Debitor Registret – Tjek virksomheder og privatpersoner i registret

Hvis en kunde opbygger en gæld til en kreditor, kan det komme så vidt, at det fører til en registrering i Debitor Registret. Hvis en debitor havner i registret, kan andre privatpersoner eller virksomheder finde kunden og dermed undgå at give lån eller kredit. I dette blogindlæg bliver du klogere på skyldnerregistret, og hvordan det kan bruges til at undgå dårlige betalere.

Udgivet 02/10/2023
Læsetid: 9 min.
Laura Juul Vestmark - Marketing Assistant

Hvad er Debitor Registret?

Debitor Registret er et skyldnerregister, der indeholder oplysninger om debitorer (skyldnere), der skylder penge til en kreditor. I registeret finder du debitorer, der ikke er i stand til at betale deres lån tilbage, og som derfor er vurderet til at være dårlige betalere.

Registret indeholder både oplysninger om privatpersoner og virksomheder. Hvis en privatperson eller virksomhed skylder penge i en længere periode, kan kreditor, under visse forudsætninger, registrere debitor i Debitor Registret.

Formålet er, at andre kan se, at privatpersonen eller virksomheden har en dårlig betalingsevne. Det er en udfordring at optage lån og køb på kredit fremover, hvis du er registreret i Debitor Registret.

Hvem bruger Debitor Registret, og hvornår registreres man?

Debitor Registret bruges af kreditorer, så de kan registrere debitorer, der ikke betaler deres regninger. Det er både private og offentlige kreditorer, der registrerer dårlige betalere i registret, men der er dog nogle krav til, hvornår en kreditor kan registrere en debitor.

Hvis det er private kreditorer, skal der være sendt tre rykkere til debitoren. I den sidste rykker skal der gives en advarsel om, at kunden registreres, hvis der ikke betales.

Efter den sidste rykker har debitor ti dage til at betale, inden den registreres. For at kunne blive registreret i Debitor Registret skal gælden være på mindst 1.000 kr., når kreditor er privat.

Hvis kreditoren er offentlig, skal debitorens gæld være på mindst 7.500 kr. Derudover skal debitoren være varslet fire uger før, den offentlige kreditor må registrere debitoren i Debitor Registret.

Er der forskel på RKI og Debitor Registret?

Ja, der er forskel på RKI og Debitor Registret. Det er nemlig to forskellige virksomheder.

RKI (Ribers Kredit Information) er Danmarks største register over dårlige betalere. Det er Experian Danmark, der ejer RKI. Debitor Registeret er derimod ejet af Bisnode/Dun & Bradstreet.

Selvom RKI og Debitor Registret er to forskellige registre, har de dog i sidste ende samme formål; at lave en liste over dårlige betalere. En dårlig betaler kan kun være registreret i ét af disse registre.

Tjek virksomheder og privatpersoner i Debitor Registret

Hvis du giver kredit eller låner penge ud til en ny kunde, er det altid en god idé at tjekke, hvorvidt en kunde er registreret i Debitor Registret.

Du kan tjekke, om en virksomhed eller person er i Debitor Registret, ved at kontakte Dun & Bradstreet, som er den virksomhed, der står bag skyldnerregistret.

Det er ikke kun vigtigt at tjekke, om kunden er registreret i Debitor Registret. Du bør også tjekke kundens betalingsevne og kreditværdighed. Kundens kreditværdighed siger noget om, hvor gode muligheder en debitor har for at betale sine penge tilbage.

Vi har lavet en beregner, hvor du kan få en idé om en virksomheds kreditværdighed.

Er virksomhedens status aktiv? (dvs. ikke ophørt eller under konkurs)
- Ja
- Nej
Virksomheden er aktiv ✅
Det er et godt tegn, at virksomheden er aktiv. Virksomhedens status skal være aktiv, før den kan vurderes til at have en høj kreditværdighed.
Virksomheden er ikke aktiv ❌
Hvis virksomheden ikke er aktiv, tyder det på en lav kreditværdighed. Du bør ikke handle med virksomheder, der ikke er aktive.
Hvor gammel er virksomheden?
- 0-2 år
- 3-5 år
- Over 5 år
Virksomheden er 0-2 år 😬
Der er en forøget risiko for, at virksomheder går konkurs i løbet af de første 2 år. Det kan altså have en negativ indflydelse på virksomhedens kreditværdighed, at den er ny.
Virksomheden er 3-5 år 😬
Sandsynligheden for at gå konkurs er lavere for ældre virksomheder end nye. Usikkerheden for at handle med virksomheder, der er mellem 3-5 år, er derfor ofte mindre end handel med virksomheder, der er under 3 år.
Virksomheden er over 5 år ✅
Der er en lavere risiko for, at virksomheder, der er mere end 5 år gamle, går konkurs. Det er ofte mere sikkert at handle med ældre virksomheder end nye, hvilket har en positiv indflydelse på deres kreditværdighed.
Har du handlet med andre virksomhed er i branchen? Eller har du kendskab til branchen?
- Ja
- Nej
Jeg kender til/ har handlet med branchen ✅
Hvis du kender til branchen og har god erfaring med tilbagebetaling fra andre virksomheder i branchen, kan det tyde på, at virksomheden er i en branche, hvor der generelt betales tilbage. Det kan være, du kender til udviklingen i branchen eller har nogle kontakter, der kender til den. Branchens udvikling kan give dig en god idé om sikkerheden ved at handle med virksomheden.
Jeg kender ikke til/ har ikke handlet med branchen 😬
Branchens udvikling giver dig ofte en god idé om sikkerheden ved at handle med virksomheden. Hvis der fx er et generelt fald i efterspørgslen på produkter i branchen, kan der fx være større risiko for insolvens og dermed lav kreditværdighed. Hvis du ikke kender til branchen eller har handlet med andre virksomheder i branchen, skal du måske være ekstra grundig med at kigge på andre parametre, der har betydning for kreditværdigheden.
Det tyder på, at virksomheden har en god kreditværdighed ✅
Der er et eller flere parametre, du skal være opmærksom på i forbindelse med virksomhedens kreditværdighed 😬
Der er et eller flere parametre, du skal være opmærksom på i forbindelse med virksomhedens kreditværdighed 😬
Det tyder på, at virksomheden har en dårlig kreditværdighed, da virksomheden ikke er aktiv ❌

Du kan dog også altid hurtigt vurdere kreditværdigheden hos en virksomhed eller privatperson hos Visma Rating. Her finder du oplysninger, der har betydning for kreditværdigheden for mere end 2,7 mio. virksomheder og personer.

Se, om du er registreret i Debitor Registret

Du kan se, om du selv er registreret i Debitor Registret ved at logge ind på mindbroplysning.dk med MitID. Hvis du bliver registreret, vil du oftest få besked. Du vil også kunne se, hvilken kreditor der har registreret dig og med hvilket beløb.

Hvis du er registreret i Debitor Registret, kommer du ud, når du har betalt din gæld tilbage. Dine oplysninger vil stå i registret i fem år. Selvom dine oplysninger slettes efter fem år, betyder det dog stadig, at du skal betale din gæld tilbage.

Kan man optage lån, selvom man er i Debitor Registret?

Det er meget svært at optage lån, hvis man er registreret i Debitor Registret. Det er de færreste udbydere, der vil tilbyde et lån til debitorer, der er registreret som dårlige betalere.

De få udbydere, der tilbyder lån til registrerede, opkræver oftest høje renter, fordi der er en større risiko for at låne penge til registrerede. Det er derfor ofte dyrt at låne penge, når man er i Debitor Registret, og derfor er det i de færreste tilfælde en god idé.

Oftest stillede spørgsmål

Debitor Registret er, ligesom RKI, et register over dårlige betalere. I Debitor Registret kan kreditorer se, om en debitor skylder penge og er dårlig til at betale tilbage. Det bruges til at undgå at låne penge eller give kredit til en, der er en dårlig betaler. Debitor Registret er ejet af Bisnode/Dun & Bradstreet.

En debitor er registreret i Debitor Registret, indtil gælden er fuldt tilbagebetalt. Hvis du bliver registreret, vil dine oplysninger dog stå der i op til fem år. Selvom oplysningerne slettes efter fem år, betyder det ikke, at din gæld slettes. Du skal derfor stadig betale dine penge tilbage til kreditor.

Du kan se, om du er registreret i Debitor Registret på mindbroplysning.dk, hvor du logger på med MitID. Du vil altid få en meddelelse, hvis du registreres. Du kan se, hvilken kreditor der har registreret dig, og hvor mange penge du skylder denne.

Både private og offentlige kreditorer kan bruge Debitor Registret, hvis de ikke modtager deres penge. Der er nogle regler for, hvornår en kreditor må registrere en debitor i registret.

Private kreditorer skal have sendt tre rykkere, og der skal i den sidste rykke være en advarsel om, at debitor registreres i Debitor Registret, hvis gælden ikke bliver betalt. Gælden skal være på mindst 1.000 kr., hvis kreditor er privat.

Offentlige kreditorer skal derimod varsle debitor fire uger inden, og gælden skal være på mindst 7.500 kr.

Hvad søger du efter?