Bilforsikring til erhverv – lovpligtig ansvarsforsikring til firmabiler

Der kan være stor forskel på forsikringer til firmabiler. Prisen afhænger bl.a. af typen af køretøj, ekstraudstyr, virksomhedens adresse og ønsket dækning. Alle erhvervskøretøjer skal have den lovpligtige ansvarsforsikring, men det er frivilligt, om du også ønsker at tegne fx en kaskoforsikring.


Bilforsikring til erhverv – et krav ved erhvervskørsel i firmabil

Ligesom du kender det fra privaten, skal du også have en bilforsikring, hvis du kører erhvervskørsel i en firmabil. Det er forskelligt, hvad en bilforsikring til erhverv dækker, så det er vigtigt, du er opmærksom på, at du har den rigtige forsikring og dækning.

Vær opmærksom på, at nogle bilfabrikanter også tilbyder erhvervsforsikringer til firmabiler. Har du en større bilpark i virksomheden? Så kan det være, at du kan få rabat på de enkelte bilforsikringer eller en samlet forsikring, der dækker alle dine erhvervskøretøjer.

En bilforsikring til erhverv kan dække mange forskellige køretøjstyper:

Det er vigtigt, at din forsikring dækker det rigtige køretøj. Det er ikke kun, hvad du bruger køretøjet til, som er afgørende. Det kan også være vægten og størrelsen, der har betydning for, om du skal have en bilforsikring til dit erhverv – eller en anden køretøjsforsikring.

Om firmabilen er på hvide eller gule plader kan også have betydning for både pris og dækning. Flere forsikringsselskaber gør det dog muligt at taste nummerpladen ind i en beregner, så du får et tilbud baseret på det specifikke køretøj.

Der skelnes mellem en kasko- og ansvarsforsikring til bilforsikringen. Kaskoforsikringen dækker skader på din firmabil og er ikke lovpligtig, mens ansvarsforsikringen er lovpligtig og dækker skader på andre personer og biler ved uheld. Du kan læse mere om den lovpligtige bilforsikring til erhverv i næste afsnit.

Leaser du? Så kan det være, at du slet ikke skal tænke på bilforsikring. Den kan nemlig være inkluderet i finansieringen. Det kan dog være en fordel at tegne en afleveringsforsikring ved leasing, så du ikke hænger på en eventuel dyr ekstraregning, når du afleverer bilen.

Virksomheder skal også have den lovpligtig ansvarsforsikring

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på ens firmabil – ligesom det er på ens private bil. Den dækker alle skader, du måtte påføre andre køretøjer, ting eller personer. Den dækker typisk også, når du er i udlandet, men det er forskelligt fra selskab til selskab.

Det er med andre ord den vigtigste bilforsikring til erhverv, da kaskoforsikringen er frivillig og udelukkende gælder din egen firmabil. Der er typisk en selvrisiko på den lovpligtige ansvarsforsikring til virksomheder, men nogle selskaber giver mulighed for 0 kr. i selvrisiko – dog ofte mod en øget præmie.

Lovpligtige forsikringer til erhverv

Har du alle de lovpligtige forsikringer, du skal have i virksomheden? Det er nemlig ikke kun ved bilforsikring til erhverv, der gælder særlige regler. Der er forsikringer relateret til fx sygdom og rådgiveransvar, der er relevante for mange arbejdsgivere. Læs mere her.

Hvad dækker en bilforsikring til erhverv?

Det kan være meget forskelligt, hvad de forskellige forsikringsselskaber har inkluderet i deres forsikringer. Udover erstatning og reparation af skader kan det derfor også være relevant at undersøge, om du fx får stillet en erstatningsbil til rådighed ved større skader/reparationer. 

Tjek altid, om din bilforsikring til erhverv dækker følgende:

  • Skader på andres ting og personer
  • Skader på egen firmabil
  • Glasskade
  • Parkeringsskade
  • Indbrud og tyveri
  • Hærværk
  • Anden pludselig skade
  • Brand, eksplosion og lynnedslag
  • Lånebil ved reparation
  • Førerpladsdækning
  • Mekanisk skade
  • Vejhjælp

Det er lovpligtigt at have en bilforsikring (ansvarsforsikring) på erhvervskøretøjer, der dækker skader på ting og personer. Derfor bør du kigge på dækningen, når du sammenligner forsikringer. Det gælder både, om den dækker specifikke ting samt omfanget af dækningen.

Har bilforsikringen til erhvervskøretøjer fx fri kilometer, så du kan køre lige så meget, du vil, uden at prisen stiger? Det kan hurtigt blive en større besparelse, hvis du tilbringer mange timer på landevejen. 

Husk, at der gælder særlige regler for firmabil med hjem. Der skal fx betales skat af fri bil, ligesom der også er andre regler, du skal være opmærksom på.

Bogføring af erhvervsforsikring

Det er nemt at bogføre en erhvervsforsikring i Dinero. Vi har lavet en guide, som guider dig gennem processen, der ikke tager mere end et minut eller to. Sådan gør du.

Du skal være særlig opmærksom på dækning af el- og plug-in hybridbil

Hvis du har en el- eller hybridbil, er der særlige ting, du skal være opmærksom på. Hvordan er batteriet dækket, og hvad med skader på ladestander? Dækker forsikringen også, hvis dit ladekabel bliver beskadiget eller stjålet?

Der er færre dele i en el- og hybridbil. Men det betyder også, at det som regel er dyrere at få erstattet de mekaniske dele og batterier. Fx er en ny batteripakke ikke en standard reservedel, og det er meget kompliceret at skifte den.

Prisen på forsikring til erhvervskøretøjer kan variere meget

Som vi skrev tidligere, kan en bilforsikring til erhverv indeholde mange forskellige ting. Derfor vil du også opleve, at prisen vil variere. Der er rigtig mange ting, der spiller ind, når den endelige pris skal beregnes – ikke kun dækning og type af køretøj.

Prisen er bl.a. baseret på:

  • Bilmodellen
  • Årgang, nypris og kørte kilometer
  • Ekstraudstyr
  • Ønsket selvrisiko
  • Geografisk område
  • Branche

Når du beregner en pris på bilforsikring til erhverv med forsikringsselskabernes beregnere, får du derfor en foreløbig pris. Selskaberne kan se mange ting alene ud fra nummerpladen på firmabilen, men der er også andre ting, der afgør, hvad den ender med at koste.

Prisen på bilforsikringen (også kaldet forsikringspræmien) kan desuden ændre sig, hvis du ofte får skader, der skal dækkes. Derfor kan det sagtens være, at den billige bilforsikring til din firmabil stiger i pris, hvis du har flere skader inden for få år.

Ekstra gode tilbud til Pro-brugere

Du har adgang til tusindvis af rabatter, fordi du er Dinero Pro-bruger. Visma LogBuy er Danmarks førende fordels- og rabatportal, hvor der er eksklusive rabatter på alt fra kontorartikler og IT-udstyr til brændstof og forsikringer. Læs mere her.

Her finder du gode tilbud på en erhvervsforsikring til din bil

Leder du efter en god og billig erhvervsforsikring til din firmabil? Vi har samlet en liste over forsikringsselskaber, hvor du kan få en god bilforsikring, uanset hvilket køretøj der er tale om.

ForsikringsselskabLink til firmabilforsikring
IfLink
TrygLink
Alm. BrandLink
CodanLink
GjensidigeLink
TopdanmarkLink
Lokal ForsikringLink
HF ForsikringLink
Storstrøms ForsikringLink
GF ForsikringLink
NykreditLink
Lederne VirksomLink
Jyske ForsikringLink
Gartnernes ForsikringLink
Købstædernes ForsikringLink
Vejle BrandLink

Du skal være opmærksom på, at nogle af forsikringsselskaberne har en samlet oversigt over alle deres bilforsikringer til erhverv, mens andre har individuelle sider.

Derfor kan det være, du kommer ind på en specifik side om fx varebiler, hvor du så selv skal klikke dig videre til den ønskede side.

Oftest stillede spørgsmål

Det er firmaet, der betaler forsikringen på firmabilen. Ofte vil der dog være tale om, at medarbejderen går tilsvarende ned i løn – og dermed indirekte betaler for virksomhedens bilforsikring.

Det er meget forskelligt, hvad den lovpligtige ansvarsforsikring til firmabiler koster. Det kommer både an på køretøjet, den ønskede dækning og selvrisiko samt branche og ekstraudstyr.

Du kan få en vejledende pris ved at indtaste din nummerplade i forsikringsselskabernes beregnere – hvis de har en.

Portræt af Lasse Baagoe Hansen
Lasse Hansen Dinero
Lasse er content manager hos Dinero. Han hjælper med at gøre tunge og svære regnskabsbegreber og -regler letforståelige samt udtænker indhold, der gør regnskabet lidt lettere for dig, som gerne vil være iværksætter eller allerede er i gang med at udleve iværksætterdrømmen.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram