Udgivet 16/10/2023

Kreditværdighed – tjek din kundes kreditvurdering og betalingsevne

Hvis du skal låne penge af banken eller købe på kredit, vil kreditor ofte vurdere din kreditværdighed. Den siger noget om, hvor god en virksomhed eller person er til at betale tilbage. Derfor er kreditværdighed også relevant, hvis du fx skal give din kunde kredit. Vi gør dig klogere på, hvad der lægges vægt på ved en vurdering af kreditværdigheden, og hvordan du tjekker din kundes betalingsevne.

Portræt af Laura Vestmark
Skrevet af Laura Juul Vestmark
Læsetid: 9 min.
kreditvaerdighed

Hvad er kreditværdighed?

Kreditværdighed er et udtryk for, hvor gode muligheder en virksomhed eller privatperson har for at optage lån eller købe på kredit. Hvis en virksomhed er kreditværdig, betyder det, at långiver eller kreditor vurderer, at virksomhedens økonomi og generelle situation er god nok til, at de tør låne penge til virksomheden. 

Hvis en virksomhed har en god betalingsevne og dermed er god til at betale kortfristet gæld, vil den typisk vurderes til at være kreditværdig. 

Det er altid godt at kende til dine kunders kreditværdighed. Hvis du tilbyder køb på kredit, er det vigtigt, at du sikrer dig, at kunden kan betale dig tilbage. Beløbets størrelse har som regel betydning for, hvor gennemarbejdet vurderingen bør være.

Hvordan vurderes kreditværdighed? 

Kreditværdighed vurderes ud fra mange forskellige parametre. For at kende en virksomhed eller en privatpersons kreditværdighed laver kreditorer og långivere en kreditvurdering.  
Når du skal lave en kreditvurdering af virksomheder, er det en god idé at undersøge virksomheden i CVR-registeret for at finde oplysninger om deres kreditværdighed. Her ses der bl.a. på følgende:

VirksomhedstypenDer er forskellige hæftelsesformer i de forskellige virksomhedstyper. Det kan have betydning for, hvor sikkert det er at have penge til gode hos en virksomhed.
Virksomhedens statusTjek, om virksomhedens status er aktiv, så du ikke låner penge til en virksomhed, der er under konkurs eller er ophørt.
Virksomhedens alderUnge virksomheder har større risiko for at gå konkurs end virksomheder, der er mere end fem år gamle. Virksomhedens alder har derfor også betydning for kreditværdigheden.
Virksomhedens økonomiske nøgletalVirksomhedens regnskab siger meget om, hvor god en virksomhed potentielt er til at betale tilbage. Hvis der er tale om et selskab, og regnskabet derfor ligger offentligt, bør du derfor starte med at kigge på de økonomiske nøgletal – fx egenkapital, likviditetsgrad og årets resultat.

Der er også andre parametre, der har betydning for kreditværdigheden, du bør se på. Det er fx virksomhedens branche, strategi og generelle adfærd.

Hvis det er en privatpersons kreditværdighed, der skal vurderes, er det også rigtig vigtigt at kigge på, om personen er registreret i RKI. Hvis en person er registreret i RKI, har personen en dårlig betalingsevne og dermed en lav kreditværdighed. 

Vurdering af kreditværdighed med Visma Rating 

Hvis du nemt og hurtigt skal vurdere kreditværdigheden hos en kunde, kan du hos Visma Rating finde oplysninger, der er relevante for kreditværdigheden for mere end 2,7 mio. virksomheder og personer. 

Hos Visma Rating får du bl.a. oplyst vigtige nøgletal, resultatopgørelse, balanceregnskab og  relevante stamdata for virksomheder. Derudover giver Visma Rating dig observationer, der vurderes som positive eller negative for at gøre det nemt at vurdere, om virksomheden har gode forudsætninger for at have en god kreditværdighed.

Du kan her se et eksempel på, hvilke observationer du kan finde hos Visma Rating:

visma rating eksempel

Når du bruger Visma Rating til vurdering af kreditværdighed, slipper du for selv at skulle lave beregninger ud fra data i CVR-registeret. På den måde bliver det nemt og hurtigt at tjekke dine kunders kreditværdighed.

Find kreditværdighed for virksomheder – tjek en kundes betalingsevne

Hvis du selv vil finde en kundes kreditværdighed, kan du med vores beregner få en idé om kreditværdigheden ud fra enkelte parametre.

Beregneren kan kun bruges til virksomheders kreditværdighed – ikke privatpersoners.

Du kan med fordel finde de nødvendige oplysninger hos Visma Rating eller i CVR-registeret.

Ansvarsfraskrivelse: Ovenstående er kun et estimat på kreditværdigheden hos en kunde og siger ikke noget om kundens egentlige kreditværdighed. Visma Dinero påtager sig intet ansvar for beregningen, hvordan den anvendes og eventuelle negative konsekvenser. Anvendelsen sker således udelukkende på eget ansvar.

AAA-rating – Den højest mulige kreditværdighed

Med en god kreditværdighed er der ofte gode muligheder for at optage et lån eller købe på kredit, da långiver eller kreditor har tillid til, at de får deres penge tilbage. 

Virksomheder kan få en rating for deres kreditværdighed. For virksomheder, der har særlig god betalingsevne, gives der en AAA-rating. Hvis en virksomhed får en AAA-rating, har den fået den højest mulige kreditværdighed og anses derfor for at være en rigtig god betaler. 

Det er kun aktie- og anpartsselskaber, der kan få AAA-rating. Den højeste rating for kreditværdighed en enkeltmandsvirksomhed kan modtage, er en AA-rating, som kaldes en god kreditværdighed.  

En AAA-rating kan bruges til at vise, at virksomheden har en sund økonomi, og at der dermed er gode forudsætninger for, at den betaler sine penge tilbage. 

Oftest stillede spørgsmål

Kreditværdighed siger noget om en virksomhed eller person mulighed for at optage lån eller købe på kredit. En god kreditværdighed viser, at der er stor sandsynlighed for, at virksomheden betaler kreditorer tilbage.

Kreditværdighed beregnes på mange forskellige måder. Når en kreditværdighed vurderes, laves der en kreditvurdering. Her ses der på forskellige parametre som fx virksomhedens alder, virksomhedens status og økonomiske nøgletal.

Portræt af Laura Vestmark
Laura Juul Vestmark
Laura er vores Marketing Assistant. Hun hjælper bl.a. med at producere indhold om regnskabsrelaterede begreber og regler til dig, som ønsker at blive klogere på regnskab på en let forståelig måde.

Skriv en kommentar

0 kommentarer

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram