Arbejdsmaskineforsikring – Sådan forsikres dine maskiner

Når du skal vælge forsikring til dine arbejdsmaskiner, skal du blandt andet tage stilling til, om du kun vil have den lovpligtige forsikring, eller om du vil udvide, så du er dækket endnu bedre ind, hvis uheldet er ude. Det samme gælder, når du skal forsikre din firmabil eller din motorcykel til erhverv.


Er du på udkig efter en erhvervsforsikring?

Vi har lavet en oversigt over de bedste forsikringsselskaber, så du kan finde de forsikringer, der passer bedst til din virksomhed. Læs mere her.

Hvad er en arbejdsmaskineforsikring?

En arbejdsmaskineforsikring vil ofte dække de skader, der kan ske på dine arbejdsmaskiner, og de skader du kommer til at pådrage andre. Du kan forsikre alle dine maskiner med og uden nummerplade. Det kan fx være din traktor, bulldozer, truck eller rendegraver. 

De fleste arbejdsmaskineforsikringer består både af en kaskoforsikring og en ansvarsforsikring. Kaskoforsikringen sikrer, at du får erstatning, hvis dine maskiner bliver ødelagt – det gælder både, når du selv er skyld i skaden, og når en maskine fx bliver stjålet eller udsat for hærværk. 

Ansvarsforsikringen derimod dækker de skader, dine maskiner påfører andre. Forsikringen dækker altså, hvis du kommer til at ramme en person, en ting eller et køretøj med fx din traktor. Ansvarsforsikringen er lovpligtig, og den er derfor som udgangspunkt inkluderet i din arbejdsmaskineforsikring. 

Forsikringen dækker store og små ulykker. Den dækker altså både, hvis du er involveret i et større trafikuheld, hvis der opstår personskade, eller hvis du fx kommer til at ramme en postkasse. Din arbejdsmaskineforsikring vil også dække, hvis en af dine medarbejdere kommer til skade under arbejdet. 

Stilstandsforsikring

Hvis du ikke bruger din arbejdsmaskine i en længere periode, kan du skifte din arbejdsmaskineforsikring ud med en stilstandsforsikring, så kan du nemlig spare en del penge. Du er dog forpligtet til at fjerne nummerpladerne. 

En stilstandsforsikring dækker de skader, der kan opstå, når dine arbejdsmaskiner står stille. Det kan fx være skader efter brand eller hærværk.

Bogføring af erhvervsforsikring

Det er nemt at bogføre en erhvervsforsikring i Dinero. Vi har lavet en guide, som guider dig gennem processen, der ikke tager mere end et minut eller to. Sådan gør du.

Forsikring til din firmabil

Skal du i stedet have forsikret din firmabil, er det ikke en arbejdsmaskineforsikring men en firmabilforsikring, du skal investere i. 

Ligesom med arbejdsmaskineforsikring består forsikringen som udgangspunkt af den lovpligtige ansvarsforsikring, der dækker skader, du påfører personer, andre køretøjer og ting. Derudover kan forsikringen også inkludere kasko, der dækker skader på din egen bil. 

Har du en motorcykel, du bruger i dit erhverv, kan du også forsikre den. Du kan i nogle tilfælde vælge kun at forsikre din motorcykel i sommerhalvåret, hvis du udelukkende bruger den i den periode. På den måde kan du få en billigere forsikring, fordi der blandt andet ikke er lige så stor risiko for uheld om sommeren.

Oftest stillede spørgsmål

Du kan forsikre dine arbejdsmaskiner ved at tegne en arbejdsmaskineforsikring. Typisk vil du både få den lovpligtige ansvarsforsikring og en kaskoforsikring med i forsikringen. Så er du både sikret, hvis du gør skade på andres ejendele, med fx din traktor eller rendegraver, og når der sker skader på dine egne arbejdsmaskiner.

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring til dine arbejdsmaskiner. En ansvarsforsikring dækker, hvis du kommer til at gøre skade på personer, ting og andre køretøjer. Ønsker du også at være dækket ind, hvis der sker en skade på dine arbejdsmaskiner, skal du have en kaskoforsikring. Du kan ofte få begge forsikringer samlet i en arbejdsmaskineforsikring.

Pernille Madelaire – Visma Dinero
Pernille Madelaire Dinero
Pernille er content writer hos Dinero. Sammen med sine dygtige kollegaer producerer hun artikler og indlæg til hjemmesiden. Hendes fornemmeste opgave er at formidle kompliceret regnskabsrelateret indhold, så du kan blive klogere på alle de vigtige begreber og regler, der er værd at kende til som selvstændig.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram