Gebyr

Et gebyr er en betaling, virksomheder kan opkræve af kunder, når de køber et produkt. Det er en betaling, der hører med til købet og lægges oven i beløbet på varen.

  • Læsetid: 6 min.

  • Sidst opdateret 10/06/2024


Hvad er et gebyr?

Et gebyr er en ekstra omkostning for kunden, en virksomhed kan opkræve ved køb af et produkt, service eller ydelse. Det er altså ikke en selvstændig betaling, men derimod en betaling der knytter sig til et køb og lægges oven i beløbet. 

Der er flere årsager til, at virksomheder opkræver gebyrer. Det kan fx være, at virksomheden har store omkostninger ved at yde et bestemt service og derfor har brug for flere indtægter for at kunne få en bestemt ydelse til at løbe rundt. 

Der findes mange forskellige former for gebyrer, og vi støder ind i dem i mange forskellige situationer. Eksempler på gebyrer er transaktionsgebyrer, parkeringsgebyrer, leveringsgebyrer og oprettelsesgebyrer. 

Der findes også gebyrer, der er selvforskyldte. Det kan fx være rykkergebyrer, som er et gebyr, du får, fordi du ikke har betalt en faktura. Det kan også være udeblivelsesgebyrer, hvor du skal betale gebyr for at udeblive fra en aftale. 

Sådan bogfører du gebyrer

Er du i tvivl om, hvordan du bogfører et gebyr? Vi har lavet en guide til, hvordan du blandt andet bogfører gebyrer fra din bank, telefonselskab, MobilePay og Zettle. Læs mere her.

Hvor stort må et gebyr være?

Virksomheder er som udgangspunkt frie til selv at vælge, hvor stort et gebyr må være. Det er dog inden for en rimelig grænse. Et gebyr må nemlig ikke være urimeligt højt i forhold til det produkt eller den ydelse, det er knyttet til. 

Nogle former for gebyrer må dog ikke overstige et bestemt beløb. Det gælder bl.a. rykkergebyrer, der ikke må overstige 100 kr. Derudover må en rykker med rykkergebyr kun sendes tre gange, og der skal være mindst 10 dage imellem. 

Virksomheden skal altid gøre kunden opmærksom på, at der er et gebyr. Det skal stå klart og tydeligt i aftalevilkårene, så kunden oplyses og er indforstået med, at der opkræves et gebyr i forbindelse med købet.

Hvad er forskellen på gebyr, rykkergebyr og inkassogebyr?

Der findes mange forskellige former for gebyrer. Rykkergebyrer og inkassogebyrer er eksempler på det, der kaldes selvforskyldte gebyrer. Et selvforskyldt gebyr er et gebyr, der opkræves, hvis kunden selv er skyld i, at aftalen ikke overholdes.

Et rykkergebyr opkræves af virksomheden, når kunden ikke har betalt sine regninger, og virksomheden er nødt til at sende en rykker. En virksomhed kan sende en rykker, hvis pengene ikke er modtaget til tiden. En rykker kan sendes til kunden, hvis der betales senere end den dato, der står på fakturaen.

Hvis kunden ikke har betalt efter at have modtaget flere rykkere, kan virksomheden sende sagen videre til inkasso. Det er god skik at sende minimum to rykkere til en kunde, inden sagen sendes til inkasso.

Inkasso hjælper med at få kunden til at betale regningen. Ved en inkasso kan der opkræves et inkassogebyr, som ikke må overstige 100 kr. 

Det er ofte advokater eller inkassobureauer, der står for inkassosager, og det er dem, der har kontakt til kunden.

Moms, told og importgebyr

Når man køber varer i et land udenfor EU, skal der betales moms, importgebyr og evt. told til Toldstyrelsen. Hvis din virksomhed køber varer udenfor EU, skal den importregistreres hos Erhvervsstyrelsen for at få en importtilladelse.

Det er normalt den speditør/transportør, der vælges ved køb af varen, der står for at fortolde og angive varen. Virksomheden kan dog også selv vælge at stå for det.

Transportøren tager typisk et gebyr for det arbejde, der ligger i at beregne told, afgifter og moms for køb af varer udenfor EU. Det kaldes importgebyr og ligger ofte mellem 125-250 kr. 

Et eksempel på importgebyr er PostNords importgebyr, der ligger på 160 kr. Gebyret har ikke noget med Toldstyrelsen at gøre.  

Moms på gebyr

Udgangspunktet for gebyrer er, at de er momsfrie. Der skal fx ikke moms på finansielle ydelser som rykkergebyrer og bankgebyrer, som er gebyrer bankerne tager, hvis du fx tager et lån hos dem. 

Der findes mange andre slags gebyrer

Der findes mange andre gebyrer end dem, der er nævnt i ovenstående afsnit. Nedenfor er en liste med flere eksempler på gebyrer:

  • Visa/dankort og Mastercard-gebyr – Der er ikke kortgebyr, når du betaler med Visa/Dankort og Mastercard i Danmark. Hvis du derimod hæver penge i en bank eller pengeautomat i udlandet, skal du betale et gebyr
  • Nordnet-gebyr – Når du investerer i aktier på Nordnet, er der forskellige typer af gebyrer, du skal betale. Det gebyr, der er på aktier, kaldes kurtage. Kurtagen afhænger af investeringen og er ikke den samme på alle investeringsplatforme
  • Betalingsservice-gebyr – Der er ofte et gebyr, når der betales via Betalingsservice. Det skal være aftalt mellem kunden og virksomheden, inden kunden betaler 
  • MobilePay-gebyr – Det er gratis for private at overføre og modtage penge på MobilePay. For virksomheder, der skal i gang med at bruge MobilePay til erhverv, er der dog et oprettelsesgebyr.
  • Rejsekort-gebyr – Når du får et Rejsekort, skal du betale et udstedelsesgebyr på 30 kr. Hvis du vil have udbetalt din rejsekortsaldo, er der et gebyr på 50 kr. 
  • ViaBill-gebyr – Ved nogle af ViaBill’s løsninger er der ingen gebyrer. Der er kortgebyrer, hvis du opgraderer din ViaBill-løsning. Kortgebyrerne afhænger af kreditstørrelserne
  • Gebyr for permanent opholdstilladelse – Der er gebyr på permanent opholdstilladelse, og størrelsen afhænger af, hvilken form for opholdstilladelse der er tale om.
  • Faktureringsgebyr – Virksomheder kan opkræve et gebyr for at lave en faktura. Det er fx almindeligt i løbende aftaler som abonnementsaftaler, at der aftales et faktureringsgebyr mellem køber og sælger. Der er også ofte et faktureringsgebyr, hvis man fx får en faktura og vil betale med girokort.
  • Girokort-gebyr – Det er som udgangspunkt gratis at betale et girokort, men kreditorer kan dog godt lægge et gebyr på. Det er forskelligt, hvor stort gebyret på girokortet er
  • Notar-gebyr – Du skal som regel forbi en notar, hvis du skal tinglyst dokumenter, aftaler etc. Det skal du eksempelvis, hvis du skal lave en fremtidsfuldmagt
  • Administrationsgebyr – Der er som regel et gebyr for administration ved løbende aftaler, fx en forsikringsaftale eller et mobilabonnement. Det skal stå separat på fakturaen, og det må ikke være urimeligt højt.

Ovenstående liste over forskellige gebyrer er ikke udtømmende. Der findes mange andre forskellige gebyrer. 

Det er vigtigt at huske, at gebyret altid skal være aftalt med forbrugeren. Det skal altså altid fremgå klart og tydeligt for kunden, hvilket gebyr der opkræves af virksomheden.

Oftest stillede spørgsmål

Et gebyr er en betaling, der opkræves af virksomheder, når kunden køber et produkt. Der findes mange forskellige slags gebyrer, som fx bankgebyrer, rykkergebyrer, inkassogebyrer og kortgebyrer.

Virksomheder kan inden for en rimelig grænse selv vælge, hvor stort et gebyr må være. Der er dog en grænse for, hvor store nogle gebyrer må være. Rykkergebyrer og inkassogebyrer må fx ikke overstige 100 kr.

Hvis en kunde ikke betaler til tiden, kan virksomheden sende en rykker. På en rykker kan der opkræves et rykkergebyr, der ikke må overstige 100 kr. Virksomheden må sende en rykker tre gange med 10 dages mellemrum.

Hvis kunden stadig ikke har betalt, kan virksomheden sende sagen til inkasso, hvor der kan opkræves et inkassogebyr, der heller ikke må overstige 100 kr.

Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor meget du må tage i administrationsgebyr. Det skal svare til den løbende omkostning, der er ved at opretholde produktet eller tjenesten, og det er vigtigt, at gebyret står separat på fakturaen.

Var denne artikel nyttig?

Relaterede ord

Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Gebyr

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram