Spring til indholdet

Sidst opdateret 07/05/2019

Tilbud – Sådan opretter og sender du et tilbud – samt omdanner tilbud til faktura

Tilbud:

I denne guide kan du læse om vores smarte tilbudsfunktion. Guiden gennemgår fire funktioner fra tilbudsmodulet:

  1. Sådan opretter du tilbuddet
  2. Sådan sender du tilbuddet
  3. Sådan omdanner du tilbuddet til en faktura
  4. Sådan holder du overblikket tilbuddene
  5. Sådan sletter du et accepteret, godkendt og faktureret tilbud

Når du opretter et tilbud, skal du gøre meget af det samme, som når du opretter en faktura. Har du prøvet at oprette en faktura før, vil det være nemt for dig at oprette et tilbud.

For at oprette et tilbud skal du trykke på det stor blå plus i højre hjørne -> Nyt tilbud

Tilbud

Her kan du indtaste de samme oplysninger, som på en faktura. Et tilbud kan fx. blive udfyldt som vist her:

Tilbuds

Når alle de relevante oplysninger er indtastet, kan du gemme tilbuddet, og du har hermed oprettet et tilbud i Dinero.

Når tilbuddet er oprettet, kan du sende det direkte fra Dinero. Det kan du gøre ved først at gå ind på tilbuddet og herefter trykke ‘Send’:

Sådan sender du et tilbud 

Salg -> Tilbud -> Tryk ind på tilbuddet -> Send

Send tilbud

Tilbuddet vil hermed være sendt til din kunde, når boksen, der kommer frem, er udfyldt, og der trykkes på ‘Send tilbud’.

Sådan ser det ud hos kunden

Når du sender tilbuddet til kunde på mail, kan de åbne det via et link. I det link kan din kunde acceptere eller afvise dit tilbud. Det ser således ud:

Accepter tilbud

Når kunder trykker “Accepter tilbud” eller “Afvis tilbud” får du en mail med et link direkte til tilbuddet – og information om kunden har accepteret eller afvist tilbuddet.

Der sker derudover også følgende:

  • Hvis kunden trykker “Accepter tilbud” kan du ikke længere rette i tilbuddet. Nu kan du kun sende en ordrebekræftelse eller oprette en faktura på tilbuddet. Mere om sidstnævnte i næste del.
  • Hvis kunden trykker “Afvis tilbud” kan du ikke længere rette i tilbuddet. Det eneste du kan gøre er at downloade tilbuddet.

Som nævnt ovenfor låser vi tilbuddet. Dog har du altid muligheden for at kopiere det, hvis du skal lave et nyt tilbud. Det gør du ved at trykke på Mere -> Kopier tilbud.

Du kan også acceptere/afvise tilbud

Aftaler du med kunden, at tilbuddet skal accepteres (eller afvises) kan du også gøre det. Det gør du ved at klikke på Salg -> Tilbud -> Klik ind på tilbuddet -> Tryk på “Accepter tilbud/Afvis tilbud”.

Tilbud i Dinero

Du har sendt et tilbud til din kunde, som nu har accepteret det!

Dinero har nu gjort det super nemt for dig at omdanne tilbuddet til en faktura. Dette gør du ved at gå ind på tilbuddet og herefter trykke på ‘Opret faktura’ under:

Salg -> Tilbud -> ‘tryk ind på tilbuddet’ -> Opret faktura

Opret faktura tilbud

Hermed opretter Dinero automatisk en faktura, hvor alle oplysninger fra tilbuddet indgår. Skal du lave ændringer til den endelige faktura, kan du altid tilføje et ekstra produkt, rabat eller andet. Når de rigtige oplysninger fremgår på fakturaen, kan du godkende den og efterfølgende sende fakturaen til din kunde.

Vi har tilføjet et par ekstra funktioner til oversigten over dine tilbud. De sikrer dig en meget bedre mulighed for at have et godt overblik! De er:

  • en ny kolonne, der hedder “Status”. Her kan du følge med i om dit tilbud er accepteret, afvist eller faktureret
  • en “Accepteret” (orange) og en “Afvist” (rød) knap. Så kan du nemlig filtrere dine tilbud, som du vil!

Skærmbilledet herunder viser de nye funktioner:

Tilbud overblik

Gå ind på tilbudet under din fane salg -> tilbud 
Når du står på tilbudet, har du nu mulighed for at trykke “mere” -> “slet tilbud” 

Efter du har slettet tilbudet, vil du ikke længere kunne se det i din tilbudsoversigt. Du vil dog efterfølgende kunne finde samt gendanne det i din papirkurv, under dine indstillinger -> papirkurv. 

Tips og bonusinfo:

  • Kan jeg få betalingsbetingelser på tilbud? NEJ, det kan du ikke. Normalt er der ikke betalingsbetingelser på da det så kan forveksles med en faktura – og det ønsker man ikke. Vil du alligevel have betalingsbetingelser på, skal det indsættes i kommentarfeltet.
  • Kan jeg lave en ordrebekræftelse på et tilbud? JA, det kan du godt. Se her hvordan du gør.
  • Hvis du ikke ved hvordan man laver rabat på din faktura. Så se her, hvordan.
  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?