Spring til indholdet

Læsetid: 3 minutter

Sådan stifter du et ApS

Vil du gerne starte dit eget ApS? ApS er en virksomhedsform, som sender et godt signal til omverdenen om, at du har en vis grad af kapital i din virksomhed. For at stifte et ApS skal du være god for 40.000 kr. som startkapital. Du hæfter ikke personligt for virksomheden, og du kan både vælge at starte et ApS med kun dig selv ved roret, men du kan også vælge at stifte det sammen med flere ejere.

Men hvordan kommer du i gang med dit ApS? Det allerførste trin er at registrere din virksomhed hos det offentlige. Du får her en guide til, hvordan du rent praktisk og trin for trin bærer dig ad, når du gerne vil starte et ApS op og registrere det hos de offentlige myndigheder.

Find dit NemID frem

Første step, når du skal registrere en virksomhed, er, at du har dit NemID ved hånden. Det skal du nemlig bruge for at logge dig ind på www.virk.dk, hvor du skal stifte din virksomhed.

For at registrere din virksomhed og blive tildelt et CVR-nummer skal du ved hjælp af dit NemID stifte din virksomhed digitalt – hvad enten du så har planer om at starte en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS. Du kan både logge dig ind og registrere dig ved hjælp af dit personlige NemID eller dit NemID medarbejdersignatur.

Registrering foregår digitalt

Den digitale verden, som vi lever i, gør det muligt for dig at sidde hjemme ved sofabordet og registrere din virksomhed. Har du dit NemID ved hånden, klikker du dig ind på hjemmesiden virk.dk. Vi vil nu trin for trin se på, hvordan du skal bære dig af med at stifte dit ApS.

Det første, som du bliver mødt af, er forsiden på virk.dk. Her kan du se de forskellige valgmuligheder, som du har på virk.dk. Du kan både indberette din årsrapport, søge om refusion, sende en faktura til det offentlige og meget andet. Her vælger du ‘Start virksomhed’.

Start virksomhed

Dernæst bliver du sendt videre til nedenstående skærmbillede. Her klikker du på ‘Start’ oppe til højre.

Start virksomhed

Du bliver nu bedt om at logge dig ind med dit NemID. Du kan både logge dig ind med dit private NemID eller med din NemID medarbejdersignatur.

Indtast NemID login

Efter dit login er lykkedes, bliver du bedt om at godkende en række betingelser, inden du giver dig i kast med at oprette din egen virksomhed. Kan du vedkende dig de betingelser, der står skrevet, sætter du et flueben og klikker på ‘Næste’.

Virksomhedsregistrering

Jeg accepterer betingelserne for brug

Nu er tiden kommet til, at du skal angive, hvilken type af virksomhed som du gerne vil stifte. Da det er et ApS, som vi her har fokus på, vælger du den mulighed, der hedder ‘IVS, ApS, A/S, P/S og SE-selskab’.

Stifte et ApS

Næste skærmbillede giver dig en række valgmuligheder, når det kommer til virksomhedsformer. Her vælger du den, der hedder ‘Anpartsselskab (ApS)’.

Stifte et ApS

Nu tager du hul på den egentlige stiftelse eller registrering af din virksomhed, og tiden er kommet til, at du skal angive en række af obligatoriske oplysninger. Hvis du tager et kig ude i venstre side af skærmbilledet, kan du se en forhåndsvisning af de oplysninger, som det er et krav, at du skal angive. Det drejer sig om oplysninger som stamdata, branche, kapital og ejerforhold.

Når du har angivet de oplysninger, som kræves på skærmbilledet nedenfor, trykker du dig videre på ‘Næste’. Så kommer du videre til den næste i rækken. Du bliver automatisk ført gennem de oplysninger, som du skal udfylde på denne måde.

Stifte et ApS

Når du er gennem hele rækken af oplysninger, som du skal udfylde, er din registrering fuldført. Du har nu gjort, hvad du skal gøre for officielt at stifte din virksomhed og blive tildelt et CVR-nummer.

Du vil efter din registrering modtage en mail, og når den er landet i din indbakke, kan du tage hul på processen med at få bestilt et firma NemID, angivet en NemKonto og oprettet en digital postkasse til din virksomhed. Du kan oprette en billig erhvervskonto gennem Dinero, hvis du ikke allerede har en.

Du er nu stifter af din helt egen virksomhed. Så er det bare i gang med at få kunder i biksen og få banket en omsætning i vejret. Du vil sikkert komme til at løbe stærkt, når først du får din virksomhed op at køre, og du vil blive udfordret på helt nye og anderledes måder.

Hvordan registrerer du andre virksomhedsformer?

Det gør sig gældende for alle virksomhedsformer, at du skal omkring virk.dk og foretage registreringen digitalt. Det gælder både, hvad enten du vil starte en enkeltmandsvirksomhed eller en anden form for virksomhed. Først når du har registreret dig og er blevet tildelt et CVR-nummer, kan du føre forretning med alt hvad dertil hører på lovlig vis.

Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan du registrerer en enkeltmandsvirksomhed, kan du læse mere i vores guide til enkeltmandsvirksomheder.

  • Var denne artikel nyttig?
  • JaNej

Sidst opdateret 02/02/2021

0

... har allerede tilmeldt sig dinero!

Vidste du, at der er sendt 0 fakturaer fra Dinero?