Regnskabsklasse C

Hvad er regnskabsklasse C?

Alle danske virksomheder hører til en af de fire regnskabsklasser; A, B, C og D. 

Driver du en mindre og personligt ejet virksomhed, hører din virksomhed højst sandsynligt til i A-klassen, og driver du et større firma med flere ansatte, hører du med stor sandsynlighed til i klasse B eller C.

Hver regnskabsklasse har sine egne individuelle regler for aflæggelse af regnskab, og hører du eksempelvis til i regnskabsklasse C, skal du aflægge årsregnskab efter de regler, som der er i klasse C.

Det er primært størrelsen på din virksomhed, der afgør, hvorvidt du hører hjemme i regnskabsklasse A, B, C eller D.

Forstå de gældende regler for regnskabsklasse C

Hvor ligger grænsen for, hvornår du hører til enten den ene eller den anden regnskabsklasse? Og hvordan ved du, hvilken klasse din virksomhed hører til?

Som udgangspunkt kan du gå ud fra, at samtlige virksomheder, der ikke går ind under klasse A eller B, og som heller ikke er et børsnoteret eller statsejet aktieselskab, er en del af C-klassen.

C-klassen er delt ind i to grupper: Mellemstore og store virksomheder.

Der er opstillet nogle klart definerede grænser for, hvor grænsen går for regnskabsklasse C. Dem vil vi nu tage et kig på.

Overblik over regnskabsklasse C – grænser og tal

Klasse C består af to grupper: Mellemstore virksomheder og store virksomheder.

Her kan du danne dig et overblik over, hvor grænserne går mellem de to kategorier.

Årsrapport i regnskabsklasse C – hvad skal den indeholde?

Hører din virksomhed under regnskabsklasse C, skal du følge den klasses regler, når du skal udarbejde dit årsregnskab. Det gælder uanset, om du går som mellemstor eller stor virksomhed.

I klasse C skal din årsrapport som minimum indeholde følgende elementer:

• Ledelsesberetning og ledelsespåtegning (gælder ikke, hvis der kun er et enkelt medlem af ledelsen i virksomheden)
• Oversigt over nøgletal og hovedtal
• Balance og resultatopgørelse
• Opgørelse over egenkapital og pengestrøm
• Noter (inklusiv redegørelse for den regnskabspraksis, der er anvendt)
• Revisionspåtegning

Med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er der kommet flere krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.

Regnskabsklasse A, B, C og D – de vigtigste forskelle

Når du skal skelne mellem de fire regnskabsklasser, er der en række tommelfingerregler, du kan gå ud fra:

• Regnskabsklasse A er for de personligt ejede og mindre virksomheder som eksempelvis enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Det er frivilligt, om du vil udarbejde en årsrapport, når din virksomhed hører til klasse A

• Regnskabsklasse B er for de lidt større virksomheder, der har en begrænset hæftelse. Det er typisk virksomheder som anpartsselskaber, aktieselskaber og erhvervsdrivende fonde. Du skal i de fleste tilfælde udarbejde og indberette en årsrapport i klasse B

• Regnskabsklasse C er for mellemstore eller store virksomheder, der ikke hører ind under de andre kategorier. Du skal udarbejde en årsrapport i klasse C, og du har revisionspligt

Regnskabsklasse D er her, hvor alle børsnoterede eller statsligt ejede aktieselskaber hører til – uanset størrelse. Der er krav om årsrapport såvel som revision, og det er den regnskabsklasse med de mest strikse krav.

Oftest stillede spørgsmål