Indlægget er en del af vores ny virksomhed-univers
Her hjælper vi dig med alle de ting, du bør have styr på ifm. opstart, igangsættelse og vækst af virksomhed.
En oplagt måde at starte en virksomhed op på er ved starte en enkeltmandsvirksomhed. Det er en meget populær virksomhedsform, som mange iværksættere, der er alene ved roret, starter ud med.
Du kan relativt hurtigt starte en enkeltmandsvirksomhed op, da denne virksomhedsform hverken stiller krav til indskud i form af kapital eller udarbejdelse af årsregnskab. Men hvordan gør du rent praktisk, ved oprettelse af enkeltmandsvirksomhed? Det guider vi dig gennem trin for trin i dette indlæg.
Ønsker du først at læse om fordele og ulemper ved en enkeltmandsvirksomhed, så har vi skrevet et indlæg om netop dette – tjek indlægget her: Fordele og ulemper ved enkeltmandsvirksomhed.
Hvis du er under 18 år, skal du først have en godkendelse af Familieretshuset, før du kan oprette en enkeltmandsvirksomhed og blive ung iværksætter.
Dinero er et godkendt regnskabsprogram
Alle pakker i Dinero er certificeret af Erhvervsstyrelsen. Du har fx mulighed for upload af bilag i skyen, bankafstemning og modtage og sende EAN-fakturaer. Fokusér 100% på virksomheden i stedet for støvede paragraffer. Læs mere her.
Hav dit NemID klar, når du skal oprette enkeltmandsvirksomhed gratis
Uanset hvilken type af virksomhed, som du gerne vil oprette, skal du ind på www.virk.dk for at registrere dig og for at få et CVR-nummer. Stort set alle danske virksomhed anvender virk.dk, og det er ikke bare her, at du skal oprette din virksomhed, men også her hvor du senere i forløbet kan indberette moms (det kan du i øvrigt også på skat.dk), søge om løntilskud til ansatte og meget andet.
For at logge ind og starte din registrering, skal du have dit NemID ved hånden. Du kan enten logge dig ind med dit private NemID eller med dit NemID-medarbejdersignatur.
Opret enkeltmandsvirksomhed gratis – Start registrering af din enkeltmandsvirksomhed
Det første, som du skal gøre, når du gerne vil oprette enkeltmandsvirksomhed, er at gå til hjemmesiden www.virk.dk. Det er din digitale indgang til det offentlige, når du driver en virksomhed, og det er en side, som du vil komme til at anvende meget mere, når du officielt er virksomhedsejer.
For at oprette eller stifte din virksomhed vælger du at klikke på ‘Start virksomhed’.
Det næste fanebillede, der dukker op, kan du se nedenfor. Du bliver nu bedt om at logge dig ind for at påbegynde din registrering. Når du er klar til det og har dit NemID klar, trykker du på ‘Start’.
Du logger ind med dit NemID på vanlig vis og bliver derefter logget ind. Nu kan du påbegynde din registrering af den virksomhed, som du gerne vil oprette.
Efter at have læst betingelserne igennem og sikret dig, at du kan stå inde for det, der står skrevet, sætter du et flueben ved ‘Jeg accepterer betingelserne for brug’ og klikker på ‘Fortsæt’.
Ved det næste fanebillede, der dukker op, bliver du bedt om at angive, hvilken virksomhedsform som du gerne vil oprette. Når det er en enkeltmandsvirksomhed, som du starter op, skal du vælge ‘Personligt ejede virksomheder’.
Herefter dukker der en ny fane op, hvor du kan vælge mellem henholdsvis enkeltmandsvirksomhed og personlig mindre virksomhed. Opret enkeltmandsvirksomhed gratis ved at vælge ‘Enkeltmandsvirksomhed’.
Efter at have logget dig ind og valgt opret enkeltmandsvirksomhed, påbegynder du nu den egentlige registrering af din virksomhed. Som du kan se på nedenstående billede, er der en række informationer, som du skal udfylde for at færdiggøre din registrering.
Registrering af enkeltmandsvirksomhed
Du skal indtaste oplysninger, der vedrører ansvarlige deltagere, stamdata, overtagelse af virksomhed, branche, pligter og adresse.
Du starter med at sætte et flueben ved det tal, som du forventer, at din omsætning vil komme til at ligge på. Derefter trykker du på ‘Næste’. Og så er din registrering i gang. Du bliver automatisk ført gennem processen med at udfylde de obligatoriske punkter, når du klikker på ‘Næste’.
Når du har fuldført din registrering, vil du modtage en mail. Herefter kan du fortsætte med at bestille NemID til din virksomhed, vælge en NemKonto og oprette din digitale postkasse.
Du kan nu officielt kalde dig selv for virksomhedsejer, da du netop har stiftet din egen virksomhed. Der er sikkert allerede en masse at rive i, og du går en spændende og udfordrende tid i møde som iværksætter.
Guide til valg af regnskabsprogram
Har du endnu ikke besluttet dig for, hvilket regnskabsprogram du vil vælge – eller overvejer du at skifte regnskabsprogram? Vi har lavet en guide, hvor du gode råd og anbefalinger til, hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge regnskabsprogram. Hent den her.
Hvad kan du gøre nu?
Som virksomhedsejer er der en masse praktiske og strategiske ting, man skal få styr på. Det kan f.eks. være regler og lovgivning eller eventuel forsikringsspørgsmål. Det er også en fordel med en billig erhvervskonto, da du skal bruge en NemKonto til virksomheden.
Derudover vil det være en rigtig god idé at udforme en forretningsplan, med blandt andet budget. Det sikrer at du har et kendskab til markedet samt din virksomheds mål, du ønsker at arbejde imod. Måske har du allerede udfærdiget ovenstående? Så skal du til at gøre dig overvejelser om dit kommende regnskab og bogføring.
Som enkeltmandsvirksomhed vil du få nok at se til, med at drive din virksomhed, og tage den mod de mål du drømmer om. Du kommer dog ikke udenom en tidskrævende og mindre interessant opgave som det at føre regnskab. Men frygt ej, med Dinero får du et nemt og gratis regnskabsprogram. Det vil med garanti spare dig for tid og kræfter, samt give dig endnu mere plads til kerneopgaverne, i netop din nystartede virksomhed.
Hvis du godt kunne tænke dig at læse om reglerne for skat, før eller efter din oprettelse af enkeltmandsvirksomhed, så har vi skrevet et indlæg om skat i en enkeltmandsvirksomhed.
Kan du konvertere din virksomhed på et senere tidspunkt?
Ja, det kan du. Det er ikke uvant, at en enkeltmandsvirksomhed senere bliver omdannet til en anden selskabstype. Det kan eksempelvis være et ApS eller en anden selskabstype. Når dit overskud i virksomheden stiger, og risikoen på samme vis stiger, er det meget almindeligt, at ejeren vælger at omdanne virksomheden til en anden selskabs- eller virksomhedsform.
Kan jeg få hjælp til at oprette min enkeltmandsvirksomhed?
Selvom det er nemt og hurtigt at oprette din nye enkeltmandsvirksomhed, har vi fuld forståelse for, at det kan være forbundet med usikkerhed at skulle krydse de rigtige ting af og registrere en virksomhed.
Billigselskab.dk kan hjælpe dig med at oprette din enkeltmandsvirksomhed. De tager sig af alle juridiske dokumenter og registreringen hos Erhvervsstyrelsen. Legal Desk står også klar til at hjælpe dig med at oprette din enkeltmandsvirksomhed, så der er styr på alle regler og papirer.
Oftest stillede spørgsmål
Du opretter en enkeltmandsvirksomhed på virk.dk. Du kan ret hurtigt oprette den, da virksomhedsformen hverken stiller krav til indskud i form af kapital eller udarbejdelse af årsregnskab. Vi har lavet en trin-for-trin-guide, du kan bruge.
Det er gratis at oprette en enkeltmandsvirksomhed, og der er hverken krav til indskud i form af kapital eller udarbejdelse af årsregnskab
Det tager ikke særlig lang tid at oprette en enkeltmandsvirksomhed hos virk.dk. Det kan gøres relativt hurtigt, hvis du har dit NemID klar og følger vores simple guide, der tager dig gennem hele processen.
Typisk oprettes enkeltmandsvirksomheden med det samme, du er færdig med processen. Der kan gå op til 10 dage, før du får dit CVR-nummer, men det kommer som regel inden for én hverdag.
Ja, det kan du, hvis du ikke er tryg ved at skulle krydse rubrikker af eller tage stilling til moms og ejerskab. Du kan dog med ro i maven bruge vores guide, som tager dig gennem hele processen på en nem og overskuelig måde.
Billigselskab.dk hjælper dig med alle juridiske dokumenter, registrering ved Erhvervsstyrelsen og god vejledning, når du skal have oprettet en enkeltmandsvirksomhed. Det koster 595 kroner at få dem til at oprette den for dig.
Del denne artikel
-
Del på Facebook
-
Del på Linkedin
-
Del på X
-