Uanset om du er i regnskabsklasse A, B, C eller D, kan du benytte dig af Dinero Regnskabsprogram - vi er dog allerbedst til de små og mellemstore virksomheder.
Hvad er regnskabsklasse B?
Inden vi forklarer, hvad regnskabsklasse B er for en størrelse, vil vi give dig en kort introduktion til, hvad regnskabsklasser helt overordnet set er.
Virksomheder bliver inddelt i regnskabsklasser efter deres størrelse og virksomhedsform. Det er regnskabsklassen, der afgør, hvilke krav der er til det regnskab, den enkelte virksomhed skal aflægge.
Der skelnes mellem regnskabsklasse A, B, C og D. Hvor regnskabsklasse A er kategorien med de færreste krav, er regnskabsklasse D sværvægteren med de strengeste krav til regnskabsaflæggelse.
Hvilke krav er der til virksomheder i regnskabsklasse B?
Under regnskabsklasse B finder du typisk virksomheder som aktieselskaber, anpartsselskaber og erhvervsdrivende fonde.
Som virksomhed i regnskabsklasse A bestemmer du selv, om du vil indberette et årsregnskab eller ej. Går din virksomhed ind under klasse B, er det til gengæld et krav, at du gør det.
Der er en række af krav, din årsrapport skal leve op til:
- Revision
- Ledelsespåtegning
- Ledelsesberetning
- Retvisende balance og resultatopgørelse
- Ledelsespåtegning
- Notekrav
- Evt. revisionspåtegning
Vi gennemgår nu de vigtigste krav for regnskabsklasse B én for én.
1. Du har revisionspligt i regnskabsklasse B
Du har som udgangspunkt pligt til at lade en revisor revidere dit årsregnskab, når du hører til klasse B.
Du kan dog også vælge at gå med en udvidet gennemgang af dit regnskab. Det skal foretages af en revisor, men det er en mindre omfattende omgang, end det er tilfældet med en revision.
Ved en udvidet gennemgang af regnskabet undlader revisoren at kontrollere din fysiske lageroptælling og oplysningerne i regnskabet ved hjælp af test, ligesom revisoren heller ikke laver en skriftlig rapportering til ledelsen i din virksomhed.
Ingen regler uden undtagelser
Kan du komme helt udenom revisionspligten i regnskabsklasse B? Ja, det kan du faktisk godt.
Driver du en mindre virksomhed, kan du i nogle tilfælde vælge at undsige dig kravet om både revision og udvidet gennemgang. Det kan du, hvis din virksomhed i de to seneste regnskabsår:
- Har en balancesum på mindre end fire mio. kr.
- Har en nettoomsætning på mindre end otte mio. kr.
- Højst har 12 ansatte på fuld tid gennem hele regnskabsåret
2. Du skal udarbejde en balance og en resultatopgørelse
Når regnskabsåret slutter, skal du som virksomhed i regnskabsklasse B udarbejde en årsrapport for det forgangne år.
Årsrapporten skal som minimum indeholde en resultatopgørelse og en balance – og den skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.
Kravet om at udarbejde en årsrapport kan du ikke komme udenom. Det er et ufravigeligt krav, du skal leve op til ved afslutningen af hvert eneste regnskabsår.
3. Du skal lave en ledelsespåtegning
Den såkaldte ledelsespåtegning i regnskabsklasse B indgår som en del af din årsrapport.
Heri angiver ledelsen i virksomheden, at regnskabet er blevet udformet efter gældende regler og lovgivning. Er det kun dig, der står som leder i din virksomhed? Så behøver du ikke at inkludere en ledelsespåtegning i din årsrapport.
4. Du skal leve op til de aktuelle notekrav i regnskabsklasse B
I din årsrapport skal du også inkludere noter, hvor du blandt andet redegør for den regnskabspraksis, der er blevet anvendt.
Hører du ind under kategorien mikrovirksomheder i regnskabsklasse B, kan du undlade at gøre rede for din regnskabspraksis.
Mikrovirksomheder – hvad er det?
Til regnskabsklasse B hører også de såkaldte mikrovirksomheder.
Er du en mikrovirksomhed, skal du som udgangspunkt følge de samme regnskabsregler som de andre B-virksomheder. Men der er visse undtagelser.
Du behøver fx ikke få lavet revision på dit årsregnskab, og du skal heller ikke medtage de samme noter. Det gør det mere simpelt for dig, der driver en mindre virksomhed, at udarbejde en årsrapport.
Hvornår er der tale om en mikrovirksomhed?
Din virksomhed kan gå som en mikrovirksomhed med mere lempelige regnskabskrav, hvis du kan skrive under på, at den ikke overstiger følgende:
- Du har en balancesum på max 2,7 mio. kr.
- Du har en nettoomsætning på max 5,4 mio. kr.
- Du har max 10 fuldtidsansatte gennem regnskabsåret
Findes der mange virksomheder i regnskabsklasse B?
Ja, der findes et stort antal virksomheder i regnskabsklasse B. Uden tvivl.
Langt de fleste små og mellemstore virksomheder i Danmark går ind under klasse A og B. Enkeltmandsvirksomhederne hører typisk under A-klassen, mens selskaberne hører til B-klassen.
Er du i tvivl om, hvilken regnskabsklasse din virksomhed hører under? Så kan du få svar på alle dine spørgsmål om årsrapport og regnskabsklasser i Erhvervsstyrelsens virksomhedsguide.
Regnskabsklasse A, B, C og D – hvor ligger de primære forskelle?
Der er ikke kæmpestor forskel på regnskabsklasse A og B.
Her går du fra selv at bestemme, om du vil indberette din årsrapport eller ej i A-klassen, til at du ikke længere har noget valg i B-klassen.
Det er et større skridt at bevæge sig mellem regnskabsklasse B og C.
I C-klassen skal din virksomhed være i en anden og større liga for at være med, og her stepper du gevaldigt op i forhold til de krav, der bliver stillet til din regnskabsaflæggelse. Elementer som pengestrømsopgørelse, nøgletalsopgørelse, kapitalopgørelse og revisionspåtegning er et must.
Kravene i C-klassen og D-klassen minder om hinanden, men det er de børsnoterede og statslige aktieselskaber, der fylder i D-klassen.
Oftest stillede spørgsmål
Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Regnskabsklasse B