Hvornår er en forening regnskabspligtig?
Foreninger er som udgangspunkt ikke forpligtet til at udarbejde eller indsende et årsregnskab. Det kan dog hurtigt ændre sig, hvis foreningen fx bliver momsregistreret, søger tilskud, eller andet.
Eksempler på, hvornår en forening skal udarbejde et foreningsregnskab:
- Hvis foreningen er skatte- eller momspligtig
- Hvis foreningen søger tilskud
- Hvis foreningen vil søge om godkendelse til at modtage gaver
- Hvis foreningen er erhvervsdrivende
- Hvis foreningen er almennyttig (fx for velgørenhed)
Er foreningen skattepligtig, momspligtig, har ansatte, og lignende, skal foreningen udarbejde et regnskab. Vi har skrevet et separat indlæg om momsfritagelse for virksomheder, som også gælder foreninger.
Søger foreningen tilskud, er det ofte et krav, at der udarbejdes og indsendes et regnskab. Det skyldes, at kommunen (som typisk er den, der giver tilskud) skal se dokumentation på, at foreningens indtægter og tilskud går til formålet. De fleste kommuner følger folkeoplysningslovens §29-32.
Ønsker foreningen at modtage gaver, skal foreningen først søge om godkendelse på Skattestyrelsens hjemmeside. Når der skal søges om godkendelse, skal foreningen vedlægge det seneste regnskab.
Er et foreningsregnskab revisionpligtigt?
Men hvis foreningen er regnskabspligtig, er den så også revisionspligtig? I de fleste tilfælde vil svaret være nej. Foreninger skal være af en vis størrelse, før der er regler om revisionspligt.
Hvorvidt foreningen er revisionspligtig, baseres på foreningens regnskabsklasse, ligesom med virksomheder.
De fleste foreninger hører under regnskabsklasse A eller B. De små foreninger i regnskabsklasse A er ikke forpligtet til revision. De mellemstore i regnskabsklasse B kan aktivt fravælge revision. Vi anbefaler at foreningsregnskabet bliver revisionspåtegnet, da det kan være med til at vise hvorvidt regnskabet er retvisende og korrekt.
Hvem laver et foreningsregnskab?
Hvem, der udarbejder foreningsregnskabet, afhænger oftest af foreningens størrelse. Der er ingen lovmæssige krav til, hvem der skal udarbejde foreningsregnskabet.
Er der tale om en stor ejer- eller andelsboligforening, er det normalt en opgave, der udliciteres til en ejendomsadministrator.
Er der tale om en mindre forening med få aktiviteter – fx en mindre idrætsforening eller lokalforening – vil der ofte være en regnskabsfører (også kaldet kasserer), som tager sig af det økonomiske.
Der er ingen regler for, hvem der skal udarbejde regnskabet.
Regler for foreningsregnskaber?
Der er flere måder at opstille et foreningsregnskab på, som stadigvæk lever op til reglerne. Følgende afsnit skal altså ikke forstås som en facitliste, men blot som én måde at gøre det på.
Ofte består et foreningsregnskab som minimum af en balance og en resultatopgørelse. Med en balance og resultatopgørelse vil du være i stand til at se, hvad foreningen ejer og skylder (aktiver og passiver) samt eventuelt overskud eller underskud.
Kontoplanen i et foreningsregnskab
Den første ting, vores foreningsregnskab skal indeholde, er en kontoplan. En kontoplan er i bund og grund en oversigt over, hvordan foreningsregnskabet er opdelt.
Kontoplanen kategoriserer foreningens økonomiske aktivitet, så bogføringen bliver lettere.
Et eksempel kan være, hvis du vil bogføre en transportudgift. En transportudgift kan nemlig være flere ting, såsom benzin, broafgifter, eller togbilletter. Kontoplanen vil i dette tilfælde sørge for, at fx momssatserne og fradragene er korrekte, afhængig af udgiftstypen du har valgt.
Bruger du et regnskabsprogram, er kontoplanen lavet på forhånd, hvilket gør det lettere at komme i gang med bogføringen med det samme. Se, hvor let du bogfører foreningens udgifter i Dinero.
Årsbudgettet i et foreningsregnskab
Årsbudgettet er ganske enkelt en oversigt over forenings indtægter og udgifter. Årsbudgettet strækker sig over et år.
Oversigten skal både inkludere foreningens faste og ekstraordinære indtægter og udgifter. Det er altså både medlemskontingent, sponsorater, indtægter fra salg af tøj osv.
Årsbudgettet skal opdateres løbende, som de forskellige økonomiske aktiviteter finder sted. På den måde kan foreningen løbende holde sig opdateret på, hvordan det står til, og træffe beslutninger baseret på det.
Aktivitetsbudget i et foreningsregnskab
Et aktivitetsbudget er ikke et krav, men kan være en rigtig god idé at inkludere i foreningsregnskabet. Et aktivitetsbudget er især en god idé, hvis foreningen afholder større arrangementer og events eller har andre særlige aktiviteter.
Et aktivitetsbudget betragtes især som nødvendigt, hvis aktiviteterne er den bærende del af foreningens økonomi, og har stor indflydelse på foreningens samlede situation.
Aktivitetsbudgettet udarbejdes for sig selv og går mere i dybden med de enkelte aktiviteter, end du kan se det i fx årsbudgettet.
Driftsbudget i et foreningsregnskab
Et driftsbudget minder lidt om et årsbudget. Driftsbudgettet kan både laves for det kommende år eller for en kortere afgrænset periode. Et driftsbudget viser foreningens økonomiske situation i en særlig afgrænset periode – og give et billede af, om foreningen er lønsom eller ej.
I driftsbudgettet kan du skrive de forventede indtægter og udgifter for foreningen, og dermed få et overslag på, om foreningen kommer til at lave et overskud eller underskud.
Når perioden, som driftsbudgettet dækker over, begynder, fører du så driftsbudgettet ajour med de reelle indtægter og udgifter. På den måde kan se om dine tal endte med at holde stik, i forhold til hvad du havde regnet med.
På den måde kan du sammenligne dine tal og se, om hvad du regnede med, holdte stik.
Likviditetsbudget i et foreningsregnskab
Et likviditetsbudget kan hjælpe foreningen med at holde overblik over virksomhedens likvide midler. Det vil sige fx en kassebeholdning eller indestående på en bankkonto.
Likviditetsbudgettet er smart at have, da det giver foreningen overblik over, hvorvidt der er tilstrækkelige penge i foreningen til at betale en regning eller anden aktuel udgift.
Et klassisk eksempel i en forening er, hvis foreningen fx skal afholde en større begivenhed med brug af tilskud fra en fond eller kommune. Her giver likviditetsbudgettet et overblik over hvorvidt der er tilstrækkelige midler til at bære de indledende udgifter, inden tilskuddet kommer ind på kontoen – eller om det vil resultere i et overtræk på fondens konto.
Oftest stillede spørgsmål