mio. danskere på overførselsindkomst som fuldtidsmodtagere. Det vil sige, at omtrent 43 % af personer over 18 år fik deres indkomst finansieret af det offentlige. 

I det tal indgår også de personer, der får folkepension. Hvis vi kun ser på personer under folkepensionsalderen, er tallene noget lavere. I 2023 talte de nemlig  “kun” 1.043.159 fuldtidsmodtagerne.

Skal du betale skat af din overførselsindkomst?

Modtager du overførselsindkomst i stedet for almindelig løn, skal du som udgangspunkt betale skat af din overførselsindkomst. 

Eksempler på indkomster, du skal betale skat af:

  • Arbejdsløshedsdagpenge 
  • Delpension
  • Folkepension
  • Førtidspension 
  • Kontanthjælp 
  • Seniorpension
  • SU 
  • Sygedagpenge 
  • Sygeløn 
  • Støtte mv. i forbindelse med strejker og lockout
  • Tidlig pension
  • Ydelser fra hjælpe- og understøttelsesfonde

Et eksempel på en ydelse, du ikke skal betale skat af, er børne- og ungeydelse. 

Oftest stillede spørgsmål

Overførselsindkomst er en fællesbetegnelse for ydelser, du kan få fra det offentlige i stedet for løn eller som et supplement til din løn. Det kan fx være førtidspension eller SU.

I 2023 var ca. 2 mio. danskere på overførselsindkomst. 

Du betaler skat af din overførselsindkomst, fordi den i stedet for løn skal dække dine udgifter til de leveomkostninger, du har.

Var denne artikel nyttig?

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Overførselsindkomst

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram