Dinero Regnskabsprogram kan styre dit regnskab, uanset om din virksomhed befinder sig i regnskabsklasse A, B, C eller D. Vi passer dog bedst til mindre og mellemstore virksomheder.
Hvad er regnskabsklasse D?
Danske virksomheder bliver alle inddelt i regnskabsklasser. Det er typen af virksomhed samt størrelsen på virksomheden, der afgør, hvilken klasse den enkelte virksomhed hører ind under.
Regnskabsklassen har betydning for, hvordan der skal laves regnskab i virksomheden, og hvor mange krav der bliver stillet til regnskabet.
Der findes fire regnskabsklasser; A, B, C og D. Hvor regnskabsklasse A er klassen med de færreste krav, er regnskabsklasse D sværvægteren i den anden ende.
Når vi taler om regnskabsklasse D-virksomheder, er der typisk tale om statslige aktieselskaber og børsnoterede selskaber. De ryger i denne kategori, uanset størrelsen på selskabet.
Hører din virksomhed til klasse D, er der en lang række af krav, dit regnskab skal kunne leve op til.
Hvad er der af krav til virksomheder i regnskabsklasse D?
Regnskabsklasse D er den kategori, hvor der bliver stillet allerflest krav til din virksomheds regnskab og årsrapport.
Det er de helt store selskaber, vi har at gøre med her, og de har alle pligt til at udforme og indberette en årsrapport efter hvert regnskabsår.
Årsrapporten for virksomheder i regnskabsklasse D skal som minimum indeholde:
Med Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er der kommet flere krav til virksomheders bæredygtighedsrapportering.
Få et overblik over regnskabsklasse A, B, C og D
For at gøre det mere overskueligt for dig at danne et overblik over de forskellige regnskabsklasser, vil vi nu dykke mere ned i dem en efter en.
Det er de helt små virksomheder, der hører ind under klasse A.
Der er typisk tale om personligt ejede virksomheder, interessentskaber og enkeltmandsvirksomheder. Der er ikke noget krav til, hvor stor din virksomhed er, når du går ind under klasse A.
Det eneste krav er, at du skal hæfte personligt for din virksomhed.
For at høre til B-klassen skal du stå som ejer af et selskab. Det kan for eksempel være et ApS, et A/S eller en erhvervsdrivende fond. Men det er ikke nok, at du ejer et selskab – der er også et størrelseskrav, du skal overholde.
I B-klassen er der to grupper. Den ene hedder små B, mens den anden hedder mikro B.
For at gå under mikro B gælder:
For at høre til små B gælder:
- Din balancesum overstiger ikke 44 mio. kr.
- Din nettoomsætninger er på maks. 89 mio. kr.
- Du har ikke mere end 50 medarbejdere
Det næste trin på stigen er regnskabsklasse C.
Her har vi at gøre med de lidt større selskaber, der har vokset sig ud af B-klassen.
Kriterier for virksomheder i regnskabsklasse C:
- Du har en balancesum på maks. 156 mio. kr.
- Du har en nettoomsætning på maks. 313 mio. kr.
- Du har ikke mere end 250 ansatte
Regnskabsklasse D – den sidste kategori
Regnskabsklasse D er den sidste kategori.
Her finder du de børsnoterede aktieselskaber og de statsligt ejede aktieselskaber. Der er ikke noget størrelseskrav i D-klassen, så det gælder samtlige børsnoterede og statsligt ejede selskaber – uanset hvor små eller hvor store de så end er.
Det er klasse D, der har de strengeste krav til regnskabsføringen.
Oftest stillede spørgsmål
Herunder finder du relaterede ord fra vores regnskabsordbog der relaterer sig til Regnskabsklasse D