Udgivet 03/01/2020
Læsetid: 4 min.

2019: Vi fik hul igennem til Skattestyrelsen!

I dette blogindlæg vil jeg fortælle lidt om det forgangne års mange Dinero-højdepunkter: Automatisk moms, endnu længere åbningstid, bankafstemning, vigtig viden om din kunde – og meget andet godt, der skete i 2019.

Martin Thorborg
Skrevet af Martin Buch Thorborg

Da raketterne blev fyret af, og 2020 blev sparket i gang, vinkede vi farvel til et spændende og produktivt år, der kulminerede i verdens hyggeligste årstid: Julen.

Jeg elsker julen. Det er ikke en hemmelighed. Mit skrivebord i Dinero svømmer i julepynt. Både fordi jeg elsker julen, og fordi vi har en intern julekonkurrence, hvor jeg hvert år har planer om at sætte samtlige ansatte til vægs.

Men juletiden handler ikke kun om at tæve sine medarbejdere i julepyntskonkurrencer. Det er netop også en kærkommen lejlighed til at kigge tilbage på året, der gik. Og det gik helt ærligt super i Dinero – det håber jeg også, du har kunnet mærke.

I dette blogindlæg vil jeg fortælle lidt om nogle af årets mange Dinero-højdepunkter.

Automatisk moms

Jeg har haft hænderne over hovedet siden november på grund af den moms-revolution, som vi skabte i årets næstsidste måned.

Jeg ved godt, at revolution er et voldsomt ord. Men når man som det første danske regnskabsprogram har fået hul igennem til et automatiseret samarbejde med Skattestyrelsen, så tillader jeg mig altså at kalde det en revolution.

Kort fortalt betyder samarbejdet, at vi kan overføre dine momstal til Skattestyrelsen med et enkelt klik. Du behøver ikke overføre tallene manuelt. Vi har altså gjort momslivet meget lettere og mere fejlfrit for dig og alle andre momspligtige iværksættere.

Dette er blot endnu et skridt på rejsen mod en automatisk fremtid, hvor moms, skat og alt andet klarer sig selv, og hvor du stort set ikke skal gøre andet end at lave fakturaer. Så langt er vi ikke endnu, men vi arbejder i den retning hver dag.

Endnu længere åbningstid

Vi har udvidet vores åbningstid til kl. 8-23 – eller med hele 730 ekstra timer årligt.

I takt med at vi får flere brugere, opstår et større behov for, at vi er tilgængelige ud på de sene timer. Nu har du 15 timer hver eneste dag året rundt til at få besvaret dine regnskabsspørgsmål. Eller du kan få fat på os 5.475 timer årligt!

Udvidelsen af åbningstiden og et stigende antal Dinero-brugere har også betydet, at vi er blevet endnu flere medarbejdere i butikken. Faktisk har vi i løbet af i år ansat hele otte nye, dygtige supportere, som knokler løs for at hjælpe dig. Så hiv bare fat i os, hvis du har spørgsmål. Vi er mere klar end nogensinde før!

Bankafstemning ikke længere i beta

Vores bankafstemning er ikke længere i beta, men er i løbet af 2019 blevet et fuldt funktionsdygtigt værktøj. Det betyder, at du nu for alvor kan bruge bankafstemningen til at holde styr på, om det, du har bogført i Dinero, stemmer overens med det, der er ind- eller udbetalt på din bankkonto.

Det er et meget vigtigt værktøj til dig, der vil have fuldstændig hånd i hanke med både virksomhedens regnskab og bankkonto. Og det vil du gerne, formoder jeg.

Vigtig viden om din kunde

Det her punkt kommer du til at høre meget mere om i år – det lover jeg dig! For vi kommer til at revolutionere regnskabsprogrammet næste år. Jep, det er anden gang, jeg taler om revolution i dette blogindlæg, men jeg mener det også helt oprigtigt. Men det vil du opdage det næste år… 🙂

Nå, men du skal da lige høre, hvad vi har lavet i år. Vi har implementeret en masse offentlige data i regnskabsprogrammet. Så når du klikker dig ind på din kontakt, så kan du nu se en analyse af din kunde.

I bund og grund kan du bruge analysen til at vurdere, om du skal give kredit til en ny eller nuværende kunde – eller om du skal lade være. Som nævnt kommer du til at høre meget mere om dette i starten af dette Herrens år 2020. Det bliver vildt – jeg glæder mig til det!

Alt det andet

Ovenfor har jeg listet nogle af de nye ting, som jeg er allermest stolt af. Men faktisk har vi lavet en ordentlig bunke andre opdateringer til dit regnskabsprogram – og dem er jeg også stolt af.

Jeg vil ikke remse dem alle sammen op – så falder du i søvn, før du er nået halvvejs – men jeg har listet nogle af dem nedenfor (nogle af dem er forbeholdt Dinero Pro-brugere):

  • Nyt, lækkert design
  • Virksomhedslån via Dinero
  • Flere fakturadesigns til samme firma
  • Massevis af nye integrationspartnere
  • Ny og forbedret abonnementsfakturering
  • Udvidet selvangivelse for Interessentskab (I/S)
  • Nyt design af vores chat for forbedret brugeroplevelse
  • Bedre overblik over og adgang til dine bilag med bilagsarkivet
  • Klar forbedring af den generelle hastighed i regnskabsprogrammet (bl.a. ved oprettelse af faktura)

Derudover har vi lavet en bunke forbedringer af Dinero Løn (fx udbetaling af ferietillæg og diæter samt ind-/udbetaling og bogføring af udbetalt b-honorar til en freelancer), og så har vi selvfølgelig også lavet en masse forbedringer og tilføjelser til vores app til iPhone og Android.

Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed

Til sidst er jeg nødt til at blære mig lidt. (Hvis du ikke gider læse mit blær, vil jeg bare lige ønske dig et godt nytår). Nu blærer jeg mig altså: I november blev vi i Dinero kåret til Danmarks Mest Anbefalede Virksomhed.

Det er jeg sindssygt stolt over! For i Dinero har vi et team, som går på arbejde hver eneste dag for at gøre livet lettere og mere effektivt for jer iværksættere. Og når vi så ligefrem er landets mest anbefalede virksomhed, jamen så kan direktøren her altså ikke blive mere tilfreds.

Godt nytår 🚀

Til sidst vil jeg bare have lov at ønske dig og din nærmeste et fantastisk nytår. Jeg og mine gode folk er tilbage på pinden og glæder os til et spændende 2020 – jeg lover dig, at vi kommer til at give den gas! 🙂

Del denne artikel

  • Del på Facebook
  • Del på Linkedin
  • Del på X
  • Kopier link

Martin Thorborg
Martin Buch Thorborg Dinero
Martin er medstifter af Dinero, hvor han sidder i direktørstolen. Han er et kendt ansigt på den danske iværksætterscene med en række succes-startups i bagagen – erfaringer, han i øvrigt deler ud af gennem foredrag rundt i landet.

Skriv en kommentar

18 kommentarer

  1. Hej Rasmus

    Mange tak for dit forslag. Det tager jeg med videre 🙂

    Du må have en rigtig god dag!

    De bedste hilsner Sana fra Dinero

  2. Hej Rasmus

    Mange tak for dit forslag. Det tager jeg med videre 🙂

    Du må have en rigtig god dag!

    De bedste hilsner Sana fra Dinero

  3. Det et mega smart system i har og ved hjælp af jeres support ihærdighed og venlighed – vinder i over Billy. En ting jeg virkelig savner er at man i Appen kan til gå “Noter” på kunder. Da det ofte er efter kunde besøg man har brug for at skrive noget om kunden der ikke lige nødvendigvis er et tilbud

  4. Hej Carsten

    Mange tak for dit feedback, jeg har noteret dine forslag og tager det med videre 🙂

    Vi lytter rigtig meget til hvad vores brugere har af forslag. Sender du et forslag til vores forslagsmappe, så er vi flere medarbejdere som til dagligt læser disse forslag igennem.

    Flere gange om året har vi perfect-week, hvor alle mand i huset udelukkende arbejder på de forslag som kommer fra vores brugere.

    Vi udvikler på baggrund af de funktioner som er ønsket og til mest gavn for alle vores brugere. Vi tilbyder desværre ikke at udvikle for enkelte brugere, det har vi ikke ressourcer til.

    Hvis du alligevel ønsker at betale for funktionen, så har Dinero et åbent API, hvor du kan på en udvikler til at lave en feature du ønsker: https://api.dinero.dk/docs

    Du må have en rigtig god weekend 🙂

  5. Fint med nye ting. Husk finpudsninger og andre ting som vi der bruger Dinero proff. forventer.

    1. At kunne slå et udenlandsk momsnummer op og bekræfte at det er OK 2. At kunne lave et tilbud til en udenlandsk kunde uden at skulle have hans VAT nummer ( når man skriver 0 i vat nummer kan man godt) men der er for stor risiko for ikke at få det rettet ved faktura. 3. At kunne sortere i debitor listen efter beløb så man rykker de største beløb med størst effekt først. 4. At kunne søge eks. i kommentar feltet nu der ikke er leveringsadresse. Som det er idag søger vi igennem måske 50 fakturaer for at finde den information. 5. At kunne visualisere på google map hvor ens kunder / skyldnere er. Således at man kan se hvor man skal igangsætte markedsføring eller hvor man skal rykke. 6. Lagersystem behøver måske ikke at være et lager system som til store virksomheder, men det er meget frustrerende ikke at vide hvad man har tjent ( idé ) uden at revisoren skal lave lageroptælling. Evt. kunne de 2 grafer på forsiden være “stakket” således at der vises udgifter som varetilgang, og vareafgang, med mouseover kunne man se beløbet. Og på den måde tænker jeg det er lettere at se hvad der er omsat, i forhold til indkøbt til lager. Eller en mulighed for at slå til / Fra om den skal vise vareforbrug / lager indkøb.

    Jeg savner rigtig meget et forum hvor os der bruger DINERO intensivt kan komme med ønsker som behandles på et højt niveau. Nogle kan vi endda være interesseret i at betale for , hvis flere kan slå sig sammen om at betale udviklingen er det jo næste crowd udvikling, hvor ekstra funktionalitet betales af brugere udover det månedlige abonnement, når det ikke er nok til at dække nogle af de basale behov.

    Men et meget brugbart program med mange rigtig gode funktioner. Hvis I inddrager brugerene endnu mere i at kunne stemme / Fortælle prioriterer tor jeg I kan vinde meget…

  6. Hej Camilla

    Lagerstyring er skrevet ned som et ønske, det kommer dog nok ikke lige foreløbigt desværre, da det er en meget stor ting og vi lige nu har velfungerende integrationer. Vi husker dog alle forslag vi får til forbedringer så dit ønske er taget med 🙂

    De bedste hilsner Frederik Nielsen Rigtig godt nytår til dig også! 🙂

  7. Hej Finn Vi vil meget gerne tage dit forslag med videre, men at oprette et lagersystem der fungerer er ikke en lille ting. Som udgangspunkt er det meget begrænset procentdel af vores brugere der i forvejen anvender lagersystem. Det er et andet segment på markedet end hvad vores primære bruger har behov for. langt de fleste som bruger lagersystem lader også til at være rigtig glade for de integrationer vi har, specielt efter vi også har fået det populære RackBeat lagersystem. Du må meget gerne tage kontakt til vores support afdeling i forhold til hvad du mener ikke virker ved de lagersystem integrationer som vi har lige nu, så vil vi prøve at se på det.

    De bedste hilsner Frederik – Dinero Support

  8. Mærkeligt nok, så er alt det kunderne ønsker ikke muligt. Har nu kørt med Dinero siden 2013 og har hele tiden ønsket et bedre lager system. Men det gider man åbenbart ikke hos Dinero. De lagerstyrings APPs der kører sammen med Dinero, dur ikke Så det er det stor ønske i 2020, et lækkert lager styring

  9. Hej alle sammen 🙂

    Per: Det er desværre ikke en mulighed på nuværende tidspunkt. Jeg har noteret dit forslag til fremtidige features.

    Mads: Jeg notere dit forslag om en graf der kan vise fordelingen af udgifterne og som giver et visuelt billede af udgifterne.

    Morten: At kunne oprette bilag direkte via bankafstemning er ikke noget som kommer i løbet af den nærmeste fremtid. Det er dog en funktion vi selv gerne vil have en gang i fremtiden.

    De bedste hilsner Sana – Dinero Support

  10. Super gode nyheder. Ift. bankafstemningen, kommer der så snart mulighed for at oprette bilag direkte fra selve afstemningen. Det føles som om, at man burde kunne trykke på en post og vælge “opret køb/registrer betaling mv.).

    Det vil spare en masse tid andre steder:)

  11. Meget enig med Per Jan, om at det ville være fedt at kunne se hvilke kunder, man tjener mest på. En generel udvidelse af det grafiske overblik ville være fantastisk, så jeg nemt kunne overskue, hvad mine penge går til. Altså en grafisk fremstilling af kontoplanen… Men et super regnskabsprogram, som letter regnskabsarbejdet for os mindre virksomheder. Keep up the good work!

  12. Hej Martin

    Jeg syntes at det er et super fedt program i har lavet og jeg er en super flittig bruger af det. Og vil gerne sige at jeg er meget glad for at jeg valgte dinero for 2 år siden 👍🏽👍🏽👍🏽 Men her er lidt sure bær ovenpå alt det blær. Jeg har længe forsøgt at få jer til at lave noget så simpelt som eks. Top 10 over dine kunder. Så man kan se hvem der giver dig flest penge i kassen. Der stinker at man i dag skal ind på hverv enkelt kunde og se omsætning. Så det er mit store ønske for 2021 til jer. Husk at de små ting er lige så vigtige som de store ting for os der sidder med det i dagligdagen. Godt nytår til jer alle

  13. Hej begge

    Torben: Fedt at høre du sprang ud i det i 2019 som selvstændig IT konsulent. Vi ønsker dig et stort held og lykke i fremtiden, og håber du får stor succes i 2020 :_)

    Martin: Der er desværre ikke udsigt på nuværende tidspunkt at den også kan indrapportere den fil som man skal indberette til skat for udenlandsk salg. Man har desuden altid skulle gøre dette ved siden af, Skat de håndhæver dog blot loven mere nu fra 2020 har de sagt. Vi har det dog med i overvejelserne at få det udviklet sådan at man kan trække filen ud af Dinero og ind på skats side manuelt. Der er dog stadig lidt lange udsigter til netop denne del, så jeg kan desværre ikke love for det lige kommer foreløbigt.

    De bedste hilsner Frederik Nielsen

  14. Dejlige forbedringer! Er der udsigt til at moms-integrationen også kommer til at kunne håndtere den nye indrapportering til Skat af EU-momsnumre fra EU-virksomheder som man har solgt til med ‘reverse charge’? (nyt lovkrav her fra årsskiftet)

  15. Tak for i år! 2019 blev året hvor jeg sprang ud som IT konsulent med min eget lille enkeltmandsvirksomhed. Uden jeres program og support var det blevet væsentlig mere langhåret at få styr på regnskab og moms. For godt nok havde jeg noget erhvervsøkonomi tilbage i 0’erne, men det er længe siden! Så tak for dig Martin, tak for Dinero og TAK til de friske supportere der hjælper, også efter “normal-tid”. Godt nytår!

  16. Hej Allan Vi tilbyder desværre ikke telefonisk support til vores brugere. Du kan kontakte os på vores chat som har åben fra 8 til 23 eller skrive en mail til vores support på support@dinero.dk også skal vi hjælpe dig med dine spørgsmål

    De bedste hilsner Frederik Nielsen

Gør som 0 virksomheder

Brug Danmarks mest anbefalede regnskabsprogram