Hvad er en erhvervskonto?
En erhvervskonto er en særlig konto til erhvervsdrivende, som er tilknyttet din virksomheds CVR-nummer, og dermed også din virksomheds økonomiske aktivitet. Erhvervskontoen er altså din virksomheds NemKonto, ligesom du har din egen NemKonto som privatperson.
Fordelen ved at have en erhvervskonto er, at du kan holde din virksomheds økonomi adskilt fra din private økonomi, så de ikke blandes sammen.
Hvad koster det at oprette en erhvervskonto?
Der er omkostninger forbundet med at have en erhvervskonto. Først og fremmest er der oprettelsesgebyrerne (også kaldet etableringsgebyr), som du betaler, når du skal have din erhvervskonto oprettet. I 2021 koster oprettelsen af erhvervskonto op mod 5.000 kr. – se vores guide til, hvor du kan få den billigste erhvervskonto 2023.
Efter oprettelsen koster det typisk også noget at have erhvervskontoen. Der bliver opkrævet et gebyr hvert kvartal, halvårligt eller årligt. Ligesom med oprettelsen afhænger det mest af alt af, hvilken bank du bruger. Gebyret er oftest på 100-300 kroner pr. måned, som du får fradrag for.
Det er også værd at nævne, at de fleste banker opkræver negative renter af indestående beløb på en erhvervskonto. Renten varierer meget fra bank til bank.
Hvem skal have en erhvervskonto?
Det afhænger af din virksomhedstype, om du er forpligtet til at have en erhvervskonto. Har du fx et selskab, er der lovmæssigt krav om, at du skal have en erhvervskonto. Her er ingen vej udenom.
Har du en personlig virksomhed (som enkeltmandsvirksomhed eller PMV), er der intet krav om, at du skal have en erhvervskonto. Det betyder dog ikke at det ikke er en god idé – blot at der ikke er lovmæssigt krav om dette
Privatkonto som erhvervskonto
Har du en personlig virksomhed, kan du teknisk set godt bruge din privatkonto til erhverv. Det er dog ikke altid, at banken tillader det.
For at holde din privatøkonomi adskilt fra din virksomheds økonomi, anbefaler vi, at du opretter en separat konto til dette – efter din banks godkendelse.
Fordelen ved at bruge en privatkonto som erhvervskonto er, at du slipper for de førnævnte gebyr forbundet med at have en erhvervskonto. Selvom det kan føles som mange penge, anbefales det dog sjældent.
Fordelen ved at have en erhvervskonto er, at du fra start af får separeret din virksomheds økonomi 100% fra din privatøkonomi. Dertil er det mindre omstændigt at omdanne din virksomhed fra en personlig virksomhed, såsom en enkeltmandsvirksomhed, til et selskab, som et ApS. Du er altså mere fremtidssikret ved at have en erhvervskonto.
Oftest stillede spørgsmål