Hvad er en varighedserklæring?
En varighedserklæring er en vurdering af, hvor længe en medarbejder forventes at være sygemeldt. Det er en læge, der skal stå for vurderingen, og en arbejdsgiver kan anmode om det efter 14 dages sygefravær. Den kaldes også for en friattest.
Den bruges til at få et skøn over varigheden af fraværet og i et forsøg på at fastholde medarbejderen og planlægge en eventuel tilbagevenden – og eventuelt om det er nødvendigt at ansætte en vikar og søge om lønrefusion.
En varighedserklæring bruges typisk i disse situationer:
- medarbejderen er for syg til at deltage i samtale med arbejdsgiveren
- arbejdsgiveren har mistanke om, at sygemelding ikke er reel
- sygemelding på første feriedag
- sygemelding i en opsigelsesperiode/afskedigelsessituation
Varighedserklæringen bruges som regel i de tilfælde, hvor det enten ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at lave en mulighedserklæring. Mulighedserklæringen skal bruges i situationer, hvor dialog mellem arbejdsgiver og medarbejder er mulig.
Ved medarbejderen er syg i længere tid, end lægen har skønnet, kan arbejdsgiveren anmode om ny dokumentation.
Hvis medarbejderen ikke leverer den ønskede dokumentation til tiden, kan arbejdsgiveren tilbageholde betaling under sygdom, og i værste fald kan medarbejderen blive bortvist. Bortvisning er dog en meget alvorlig sanktion, og det kommer heldigvis sjældent dertil.
Hvad siger lovgivningen?
Hvis en medarbejder har været syg i 14 dage, har en arbejdsgiver ifølge funktionærlovens § 5, stk. 4 ret til at anmode om en varighedserklæring. Se paragraf.
Varighedserklæring vs. mulighedserklæring vs. lægeerklæring
Når det kommer til sygdom over en længere periode, er der potentielt flere typer erklæringer i spil. Derfor har vi lavet et simpelt overblik over de tre mest brugte.
| Type | Hvad er det? | Hvad indeholder den typisk? | Hvem betaler? |
| Varigheds-erklæring | En lægelig vurdering af, hvor længe en medarbejder forventes at være syg eller delvist uarbejdsdygtig. | Forventet varighed, vurdering af arbejdsevne, evt. skånehensyn og opfølgning. | Arbejdsgiver |
| Muligheds-erklæring | Et dokument der bruges til at afklare, hvad medarbejderen kan arbejde med under sygdom, og hvilke hensyn der kan gøre arbejde muligt. | Opgaver medarbejderen kan/ikke kan, skånehensyn, arbejdsjusteringer, plan for tilbagevenden og lægens vurdering. | Arbejdsgiver |
| Læge-erklæring | En generel dokumentation for, at medarbejderen er syg og har behov for fravær. | Bekræftelse af sygdom, evt. forventet varighed og om fravær er nødvendigt (uden detaljeret diagnose). | Arbejdsgiver |
Jeg skrev tidligere, at en varighedserklæring også kaldes for en friattest. Det er ikke forkert, men det er ikke hele sandheden, da der er en lille forskel på de to.
En friattest er en lægeerklæring i “fri tekst”, hvor lægen skriver det, arbejdsgiveren har brug for dokumentation for (fx at medarbejderen er syg og uarbejdsdygtig – og evt. hvor længe).
En varighedserklæring er en mere målrettet erklæring, der specifikt handler om forventet varighed af fraværet og evt. vurdering af arbejdsevne/forløb.
Kort sagt kan du sige, at friattest er formatet (med fri tekst) og varighedserklæringen er formålet (den forventede varighed). Men de to kan i praksis sagtens overlappe, selvom der er forskelle.
Ofte vil en arbejdsgiver anmode om en varighedserklæring i form af en friattest – en friattest kan nemlig sagtens bruges som en varighedserklæring, hvis den indeholder varighed.
Eksempel på en varighedserklæring
Der findes ikke en officiel blanket til varighedserklæring. Dog er der krav om, at den indeholder forskellige elementer – det har lægen som regel styr på, da den skal laves på lægens eget brevpapir.
Arbejdsgiveren skal lave en anmodning om varighedserklæring til medarbejderen, som medarbejderen så tager med til lægen. Hent skabelon til anmodning via linket.
Den indeholder typisk:
- Medarbejderens navn, CPR-nummer og adresse
- Lægens navn, adresse og autorisationsnummer
- Klar erklæring om, at medarbejderen er uarbejdsdygtig på grund af sygdom
- Vurdering af varigheden
- Dato for undersøgelse samt lægens underskrift
Der er ikke krav om diagnose eller andre helbredsoplysninger ud over det, der er nødvendigt for varigheden. Vurdering af varighed kan skrives meget simpel; fx “forventes at være uarbejdsdygtig i yderligere tre uger”.
En varighedserklæring ved stress er ikke altid det bedste valg
Der er ikke nogen forskel på, om en medarbejder er sygemeldt med stress eller en virus. Arbejdsgiveren kan stadig anmode om at få lavet en varighedserklæring, hvis sygemeldingen har varet i mere end 14 dage.
Det er også vigtigt at sige, at fokus er på varigheden af sygemeldingen og din arbejdsevne – ikke diagnosen.
Anbefaling til en god proces vedrørende stress:
- Kontakt din læge, hvis du har mistanke om stress
- Sygefraværssamtale (senest efter 4 uger)
- Varighedserklæring/mulighedserklæring
Det er selvfølgelig klart det vigtigste at få identificeret og håndteret stressen. Hvis du har stresssymptomer og ikke kan arbejde, bør du kontakte din læge for vurdering og rådgivning.
Din arbejdsgiver skal indkalde dig til en samtale om, hvordan og hvornår du kan vende tilbage – det er ikke en kontrol.
Ved stress er det en god idé at starte med en mulighedserklæring, da den fokuserer på, hvad medarbejderen kan og indeholder en plan for gradvis tilbagevenden, hvor varighedserklæringen primært fokuserer på længden af fraværet.
Dialogen mellem medarbejder og arbejdsgiver har også noget at sige i forhold til valg af erklæring. Mulighedserklæringen bruges typisk, hvis der er god dialog, mens varighedserklæringen typisk bruges ved en mindre god dialog.
Skabelon til anmodning om varighedserklæring
Vi har lavet en skabelon, du kan bruge, hvis du skal anmode om en varighedserklæring. Med den har du en færdig anmodning på 1-2 minutter.
Der er ikke noget krav om, at anmodningen skal afleveres digitalt, men jeg vil alligevel altid anbefale, at du som minimum sender den skriftligt (fx via e-mail), så du har bevis for det.
Hvad koster en varighedserklæring?
En varighedserklæring koster typisk mellem 500 og 1.000 kroner. Der er ikke en fast pris, og den kan derfor variere lidt fra læge til læge.
Det er arbejdsgiveren, der betaler jf. funktionærloven, og det er en god idé at skrive i anmodningen, hvor regningen skal sendes hen. Alternativt kan medarbejderen lægge ud og få pengene retur i form af et udlæg – hvis det er en mulighed, bør det fremgå af anmodningen.
Hvis medarbejderen udebliver fra en aftalt tid til en varighedsattest, kan lægen opkræve et gebyr, som medarbejderen i udgangspunktet selv skal betale. Det kan være en god idé at skrive dette i anmodningen – fx med følgende tekst; “Hvis du udebliver fra en booket tid, skal du selv betale et eventuelt gebyr”
Funktionærlovens § 5, stk. 4 er kun gældende for funktionærer. For ikke-funktionærer kan det afhænge af overenskomst/aftale/praksis.
Oftest stillede spørgsmål
En varighedserklæring er en lægeerklæring, der vurderer den forventede varighed af medarbejders sygefravær og arbejdsevner.
Den billigste ligger omkring 500 kr., og den dyreste er omkring 1.000 kr. Du kan som regel forvente en pris på 600 til 800 kroner, men det varierer fra praksis til praksis.
Der laves en varighedserklæring, når arbejdsgiver har behov for at få afklaret, hvor længe sygefraværet forventes at vare. Der skal være gået minimum 14 dage fra første sygedag, før en arbejdsgiver kan anmode om en varighedserklæring.
Arbejdsgiver kan kræve varighedserklæring, når der er et sagligt behov for dokumentation af fraværets forventede varighed – en arbejdsgiver kan dog først anmode om en efter 14 dages sygefravær.
Mulighedserklæring handler om, hvad medarbejderen kan arbejde med under sygdom, mens varighedserklæring handler om, hvor længe fraværet forventes at vare.
En lægeerklæring dokumenterer sygdom, mens en varighedserklæring vurderer forventet varighed og arbejdsevne.
Der står typisk forventet varighed, om medarbejderen er helt eller delvist uarbejdsdygtig og evt. skånehensyn.
Arbejdsgiver betaler varighedserklæringen, hvis du er funktionær. For ikke-funktionærer kan det afhænge af overenskomst/aftale/praksis.
Var denne artikel nyttig?